Foto: http://www.flickr.com/photos/92666428@N00/3263129223/in/photolist-5YmoCF-5YmoYx-5Ymq2i-5YmqDF-5Ymska-5Ymtqn-5Ymuqg-5YmvBe-5YqBu7-5YqCZ5-5YqEt7-5YqEEy-5YqFbQ-5YqGf7-5YqHk7-5YqHJQ-5YqJxu-5YqJTJ-61PTks-61ZNUq-61ZNUC-61ZNUQ-61ZNVf-62U2gL-63bTiV-66wxsD-66wzSp-66wAMD-66wMaZ-66wMZ8-66wPFe-66wT3i-66wUAV-66wWqp-66wY2K-66AQTd-66ARJG-66AUcW-66AUXo-66AVFw-66AXuq-66AYiN-66AZfm-66B1Ds-66B2iW-66B34G-66B6pd-66B83J-66B911-66B9J5-66Bbk1

Koncert: Den Sorte Skole – Pladevendere a’la Den Gamle Skole

in Musik by

Foto: Mathies Jespesen, flickr.com

★★★★☆☆

Sidste fredag var jeg til koncert med nogle der hedder Den Sorte Skole, kender i dem? Jeg kendte dem i hvert fald godt inden jeg gik ind til koncerten, eller det troede jeg da. Det kan da godt være at det var mig der havde de forkerte forventninger, eller ikke havde sat mig nok ind i deres nye materiale for det var, lad os kalde det, en anderledes oplevelse. Dog kan jeg med rette sige at jeg blev sat foran skolepulten til en lektion i hvordan man forbinder det visuelle og det musiske med godt gammeldaws pladevenderi – skolen er hermed sat til Lektion #3.

Skrevet af Andreas van der Merwede

Sidste gang jeg mødte Den Sorte Skole var på Roskilde Festivalen i 2009. Den gang stod jeg og prøvede at komme ind i telt der var så proppet at hvis jeg skulle komme gennem der, ville det være lettest at kravle gennem benene på folk, for gennem dem kom jeg ikke.
Uden for teltet blev man mødt af en bas så tung at den overdøvede alt andet, og en menneskemængde der gang på gang udbrød et jubelbrøl, større og større for hver gang en god gammel LP lige kom en tur gennem de den gang tre meget kyndige pladevendere.
Nu er der to tilbage til at få folk til at vende tilbage til skolen for igen at få undervisning i den gamle kunst i at sample et utal af små stykker musik, og få det til at gå op i en større musisk sammenhæng.

Timen blev indledt med lidt startvanskeligheder, som man dog ikke lagde synderligt mærke til, og som de redede fint og uden de store problemer. Derefter gik turen gennem det ene univers efter det andet.
Man blev i første omgang taget en tur gennem en skov med gamle ruiner som blev akkompagneret af en organisk lyd, som tog en tilbage til simplere tider. Man blev taget i hånden, og stille og roligt lokket med ind i en anden verden, en verden som var behagelig og rolig, men samtidig ventede jeg hele tiden på at blive overfaldet af en overdøvende bas som ville ramme mig helt indeni.
Lektion #3 er sammensat af intet mindre end 10.000 samples fra 250 forskellige sange, hvilket jeg kun kan bukke mig i støvet over. Det hele er som altid gennemført, og man kan som altid mærke at der ikke er noget der er overladt til tilfældighederne. Men når det er sagt så bliver det næsten for pænt nogle gange.
Siden jeg først mødte dem, en lækker sommerdag på dyreskuepladsen i Roskilde, har jeg haft en fascination af hvad de gik og lavede og skabte ud fra deres uendelige mængde af LP’er. De havde sat overliggeren så højt at kun det bedste ville leve op til disse forventninger. Alle de YouTube klip med dem, især fra deres koncert i anledning af Roskildes 40 års jubilæum, havde gjort at da jeg så de kom til Odense, der stod jeg forrest til at erhverve mig min billet, og til at komme tilbage til skolebænken. Men alt det her med at det virker så gennemført, det kom desværre også til at skinne af på koncerten og oplevelsen.

Mere Chemical Brothers og Galvanize møder Peter Belli i symfoni af elektroniske basrytmer og dansk fællessang på bakken!

Det tænkte jeg under koncerten. Jeg savnede noget fandenivoldskhed. Jeg savnede at der blev sat mer’ strøm til det hele, at der blev startet en abefest og at man begyndte at svede fordi man bare ikke kunne stå stille.
Det var kunst det som blev vist på Magasinet den fredag. Og dette skal på ingen måde forstås negativt. Det var det visuelle der møder det musiske, mørke møder lys, skoven møder ørkenen og alt med en evig sammenhæng til hinanden. Det var en utrolig oplevelse at stå og se på, at se nogle der har så stor kontrol og styr på det de laver. Og samtidigt rigtig ærgerligt, for jeg stod og følte at jeg hørte CD’en og at der bare var trykket på play.
Indimellem kom der glimt at den her fuck-det-hele attitude med dybe tunge marcherytmer, og lyde som lød som om de brude komme ud fra en gammel commodore 64. Det var også i de her situationer at folk gav slip, og det udviklede sig til den abefest som jeg så inderligt håbede på, men desværre var det bare ikke nok.

Efter knap en time og tyve minutter var vi tilbage hvor det hele startede, i skoven. Der kom en god kobling af alle de forskellige universer som man var blevet ført gennem, selvfølgelig under kyndig vejledning af læremestrene bag de snurrende plader.
Dog blev man siddende bag skolepulten hele vejen igennem. Der blev ikke kastet med papirfly mod kateteret, der blev ikke danset på bordene og lærerne nåede aldrig rigtig ud til resten af klassen, og det er sagt med et kæmpestort desværre for nøj hvor havde jeg glædet mig!

 

Latest from Musik

Gå til top