foto

En eklektisk weekend-fest

in Kultur by

Bandet, The Eclectic Moniker, befinder sig det helt rigtige sted. De er på vej fremad. Min veninde og jeg fik lov at bruge en weekend i marts på to af bandets koncerter i henholdsvis Odense og Randers, samt kom helt tæt på det fremadstormende band  

Skrevet af Sarah Bech Lundegaard

Jeg sidder i The Eclectic Monikers tourbus. Ved siden af mig sidder min veninde, Maria, som er ligeså stor fan af bandet, som jeg. Omkring os sidder de alle sammen: Frederik, Tobias, Esben, Peter og Anders. Der bliver snakket og sunget, røget og skoddet, drukket og knappet flere kapsler af ølflaskerne. Der bliver endda åbnet en flaske champagne! Guitarist, Tobias Ljungar Sødring, overdøver musikken og spørger pludselig:

– Sarah, hvornår begyndte du at kunne lide The Eclectic Moniker?

Shit – jeg ved ikke, hvad jeg skal svare.

De sidder alle inden for en radius af 1,5 meter, og jeg føler pludselig, at alles øjne hviler på mig. Snakken, musik og rumlen fra asfalten under os, forstummer i mit hoved. Vi er på vej fra Randers til Odense, efter bandet har spillet for et jysk publikum. Jeg når lige at tænke: Smider de mig af, hvis jeg siger noget forkert?

– Siden foråret 2012, hvor Easter Island udkom, svarer jeg, og tænker på bandets første single, der ramte mig lige i hjertekulen med calypso-rytmer, eksotisk stemning og glad energi.

Mit svar bliver heldigvis godtaget, og vi fortsætter ad motorvejen, på vej mod Odense i bandets tourbus.

Moderne indie-pop?

Spørger man bandet, har de selv svært ved at svare på, hvad deres genre er. Det ender med at blive en lang forklaring, men den enkle version er ifølge forsanger, Frederik Vedersø: Pop. Og så med lidt moderne indie-rock inspireret af både orientalske toner og calypso.

Drengene i The Eclectic Moniker begyndte for alvor at spille sammen i sommeren 2010. Året efter vandt de P3’s talentudviklingsprogram, KarrieKanonen, og optrådte på Roskilde Festival. I 2012 smed de den første single på gaden, Easter Island. Det første album, The Eclectic Moniker, udkom i juni 2012 og i september 2013 kom deres anden plade, Continents. Bandet er endnu ikke kendt i den brede danske befolkning, og der går nok et stykke tid endnu, inden vi hører dem over frysediskene i Bilka. Ifølge forsanger og bandleader, Frederik Vedersø, er bandet nu der, hvor de skal være. Sammen har de ambitioner om at nå længere og højere op på den danske musikscene, med deres moderne indie-pop, præget af eksotiske undertoner.

– Det tager tid, det ved vi. Vi har en meget bred målgruppe lige nu, hvor alle aldre kommer og hører os. Vi skal til at finde ud af, hvordan vi bliver endnu skarpere og får en fast målgruppe, forklarer Frederik Vedersø.

Helt oppe foran

Fredag den 14. marts spillede The Eclectic Moniker på Magasinet i Odense. Her var deres brede målgruppe velrepræsenteret, med både unge og ældre, der kom for at høre bandet.

Vi skulle helt op foran. Helt op under scenekanten, hvor vi håbede på, der også var en lille chance for at få øjenkontakt med gutterne. Men om man har stået lige under den karismatiske forsangers voluminøse skæg, eller bagerst i flokken gør ingen forskel. The Eclectic Moniker skaber fra første nummer en dejlig stemning, og man skal være et bræt for ikke at vugge bare lidt med.

Selvom bandet på deres andet album har skruet lidt ned for calypsorytmerne og er blevet mere luftige og storladede i deres musik, fanger de stadig et dansegalt publikum. The Eclectic Moniker slynger om sig med fede rytmer og god energi.

The Eclectic Moniker er en fest! De er ikke på noget tidspunkt kedelige, men skaber et godt varieret tempo, som paralyserer publikum med trancerødt lys og kærlighedssange, og fyrer derefter helt op for varmen, når de tager alle med til palmeland og spiller publikums eksotiske darling, Easter Island.

Tak for dansen!

Glæden og taknemmeligheden over at være tilbage i den fynske hovedstad, kunne bandet også vise efter koncerten, hvor publikum fik lov at komme tæt på og få en snak. Også Maria og jeg, der fra start var fast besluttet på, at vi ville hilse på skaberne af vores ultimative sommer-soundtrack, fik mulighed for at sige tak for en god koncert.

