Kunst, Aske og beton – en opsat flygtningelejr

in Kultur/Odense/Udland by
Foto af: Jonas Hoeck
Foto af: Jonas Hoeck

 

Kunstinstallation: ”The Jungle”, giver med sin autentiske stemning og maleren Aske Kreilgaards personlige skildringer, Odenseanerne mulighed for at reflektere over det liv som mange mennesker denne jul lever i flygtningelejerene.

Skrevet af Jonas M. Hoeck

Kampen om den syriske storby Aleppo, har kostet mange menneskeliv og gjort, at grupper over hele verden, i disse dage demonstrer i harme over den tragiske situation i Syrien. Med den optrappede konflikt, bliver der næppe færre civile ofre og flygtninge i den kommende juletid. Det kan være svært at forholde sig til andre menneskers lidelser, når den varme danske juletid står for døren, men i disse dage, er der i Odense mulighed for at komme tæt på et af de mennesker, som har bevidnet rædselerne, og udtrykt sine oplevelser gennem en række malerier.

 

Foto: Jonas Hoeck
Foto: Jonas Hoeck

 

 

På Østre stationsvej 41 i hjertet af det moderne Odense, findes der midt i opførelsen af nye lejligheder et råt betonlokale, som denne december huser en meget menneskelig kunstinstallation, og en ung mand med hjertet på det rette sted. Det er den unge Aske Jonatan Kreilgaard, der her i støv og kulde tager imod undrende Odenseanere, som nysgerrigt stikker hovedet indenfor. Aske har arbejdet et år i den franske flygtningelejer kaldet: ”The jungle”. Han fortæller glædeligt, hvordan han droppede ud af sin uddannelse på det kreative studie Teko i Herning, og drevet af mod og lysten til at gøre en forskel, rejste til Calais i Frankrig. Her hjalp han blandt andet til med uddelingen af mad og tøj, og var med til at starte et krisecenter for unge drenge.

 

Foto: Jonas Hoeck
Foto: Jonas Hoeck

 

Installationen indeholder små opførte hytter med artefakter og hvad der gør sig ud for flygtninges personlige ejendele. På pigtråd og hegn, hænger de meget personlige billeder, næsten som små fortællinger, der sætter beskuerens indre billeder i bevægelse.

Billederne har Aske skabt på bagrund af sine oplevelser med de beboer han hjalp i flygtningen lejeren.

Foto: Jonas Hoeck
Foto: Jonas Hoeck

Der opstår en skarp kontrast mellem de farverige og levende billeder, og det hårde pigtrådshegn. Det er Askes tilstedeværelse, hans iver efter at fortælle og skabe bund for en forståelse, der gør at installationen hænger sammen. På den måde bliver han selv en vigtig del af den kunst, han har skabt. Hans tilstedeværelse gør oplevelsen nærværende og autentisk.

Hvis du ønsker at opleve Aske og hans kunstinstallation, løber den frem til den 23. december. Den er gratis og kan varmt anbefales.