Header, Susanne

Heartland Festival: Sundførs sikre sopranstemme i synthpop-fest

in Musik by

Tusmørket udgjorde baggrunden for Susanne Sundførs velfungerende vekslen mellem dansabel electropop og intime ballader. Sangerinden fra Norge havde publikums fulde opmærksomhed fra første sang, og det fortsatte lige til koncertens afslutning.

Skrevet af Loa Karkov

Solen er lige netop dykket ned bag horisonten, og natten er stadig lys, da norske Susanne Sundfør bestiger Highland-scenen. Hun bevæger sig selvsikkert dansende frem til mikrofonen med en tamburin i hånden. På hver sin side har hun to kvindelige multiinstrumentalister, der vil vise sig at have samme tekniske dygtighed og (næsten) lige så meget attitude som sangerinden selv.

Let's Dance!

Let’s dance!

Åbningsnummeret It’s All Gone Tomorrow er et energisk popnummer, og den store menneskemængde, der allerede har samlet sig foran scenen, har lige fra starten svært ved at stå stille til musikken.

Der bliver danset, klappet og sunget med; en stemning blandt tilskuerne, som fortsætter hele koncerten igennem. Denne følelse af nærhed med publikum opstår på trods af Sundførs sparsomme kommentarer imellem sangene.

Dog er de altid sympatiske og ydmyge; og langt hen ad vejen variationer af ”Har dere det bra?” og ”Tusen takk”, samt enkelte udråb af ”Let’s dance!”.

Den lyse vokal rummer en enorm nærhed, i særdeleshed i de mere stille numre, men er samtidig kontrolleret og knivskarp, når den skal være det.

Under koncertens tredje sang sætter Sundfør sig selv bag klaveret. Her bliver hun siddende igennem næste nummer, som er aftenens første stille nummer, hvor den smukke sopranstemme virkelig kommer til sin ret hen over et simpelt klavermønster.

I løbet af koncerten fortsætter hun med at vise sin musikalske kunnen ved selv at stå bag instrumenterne, heriblandt også en guitar.

Ført sikkert ind i natten

Efterhånden som aftenen skrider frem, og himlen bliver mørkere, skrues der på samme tid op for intimiteten og festligheden på scenen.

Lysshowet, der er holdt helt enkelt, er fantastisk velfungerende som stemningsmarkør i begge tilfælde, hvor der veksles mellem energisk strobelys og mere neddæmpede, drømmende konstellationer.

Et af aftenens højdepunkter er nummeret Memorial, som starter med et imponerende uh-kor og udvikler sig til en storladen og intim ballade, hvor Susanne Sundfør igen selv har guitaren i armen.

Efter aftenens sidste sang, det sikre synthpop-nummer Delirious, bliver der blandt publikum råbt efter ekstranummer i lang tid efter Sundfør har forladt scenen.

Dette ønske bliver desværre ikke efterlevet, men da festivalgæsterne forlader pladsen ved Highland, har mørket sænket sig helt over Egeskov, og koncertgængerne er blevet ført sikkert, dansende og bevægede ind i natten.

Fotos af Martin Lindum Cederholm

Latest from Musik

Gå til top