I am Nojoom

Et barns skilsmisse

in Film by

Salaam Film Festival slog et smut forbi Café Biografen i Odense, med filmen ’I am Nojoom, Aged 10 and Divorced’. Yemens første spillefilm af Yemens første kvindelige instruktør Khadija al-Salami. Filmen er baseret på den sande historie om en lille piges tvangsægteskab med en ældre mand, der ender i vold og voldtægt.

Skrevet af Sofie Kristensen

Filmen starter i Yemens hovedstad Sana’a, hvor Nojoom sidder i familiens hus. Hun går ud for at købe brød til familien, men flygter i stedet til et domhus, hvor hun beder en dommer om en skilsmisse. Dommeren kan ikke forstå, at hun er 10 år gammel og allerede gift, så hun fortæller ham sin historie.

Traumatisk men inspirerende

Størstedelen af filmen er et flashback. Man ser Nojooms familie flytte fra deres landsby, da rygtet om storesøsterens voldtægt slipper ud, og de flytter ind i storbyen. Faderen kan ikke forsørge sin familie og er nødt til at lade Nojoom blive giftet bort, så han kan få medgiften fra gommen.

Herfra følger man Nojooms forfærdelige liv i en ny landsby, hvor hun bliver mishandlet af både mand og svigermor. Nojoom lider og græder, hvilket resulterer i, at manden sender hende hjem til hendes familie igen, så hun kan lære nogle manerer. Herfra er man tilbage i nutiden, og man følger Nojooms kamp for en skilsmisse.

Bliv gift eller bliv begravet

Khadija al-Salami måtte kæmpe hårdt for retten til denne film. Hun følte historien skulle fortælles af en, der har indblik i, hvad det vil sige at være en pige i Yemen. Selv blev hun bortgift som 11 årig og fik en skilsmisse. Hun forstod ikke, at hendes mor kunne lade hende gifte bort, når moderen selv havde haft samme traumatiske oplevelse.

Pointen er, at folk i landsbyerne kender ikke til andet. Salamis bedstemor fortalte hende, at en kvinde bliver født til to ting: Blive gift eller blive begravet.

Det vigtigste er at lære

Et af de helt store skel og fokuspunkter i filmen, er forskellen mellem land og by. Nojoom bliver i storbyen Sana’a mødt af en anden måde at leve på, og en anden måde at se verden på. Dette bliver symboliseret i Nojooms tøjstil. Hun kommer fra en lille landsby, hvor folk går klædt i traditionelle klæder, men i storbyen begynder hun at gå klædt som hun vil. Hun smider traditionerne af sig og springer i et par busker.

Uddannelse er en mærkesag for Khadija al-Salami, hvilket hun også udtalte da hun mødte op i Cafébiografen:

”Education is the most important thing!”

Problemet for hende er, at Yemen er et meget traditionelt land, hvor uvidenhed desværre præger en stor del af livet i landsbyerne. Nojooms ægteskab er ikke en forbrydelse i øjnene på hendes familie og hendes nye mand, for det er godkendt af Sheikhen og stiftet foran Allah.

Men der er en bred misforståelse af religion i landet. Man bruger religionen til at retfærdiggøre ens handlinger, men ofte er det traditionerne man handler ud fra, og ikke religionen. Salami råder at man skal bruge hovedet: Sin logik og sin fornuft. Man skal gå i skole og få sig en uddannelse, for det er den eneste måde man kommer videre på.

Intet filmisk mesterværk

Det ville være en fejl at kalde ’I am Nojoom, Aged 10 and Divorced’ for en god film. Der er ikke gjort noget særligt ud af grafikken, lyset eller lyden. Replikkerne bliver ikke leveret overbevisende, skuespillet halter kraftigt og glider let over i at virke en smule melodramatisk.

Filmen tager hånd om for mange emner og tematikker: Forholdet mellem Nojoom og hendes bror, Sami, og voldtægten af storesøsteren og hendes ægteskab med den skyldige.

Den tager derudover også kort fat i problematikken mellem Saudi Arabien og Yemen. Historierne kommer til at stå frem som enkelthistorie, der afbryder den egentlige handling, hvor de kunne have været flettet ind bedre, så filmen var blevet mere flydende og organisk.

Til sidst i filmen får man lige hele historien en gang til fra faderens synsvinkel. Dette kommer de heller ikke helt godt fra. Det formår på samme tid at blive en kluntet og forhastet samt en langtrukken del.

Faktisk er der ikke meget, der fungerer filmisk.

Men når man hører historien om filmens tilblivelse er alt dette ingen overraskelse. Der er nærmere et mirakel at den overhovedet blev lavet. Yemen har ingen filmkultur, hvilket vil sige, at de heller ikke har nogen skuespillere. Ingen af de medvirkende havde skuespillererfaring.

Filmen har et stærkt budskab, og den berører et ekstremt vigtigt emne og alene af den grund, er det en film, der er værd at se. Den sætter lys på kvindelivet i Yemen og konsekvenserne af uvidenhed og manglende uddannelse i landsbyerne.

Anmeldelsen af en anden film fra Salaam Film Festival kaldet ’18 and wanted’, kan læses ved at trykke her.

Billeder: Wide Management

Latest from Film

12237004_796027037208235_1268310264_o

Bond er tilbage!

Den nye James Bond film SPECTRE sælger godt i biograferne… men er
Gå til top