IMG_2251

Lummer Lukas Graham lagde Posten ned

in Musik by

Foto: Dorthe Borup Andersen

★★★★

Sommerens første mandag bød på en afsindigt veloplagt gensyn med Lukas Graham tilbage til en af arnestederne for den spektakulære succes drengene har nydt de seneste år. Det blev en aften, som bød på varmblodet soul og falsetsang af en anden verden.

Skrevet af Morten Brian Pedersen

Ca. kl. 19.30, en halv time før koncerten var sat til at begynde, trillede min kæreste, som i dagens anledning var opgraderet til fotograf, og jeg op til et miskmask af mennesker. Pjankede teenagetøser med forældrebetalte iPhones; toptunede og klar til billeddeling på Instagram og Facebook. Dystre hipstertyper med tunge solbriller, mandehestehaler og kig til navlen. Seniorer i obligatoriske skovmandsskjorter, Old Spice aftershave og praktiske sko. Nårh ja, så havde Oliver Kesi også forvildet sig til Odense for at se Lukas Graham på Posten. Det er vist ikke en overdrivelse, at påstå Lukas Graham og Co. har ladet bøssen med spredehagl og ramt plet. Lukas Graham har budt til fest, og hele Danmark ser ud til at deltage.

Da klokken nærmede sig kl. 20, og vi havde forsynet os i baren, virkede Postens publikum en anelse for mandagsramte. Den nerve og elektriske stemning et forventningsfuldt og supertændt publikum kan skabe var ikke rigtig til stede. DJ’en spillede op med festlig musik, som lå meget langt fra tarvelig diskoteksmusik og enerverende, overgearet stemningsmusik, som af en eller anden mystisk årsag er blevet et varemærke for diverse opvarmnings DJs. Omkring kl. 20.15 gik Brandon Beal på scenen, som er Lukas Grahams personlige ven og musikalske legekammerat, og med et gedigent brag blev det sat på plads, at Posten aldrig nogensinde kommer til at gå ned på for lidt bas. Det dunrede i hele kroppen, og som Prinsens kys på Torneroses mund var Posten vækket. Med charme, obligatoriske shoutouts til O’ense og et hyggeligt ordspilsintermezzo på ”Fuck dig, nej, nej, nej, flæskesteg” fik Brandon Beal og Posten gjort mine bange anelser til skamme. Publikum var skam kommet for at give den op og have en fest. Derfor var det endnu mere ærgerligt, at DJ’ens sæt efter radiohittet ”Twerk it like Miley” var for langt, før Lukas og drengene endelig kom på scenen. Ikke et ondt ord om DJ’en; både musikvalg, teknik og præstation var solidt, men den opbyggede stemning blev stille og roligt banket mere og mere i jorden i takt med ventetiden. De bange anelser stak frem igen.

På randen af en fuser

Så trådte de ind, Lukas Graham. Og hold nu kæft, for en overlegen og selvsikker entré. Med hænderne på ryggen og uden dikkedarer tændte de op for festen med Better Than Yourself. Fejlfrit leveret og uden introduktion. Kort, kæk og varm åbningsreplik inden Ordinary Things (med klædelig rocket udtryk). Der blev hoppet op på højtalere, svinget med armene, givet den op for bandmedlemmerne og holdt en fest. Videre til Don’t Hurt Me This Way og en snak om damer, der har det med at blive lidt for forelskede i en.

En ting er den altid fejlfri og knivskarpe vokal, Lukas Graham altid leverer; den gider jeg nærmest ikke ofre spalteplads på, da herren uomtvisteligt kan synge. Det der løfter Lukas Graham for alvor, er charmen, overskuddet og liderligheden, der gennemsyrer alt, som foregår på scenen. For liderligt var det. Vi skulle ikke mere end tre numre hen, før den stod på wifebeater og en snak om kvinder, der helst kun skal græde med pik langt ned i halsen. I sig selv en ualmindeligt vulgær og ucharmerende sætning, men publikum åd den råt (hæ) og ville have mere. Så var stemningen ligesom lagt.