– Og tak fordi I gav den så meget gas nede foran! lød det begejstret fra Frederik Vedersø, der gav en god varm krammer, efter vi havde sagt tak for en fed oplevelse. Maria og jeg var ikke i tvivl om, at vores indsats i flade sko var blevet værdsat på scenen.

Vi var endda så værdsat, at bandet lovede at sætte os på gæstelisten, hvis vi ville tage turen til Randers næste dag. Her blev min journalistiske integritet for alvor sat på prøve.

Med tog til Randers

Der var slet ingen tvivl. Hvad kan to dedikerede fans ellers gøre? Lørdag eftermiddag tog vi af sted mod den jyske by. Med rødvin og RedBull i tasken, var vi klar til endnu en festlig aften og endnu en koncert med The Eclectic Moniker. Men spontaniteten bed os i halen…

I vores fuldkomne rus over, at én koncert skulle blive til to, har vores højlydte kaglen i kupeen givetvis generet en håndfuld af vores medpassagerer. Da en ung mand overhørte, at vi skulle til Randers, var han nødt til at afbryde os.

– I er altså på vej mod Struer. Vi er i Herning lige om lidt.

Vild panik bredte sig, og i løbet af fem minutter fik vi tiltrukket os et halvt togs opmærksomhed. Billetkontrolløren gav instrukser i, hvordan vi skulle tilbage til Vejle og skifte til et tog mod Århus; en passager ville finde ud af, om det var muligt at tage en bus fra Herning til Randers; og en anden passager forsøgte at regne ud, hvad en taxa ville koste. Resten grinte af os.

Med bus tilbage

Klokken er 23, da vi endelig står af på en øde station i Randers. Forpustede og svedige når vi frem til spillestedet. Frem til et meget stille og tomt spillested.

Folk er gået hjem og The Eclectic Moniker er ved at pakke deres gear sammen. Jeg græder indeni, men det hele lysner lidt, da bandet ser os komme gående op mod scenen, hvor de er i gang med at rulle ledninger sammen. De står i deres slidte diesel-støvler, cowboybukser og læderjakker, griner lidt medlidende af os, slår armene ud og viser oprigtig glæde over, at vi nåede det.

The Eclectic Moniker er endnu ikke så stort et band, at de har folk til at pakke deres ting sammen for dem. Men overraskende hurtigt får de pakket en rodet garderobe ned, smider håndklæder, T-shirts og sko i sportstasker, tømmer køleskabet for deres drikkevarer og signerer en plakat. Imens fortæller bandet begejstret om deres koncert i Randers. Selv synes de, at de leverede en god koncert.

– Der var lidt mere på spil, fordi vi ikke helt vidste, hvordan Randers ville tage imod os. Så vi gjorde os ekstra umage, fortæller Frederik Vedersø, der ikke ved, han gnider groft salt i såret.

Heldigvis får vi et kæmpe plaster på, med øjeblikkelig helende kraft, da drengene tilbyder en intimkoncert i tourbussen hjem. De vil køre os til Odense på deres vej til København.

Ud af tomme, jyske motorveje fløj den sorte bus af sted. Imens fløj tiden også af sted i bussen, hvor der blev åbnet en flaske champagne og skålet. Fra forsædet dikterede DJ’en festens musik, og bagi bød Tobias Ljungar Sødring op til dans, imens Frederik Vedersø fandt guitar frem og jammede med på noderne. De forstår virkelig at passe godt på os!

Vi ses igen!

The Eclectic Moniker er et yderst kompetent og musisk dygtigt band, der, med deres sans for musik, rytmer og hygge, forstår at skabe en fest for de mennesker, de spiller for. Dette gik for alvor op for os, da vi kørte langs de ca. 170 km motorvej.

Samtidig forstår bandet at have en fest indbyrdes, hvilken de balancerer med de professionelle overvejelser, de i øjeblikket gør sig i forbindelse med deres fremtidige karriere. De er helt nede på jorden, men kan sende deres fans i himlen med deres søde charme og skønne musik.

Der var derfor langt ned til jorden igen, da vi hoppede ud af tourbussen foran Odense Banegård. Med kindkys og store knus sagde vi vemodigt farvel til vores nye venner, Frederik, Tobias, Esben, Peter og Anders.

Først da tourbussen er kørt rundt om hjørnet og ud af syne, springer noget inden i os luften. Vi kigger på hinanden, og vores høje skingre latter bryder den iskolde stilhed. Vi råber i munden på hinanden og kniber os i armen et par minutter, inden vi hånd i hånd går hjemad. Vi smiler bredt og tændervisende, imens vi fniser ud i den kolde, tomme natteluft. Det er bestemt ikke sidste gang, vi har været til en koncert med The Eclectic

Latest from Kultur

IMGP1796

Smag på Heartland!

Lørdag den tredje juni klokken 10.30 var IMR til en workshop om
Gå til top