tobias_presse1_emilgohns

Donor, drengerøv og Dybvad

in Teater by

Tobias Dybvad kom til Odense for at underholde med sit nyeste onemanshow ’Er det ikke dig fra Dybvad?’. Aftenen bød på hylende morsom drengerøvshumor, men dog med et show, der havde mangel på struktur og en rød tråd, som var svær at spotte.

Skrevet af Amanda Esbjerg Justesen

Med en fyldt sal bliver de sidste mennesker henvist til balkonen. Den lille sal på Magasinet i Odense centrum summer af stemning og spænding. Publikum virker til at være klar til en underholdende aften, og efter en kort opvarmning af komikeren Kasper Gross, træder Tobias Dybvad ind på scenen.

Som han står ene og alene midt i manegen med sit korte lyse hår og et stort flabet smil solidt plantet i ansigtet, ser han helt uskyldig ud. Men som en anden Emil fra Lønneberg narrer engleansigtet, og der er lagt op til fandango, så snart han åbner munden.

Bøsseblod og singleliv

– Jeg er blevet bloddoner og det er jo en fantastisk følelse… fordi man kan fortælle andre om det.

Latteren  fra publikum breder sig som en steppebrand og er lige så hurtigt væk igen. Den bliver afløst af replikker efter replikker, fra aftenens hovedperson, der ikke synes at kunne stoppes. Imens han ydmygt, men med en vis form for selvsikkerhed, bevæger sig rundt på den lille scene, fortæller han, at forestillingen omhandler de sidste to år af hans liv.

Dybvad beretter, at han er blevet single for to år siden – men at ham og hans kæreste fandt sammen igen efter et halvt år. Så han er faktisk slet ikke single. Grin fra publikum.

På storskærmen i baggrunden kommer ordene ’Har du nogensinde haft seksuel omgang med en anden mand?’ til syne. Den kåde komiker bevæger sig nu ind på den mere vovede del af hans til tider stødende humor, og imens han griner, siger han, at folk gerne må spørge ham, om han er homoseksuel – bare ikke hver tredje måned. Latteren fra publikum stiger og sænker sig igen. På scenen går Dybvad videre til næste emne, og her synes flowet at forsvinde.

[slider]


[/slider]

’Er det sådan et reklamestunt at du er her’?

På trods af en hurtig overgang til næste del synes publikum at være ved godt mod. Hans bratte måde at gå videre på bliver accepteret, og ingen synes at være bemærket af det. Drengerøvskomikeren indrømmer med en alvorlig mine, at det største, der er sket inden for de sidste to år, er at han er kommet i fjernsynet.

Det er tydeligt at se, at han har svært ved at forholde sig til den nye status som såkaldt kendt, da han med et spørgende ansigt bruger ordet ’ulækkert’ i forbindelse med at kalde sig selv en kendis.

På største Dybvad-manér trækker han på skuldrene og smider armene ud til siden, da han med et hurtigt akavet grin i det drengede ansigt gør grin med bagsiden af at være kendt. For den, mener han ikke, er der. Selvironien bliver fundet frem, idet han nævner episoder, hvor hans stjernestatus er kommet til udtryk i folks overraskelse over at se ham.

– “Gud, hvor er det vildt, at du bare går rundt på gaden som et helt almindeligt menneske.”

– “Er det sådan et reklamestunt, at du er her?”

‘Her’ er den offentlige begivenhed, Samsøfestival. Publikum fanger straks ironien og griner storslået. Dybvad er en drillepind, en lille dreng fanget i en voksen mands krop, og han ved, hvordan han skal bruge sin personlighed til at underholde.

Mangel på struktur i et ellers fabelagtigt show

Da showets formodede ende er ved at vise sig, udtaler komikeren, at han synes, der er blevet lidt varmt inde i salen. Han ruller med et drilsk smil  langsomt ærmet på sin skjorte op, og et stykke vat kommer til syne på hans højre arm.

Folk griner og klapper. En indikation af at Dybvad har været ovre at få tappet blod, er den perfekte slutning på en underholdende aften. Det viser sig dog, at aftenen ikke er slut, og komikeren begynder at læse læserbreve højt.

Han viser dem til publikum på en storskærm, og det er intet mindre en fantastisk morsomt. Desværre virker den sidste handling, som om den er proppet tilfældigt ind i showet og har især ingen rigtig relation til resten af setuppet.

En aften fuld af smil, grin og varme blev det dog til, og den selvironiske og udelikate humor, faldt i god jord hos det odenseanske publikum. Dybvads show har mangler, da en form for struktur – et flow – ville gøre det mere overskueligt at følge med i begivenhederne på scenen. Især slutningen virker malplaceret, hvilket er ærgerligt.

Men det er drengerøvshumor, og Tobias Dybvad ved, at han kan tillade sig en ikke tilfredsstillende struktur og tale om tilfældige ting. En sjov, sjov aften, der ved hjælp af Tobias Dybvads selvironiske og afslappede tilgang til ham selv og andre mennesker redder showet.

Latest from Teater

Gå til top