story entertainers feat esben just

Spoken Word Festival – Gamle røverhistorier fra gamle gutter

in Kultur by

Der blev spillet, sunget og grinet på Teater95b i forbindelse med Spoken Word Festival. Til Story Entertainers fyrer Gravers Graversen, Henrik Strube og gæsten Esben Just op for publikum med den ene historie efter den anden.

Skrevet af Martin Lindum Cederholm

Man ser straks Øyvind Ougaard siddende på en barstol med sin harmonika, når man træder ind på Teater95b. Overskægget overskyggede al mimik imens han underholder det tilvandrende publikum med lystige melodier i et kvarters tid, Story Entertainers begynder.

På den beskedne scene står der tre stole, en guitar og et klaver, samt Øyvind. Min kære morfar sponsorerer en øl og i takt med harmonikaens endeløse spil bliver jeg slået af barstemningen i det ellers stilrene miljø.

Gennemsnitsalderen hos publikum er væsentligt højere end mine 18 somre, hvilket understøtter følelsen af at sidde blandt stamgæsterne på et værtshus. Samtalerne er dog blidere og spændingen høj.

Klokken slår 20 og Øyvind stopper sit spil og byder publikum velkommen. Han introducerer aftenens program og trækker alle ”cirkushestene” op til scenen.

Vi klapper Henrik Strube, Gravers Graversen og gæsten Esben Just på scenen. Henrik Strube tager sig en mikrofon, imens de andre sætter sig i deres stole.

Øyvind har introduceret Henrik som Manden med kolossal succes, hvortil Henrik blot svarer: ”Til tider.” Henrik fatter sin guitar og starter stille ud med en sjæler. Han synger smukke tekster med sin behagelige, ærlige stemme.

Dog kan der strammes op på guitarspillet, hvilket forbliver tydeligt hele aftenen igennem. Fingrene er lidt rustne. Henrik fortsætter sit afsnit af første halvdel af aftenen med en historie om de sommerfester, hans kollegaer er så ivrige efter at holde.

Han fortæller meget tilbagelænet om, hvordan kollegaerne savner action, imens han blot vil have et par øl. Historien er et hit hos damerne, der klukker af grin og efterlader deres mænd stille.

Kamp mod naturen og utaknemmelige forældre

Esben Just får nu hold om mikrofonen og indleder sin historie om sejlads med en vens vise ord: ”At købe en sejlbåd svarer til at stå med regntøj på under den kolde bruser og rive 1000-sedler itu.”

Han fortæller meget livligt og opslugt om, hvordan han tog sin første solotur, samt hvor hårdt det var. Det er en smuk, lærerig historie om at finde pagt med naturen, frem for blot en sjov anekdote.

Esben sætter sig derefter på sin forventede plads; klaverstolen. Han lægger ud med en uendelig lækker klaverintro, og så er den smukke sang Danevang i gang. Han spiller og synger lige så livligt og opslugt, som han fortalte sin historie.

Gravers Graversen, der hidtil har siddet med et bredt smil og nervøse foldede fingre i baggrunden, træder nu frem og sparker gang i lattermusklerne. Han fortæller på charmerende vis med hænderne i lommerne om, hvordan hans kone og han skulle til koncert med James Bradley på Lille Vega.

Billetterne var en gave fra deres børn. Koncerten var en fiasko, og de måtte forlade Lille Vega tidligt, desværre efter Deadline var slut.Som den søde mand han er, ringede han til sine børn klokken 02 om natten og sagde: ”Tak for billetterne, det var skide godt.”

Smager ordene for godt?

Efter en pause på godt et kvarter fortsætter de anden afdeling med samme rækkefølge. Henrik Strube spiller hans hit, “Hold om mig,” akkompagneret af Esben Just, der spiller en smuk solo.

Publikum bliver efterladt med et saligt smil. Han bliver dog efter min mening lidt overflødig for showet, da han i længden kan være kedelig at høre på. Pianisten tager sig alt for meget tid på at smage på sine egne ord, som om de er de smukkeste, nogen nogensinde har sagt.

Esben har en sjov historie i baghånden. Det hele er dog en gang pølsesnak om et uheldigt toiletbesøg på en restaurant i New York. På trods er det fedt at mærke, at Esben virkelig har styr på sine ting og fortæller og spiller utrolig gennemført.

Nu får han endelig lov til at spille et rigtigt New Orleans nummer sammen med Øyvind. Strube prøver på at spille med på den lækre blues, men ødelægger det. Han mudrer det hele til, da han simpelthen ikke kan følge med de andres tempo.

Gravers slutter aftenen af med en utrolig morsom historie om en ferie, hvor søvnen blev ødelagt grundet uheldige toiletforhold. Alle er flade af grin. Han runder også tanker om, hvordan man som gammel får mange blikke fra unge mennesker og sluttede af med at sige: ”De der blikke er man bare nødt til at vænne sig til”

Det eneste jeg savner er en røverhistorie fra Øyvind, som jeg vil vædde med han har mange af.
De får bukket, vi får klappet og går hjem med et smil og et par røverhistorier rigere.

 

Latest from Kultur

IMGP1796

Smag på Heartland!

Lørdag den tredje juni klokken 10.30 var IMR til en workshop om
Gå til top