Herefter havde publikum lagt sig fladt ned på ryggen. Der blev spillet fem nye sange, og her blev endnu en forunderlig ting ved fænomenet Lukas Graham understreget.
Det er blot fem dage siden, at sangen Mama Said blev smidt på Youtube i en øveudgave, og hele Posten sang alligevel med. Det vidner om et solidt greb i sit publikum og en fanbase hungrende efter mere.

Lukas Graham – født til en scene

Herfra blev det en tour de force i crooning, soul og falset. Hver gang musikken gik ned i tempo, blev stemningen løftet af en ny festsang, og vekselvirkningen mellem nye sange og gamle kendinge var ekstremt veludført. Krydret med en legesyg og lummer Lukas Graham gik det hele op i en højere enhed til nummeret Red Wine. Her, nu i bar overkrop for hele bandet, genoplivede drengene en gammel tradition med at invitere en kvindelig fan på scenen til at nyde et glas rødvin med dem under sangen. En gimmick der var fin i sig selv, men som blev toppet af endnu et velafviklet indslag. Pludselig kunne der høres et ”Hej skat”, fra en stemme der lå langt væk fra Lukas Grahams umiskendelige Kjøbenhavner accent. Det var simpelthen hendes kæreste, som friede til hende under koncerten. Frieriet blev akkompagneret af afdæmpet musik, og blæst af scenen med (endnu) en fejlfri og storladen falsetpræstation. Lukas Graham lirrede lige omkvædet af Whitney Houstons klassiker, I Will Always Love You, af. Selvfølgelig.

Posten var et af de steder, der var med til at kickstarte den overvældende og kometagtige karriere, som blev til på en grobund af drengeleg, Youtube-film, charme og et kæmpemæssigt talent. Koncerten var således en af kun fire koncerter før sommerens rundtur og festivaller for alvor sætter fra land. Der var derfor lagt i kakkelovnen til et glædeligt gensyn, og dette gjorde Lukas Graham også meget ud af at fortælle fra scenekanten – og Posten labbede det i sig. Glædeligt var det, og publikum, som hele vejen igennem gav den alt de havde, skruede lige et par nøk op under den sidste sang på setlisten, superhittet Drunk In The Morning. Havde koncerten sluttet her, havde det været en bundsolid og gennemført koncert et godt stykke over det jævne. Dog manglede deres aktuelt største hit Happy Home, og dette var naturligt nok lagt ind som ekstranummer. Med tryk på EKSTRA. Ekstranummeret var en ekstraordinær oplevelse. Sangen startede helt nede i tempo, fin og skrøbelig kun med vokal og hi-hat, for til sidst at blæse taget af Posten i et inferno af blinkende lys, alle instrumenter for fuld udblæsning og en falset solo så lang som en morgenforelæsning mandag morgen i hadefaget. På den gode måde, naturligvis. Det var en helt afsindig afslutning, og var der nogen som helst, som ikke var helt overbeviste denne aften, blev de det i hvert fald her. Det var en opvisning i soul, crooning, teknik, falset, charme og selvtillid, og det fuldendte punktum for en ekstravagant og veloplagt præstation fra hele bandet.

Alt i alt, var det en gennemført god oplevelse at være på Posten en mandag aften i selskab med Lukas Graham. Sammen med det farverige sammenrend af mennesker, der var med til at skabe festen, blev det en aften som bød på lummerhed, overskud, en musikalsk lækkerbisken, og en lidt for fuld seniorborger med Michael Jackson moves og en god portion grøn gajol inden for vesten. Eneste minus var ventetiden med DJ’en, og den sløve start fra publikum, som skulle spilles i gang af d’herrer Lukas Graham, og så kan de for min skyld også skrue en anelse ned for snakken mellem numrene, som en gang imellem blev en tand for langt og unødvendig.

 

PS. Frieriet endte med et ja.

Latest from Musik

Gå til top