Scarlet Pleasure

En højrød fornøjelse

in Musik by

En rejse tilbage til 80’ernes funky poprytmer, kiksede sølvjakker og palmetræer var noget af det, Scarlet Pleasure drengene bød på d. 7. marts, da de spillede live på Posten i Odense. Det charmende drengeband pustede en festlig stemning ind i det odenseanske publikum, der primært bestod af unge piger.  

Skrevet af Sofie Lauridsen

Scarlet Pleasures 80’er-stil og deres poppede R&B rytmer var et af 2014’s hotte navne, og her i 2015 bliver popgruppen muligvis et endnu varmere navn. Danskerne blev i 2014 præsenteret for deres nu kendte hits ”Under the Palm Trees” ,”Windy” og ”The Strip”, der havde blæst mange sukkersøde toner i radioer og til livekoncerter, hvor de kunne de få en hver pige til at blive blød om hjertet.

Det er stadig tilfældet, og nu har de fået en Danmarks turné på benene med deres Ep ”Mirage”, der udkom i september 2014.

I weekenden nåede de til Posten i Odense, hvor den gode energi og opvarmning skabte en festlig stemning. DJ-brødrene Borneland og krøltoppen Anya satte en høj standard fra start. Som publikum blev man langsomt lukket ind i et lækkert elektronisk lounge-miljø, hvor den ellers klassiske ventemusik var skiftet ud med gode vibes fra Borneland.

Da den halvfyldte sal derefter var ankommet, blev house rytmerne tonet ud, idet et andet univers af elektronisk R&B tog over. Den forførende sangfugl Anya kom på scenen. Hun åbnede aftenen på næsten perfektionistisk manér og fik varmet publikum op, hvor især hendes to udgivne sange – “Need to Know” og ”Greet me” fik salens hofter til at svinge i takt med musikken.

Da Anya så fint og professionelt havde sunget sin sidste sang, listede hun om bagved, og publikums øjne var nu fastlåst mod scenen i håb om, at Scarlet Pleasure nu skulle komme på scenen.

Sølv er det nye sort 

Men nej. Først efter endnu en pause med et par elektroniske toner fra Borneland og et par råb fra publikummet trådte drenge bandet frem i de blårøde og gule farver, der var kastet på scenen. Forsangeren, Emil Gool, og bassisten, Alexander Malone, var sprængfyldt med energi fra start af og fik hurtigt sat festen i gang. Deres påklædning var heller ikke til at sætte en finger på i forhold til hele konceptet.

Deres kiksede skinnende sølvjakker og forsangerens omvendte kastet var prikken over i’et. De små detaljer fuldendte den rejse, man fik leveret tilbage i tiden. Det store boost af energi bandet havde på scenen, smittede helt ud til de bagerste blandt publikum.

De mange skrigende piger og energiske drenge strakte ivrigt deres hænder ud for at røre forsangeren, som heller ikke var genert for at give et par highfives tilbage. Det var især da ”Windy” blev spillet, at den nu næsten fyldte sal blev fyldt med sang og dans.

[slider]


[/slider]

En drengerøvs drøm 

Oppe på scenen var der et sjovt spil mellem bandets medlemmer, især mellem Emil og Alexander, som var i forgrunden og kørte deres eget tomandsshow. De stod skulder mod skulder og kastede deres pegefingre vilkårligt rundt i salen, indtil de ramte en heldig pige, der blev budt op til dans på scenen.

Da den lille dans var slut, rettede drengene deres opmærksomhed hen på Alexanders bas, som ikke fik et minuts frihed efter Emil og Alexander havde taget over.

Spillet og den store opmærksomhed, vi som publikum fik, var super fedt at være en del af, men det gav dog lidt forvirring rent vokalt. Det var forvirrende, at man ikke kunne finde ud af, hvem der sang på scenen, og at det pludselig var nødvendigt at kigge forskudt rundt på scenen for at finde ud af, om det var sang eller playback. Det var lidt ærgerligt.

Til en af deres nyere sange tog forsangeren, modigt og en smule kikset, pludselig over som bassist og stod på scenen i et lilla lys mellem to røgkanoner. Overraskende blev der sidst på aftenen sat et godt twist på menuen, da drengene fyrede en cover version af Destinys Child’s “Say My Name” af. Den velkendte popsang fik alle de unge piger til at skråle.

Den stemningsfyldte karaoke-leg stoppede heller ikke, da ekstra nummeret kom på. Hittet ”Under the Palm Trees” blev først spillet akustisk, og derefter blev den skiftet over til original version, hvilket gav sangen et anderledes og godt spark, som fik den forreste række til at bestige hinandens skuldre for at få endnu en highfive.

Et festligt spektakel 

Alt i alt formåede Scarlet Pleasure drengene, med god hjælp fra Anyas betagende optræden, at hive koncerten i hus på en meget funky og forfriskende måde, som gjorde det sjovt og festligt at være tilskuer til. Stilmæssigt og musikalsk passer Scarlet Pleasure godt ind i den tilbagekommende 80’er-stil, der især præger de unges hørertelefoner og tøjstil.

Det er tydeligt at se, hvordan deres performance, samt deres måde at åbne op for tilskuerne er blevet forbedret. Sidste gang, jeg så dem spille, var på Kulturmaskinen i oktober. Der gik jeg fra koncerten en smule skuffet, hvorimod jeg denne gang forlod stedet med en festlig, men forvirret fornemmelse i maven med en lyst til at komme tilbage til de sjove 80’ere under et par palmetræer.

Latest from Musik

Gå til top