13020260_10208779747908713_1291159635_n (2)

Fallulah tager os med tilbage til barndommens nostalgi

in Musik by

Fallulah følger publikum ind i sit legende univers, imens der drømmes om en eufori af pastelfarver, regnbuer og glade dage. Væk fra hverdagen, væk fra alle bekymringerne – her er der plads til bare at være menneske.

Skrevet af Amalie Knoche Jensen

Det er Postens lille scene, der er taget i brug i aften. Det gør, at det er mere hyggeligt. Det gør det bestemt ikke mindre intimt, at der ikke er proppet med mennesker, så man skal stå som sild i en tønde.

Her er der kun mennesker, der kommer for musikkens skyld og for at have en hyggelig aften.

Lokalet er mørkt med få runde og sorte borde, rundt omkring, alle med et enkelt lys på hvert bord. Baren på højre side af lokalet og scenen med det rødlige lys, der rager ligeud for indgangen til lokalet, er det eneste der ellers lyser op.

Det er en fin anledning til kvalitetstid med en veninde, eller for unge kærestepar. Her er samtidig også familier med teenagebørn, og der er kvinder i 40’erne der har taget manden med. Her er altså en bred fanskare, selvom det ikke er fordelt på så mange mennesker.

Læs også Saybia: De fynske drenge vendte hjem

Der bliver lagt op til fest

Fallulah træder ind på scenen med tofarvet hår, blond i højre side, brunt i venstre. Hun har glitrende sølvsko på, en sort kjole med glitrende sølvprikker, fine tights med matchende, glitrende sølvstjerner på, og som prikken over i’et har hun taget en hårbøjle med katteører på.

Hun er bestemt ikke bange for at være sig selv, at fjolle lidt og klæde sig ud på en festlig-og nærmest nytårsassocierende måde, hvor man gerne må lege lidt ekstra med glitter og tilføje et skørt element i sit outfit.

Det overrasker ikke, at Fallulah godt kan lide at lege med sjove elementer i sine outfits til koncerter. Dette repræsenterer netop hende som musiker og den slags lalleglade og drømmende pop, som hun kreerer med resten af sit band.

Hun lægger ud med en gammel kending – ’Social Club’, og så er der skudt gang i festen.

Publikum vugger i en forsigtig dans og nikker med hovederne til Fallulahs euforiske og medtagende sange. Man kunne til tider næsten placere en fin blomsterkrans på publikums hoveder, uden de måske ville bemærke det i deres drømmende trance.

Fallulah virker glad, positiv og nede på jorden. Hun er én man har lyst til at være venner med. I aften er alle i publikum venner med Fallulah.

Hun er nærværende og holder intenst øjenkontakt med tilskuerne.

Hun har samtidig en meget klar livestemme, så man ikke føler sig snydt ved brug af hjælpemidler til at forstærke hendes livestemme. Det er som at høre hendes musik i radioen, dog meget mere nærværende og autentisk live.

Læs også Røde Himmel #1

Vi behøver ikke at være seriøse i selskab med Fallulah

Fallulah nævner, at det er sidste aften på deres turné og derfor vil give den ekstra meget gas med publikum her i Odense.

Hun spiller på sin tamburin, samtidig med at hun synger og danser rundt på sin finurlige selvopfundne måde at danse på.

Fallulahs afsluttende sang bliver hendes nyeste nummer ”Perfect Tense”, som man kan mærke er dét nummer tilskuerne har ventet på.

Fallulah indleder sangen med ordene: ”We dream in color all the time, but when we open up our eyes it’s black and white.”, som netop giver et meget godt billede af hendes generelt drømmende og legende univers.

Musikken tillader publikum at drømme sig til en bedre og mere farverig verden uden bekymringer – en verden, hvor man kan træde nogle skridt tilbage til barndommen og føle nostalgien igennem det.

Foto af Amalie Knoche Jensen

Latest from Musik

Gå til top