Foto: Emilia Therese

I byernes knap så spændende jungle

in Teater by

Sukkerkogeriet i Odense byder velkommen til Bertolt Brechts ungdomsstykke fra 1923 ’I byernes jungle’. Et stykke der omhandler to mænds skæbnesvangre kamp mod hinanden, et stykke med skarpe og morsomme replikker – men også et stykke, som var en smule kedeligt.

Skrevet af Sofie Kristensen

Åbent teater

Bertolt Brecht ønskede sig et publikum, der ikke bare lod sig rive med af teatret. Det lykkedes så sandelig med ‘I byernes jungle’.

Intet er skjult fra publikum. De må se det hele: Alle sceneskift, alle kostumeskift, og skuespillerne henvender sig meget til publikum, som bliver revet med ind i historien og bliver tvunget til at reflektere over dét, der bliver sagt.

Meningsløst – men det er meningen

Forestillingen handler om den gamle kineser Shlink, der tager en kamp op mod en ung, hvid, amerikansk mand, der hedder George Garga. Som konsekvens af denne kamp ser man, hvordan George Gargas familie bryder sammen.

Forestillingen åbner med et citat af Bertolt Brecht, der lyder:

Kære publikum, de befinder Dem i året 1912 i byen Chicago. De betragter den uforklarlige brydekamp mellem to mennesker, og De overværer en families undergang. En familie der er kommet fra prærien ind i storbyens jungle. Bryd ikke hovedet med motiverne til denne kamp, men giv Dem i stedet hen til de menneskelige indsatser, døm modstanderens kampform upartisk og ret Deres opmærksomhed mod finishen.

At blive fortalt hvordan man skal forstå og opleve et teaterstykke, en film, en bog eller hvad det nu kan være, er ikke ideelt for et publikum.

Men man skal virkelig ikke tænke over, hvorfor de kæmper mod hinanden. Det er nemlig et spørgsmål, som man aldrig får svar på. Der er ingen mening eller motiv bag Shlinks pludselige opgør med George. Det er en kamp for kampens skyld.

At være meningsløs for meningsløshedens skyld kan godt være spændende, men det lykkedes bare ikke her. Plottet er ikke stærkt nok, og forestillingen hverken overrasker eller chokerer, selvom den prøver. Dialogerne føles til tider som tom snak, hvor man skal koncentrere sig for at blive ved med at lytte efter.

På grund af denne tomme snak, er der nogle af de hårdtslående kommentarer og skarpe replikker, som man husker tydeligere, og de sidder i én længe efter stykket er slut. Kan jeg købe din mening? Har du råd til at have din egen mening? Penge er alt.

Skuespilpræstationer i topklasse

Forestillingen byder på både erfarne såvel som unge og nyuddannede skuespillere. De garvede skuespillere er fabelagtige at betragte. Der er ikke en finger at sætte på deres præstation.

Kristian Halken ses i rollen som kineseren Shlink. Han er både morsom og medrivende. To mindre roller, som man gerne ville have set mere til, er Hanne Hedelund, der spiller George Gargas mor, Mae Garga, og Mikkel Bay Kristensen, der spiller en alfons ved navn Collie Couch.

De spiller overbevisende og gennemtrængende, og selvom deres roller ikke er særligt store, er det dém man husker bedst.

Disse skuespillere står lidt i kontrast til vores ene hovedrolle George Garga, spillet af Patrick Baurichter, og Georges søster, Marie Garga, der spilles af Nana Christine Morks.

Deres præstationer er for teatralske, og deres replikker lyder mere fremtvungne end naturlige. George Garga er en meget stresset og manisk karakter og Patrick Baurichter gør det skam ikke dårligt, men han er mest overbevisende, når han spiller fuld.

Begge skuespillere mangler noget dybde, som man i høj grad oplever hos de andre skuespillere. Det bliver lidt for kunstigt med de to, og det kan godt rive én lidt mere ud af handlingen, end hvad Bertolt Brecht havde tænkt sig.

Men talent har de tydeligvis, og deres præstationer er heller ikke ringe. De mangler bare noget erfaring, og bevares, det skal nok komme.

Flad og kedelig finish

Det er altid en oplevelse at se teater på Sukkerkogeriet. Det føles mere intimt end på Odense Teaters store scene.

Tilskuerne er så tæt på, at de nærmest kommer med i stykket. ’I byernes jungle’ lægger alt frem for publikum, og når skuespillerne ikke selv er med i en scene, sidder de rundt omkring ved væggene og er selv publikum. Det er vanvittigt fantastisk at kunne se deres engagement og glæde ved at være med i dette stykke.

Et stykke, der sætter ens eget liv lidt på spids. Men på trods af de skarpe replikker, og på trods af de grineflip man faktisk får et par gange i løbet af stykket, er det desværre en smule kedeligt.

Selvom det kun varer 1 time og 40 minutter føles stykket meget langt. Stykket har ingen pauser og ingen tid til klapsalver undervejs, så det er en meget intens oplevelse. Det er råt og hårdt, men man sidder også meget af tiden og tænker: ”Hvad er der egentlig lige, der sker her? ”.

Ja, det er meningen, at der ikke er nogen mening bag. Men næh, hvor er det også hårdt at se på. Finishen, som skulle være så vigtig, er lidt en skuffelse. Det er kun meningsløshed fra start til slut.

Så hvis man har mod på at kede sig lidt, så tag ind og se dette stykke. For selvom det er kedeligt, er det også et dybt intelligent stykke, der rejser nogle vigtige spørgsmål, og som har nogle hårrejsende pointer. Har vi råd til at have vores egen mening? I storbyens jungle er det ikke de stærkeste, der overlever men de rigeste.

Penge er alt.

Latest from Teater

Gå til top