Fiaskomonologerne - Teater Momentum

Fiaskomonologerne: Når scenekanten forsvinder

in Teater by

Torsdag aften var der snigpremiere på Teater Momentums vandreforestilling Fiaskomonologerne. En forestilling der forlader den stationære scene og tager teatret ud i den virkelige verden.  

Skrevet af Charlotte Kusk Clausen

Jeg træder  ind i Teater Momentum, hvor jeg bliver budt velkommen af en smilende pige, der giver mig et lille klistermærke til mit tøj med beskeden: ”Du er på gult hold. Du skal nok få forklaret det med holdene senere.”

Jeg spotter en af de få resterende pladser. Ved siden af sidder, hvad der synes at være, et ægtepar og drikker kaffe. ”Sidder der nogen her?” spørger jeg. Kvinden smiler ”nu gør der,” svarer hun. Rundt omkring mig sidder folk, småsnakkede og grinede, mens de venter på, at det hele skal begynde.

Der bliver ringet med en lille klokke, og en kjoleklædt dame forklarer, at vi er så mange, at de har inddelt os i tre forskellige hold: rødt, blåt og gult. Hvert hold får tildelt en guide, der skal lede os til forestillingens tre forskellige locations. Som de første tager jeg og resten af det klistermærke-pyntede gule hold ud i mørket mod stykkets første location.

Vandre-forestilling

Fiaskomonologerne er første etape i et samarbejde mellem Momentum, instruktør Erik Pold samt skuespillerne Troels Hagen Findsen, Marie Nørgaard og Magnus Bruun. De i alt tre forestillinger vil gå under temaet ”Super Marked” og Fiaskomonologerne er således det første resultat af dette samarbejde. Et ikke helt konventionelt teaterresultat, kunne man måske tilføje.

Stykket er nemlig en vandreforestilling, og publikum tages derfor med ud på tre forskellige locations i Odense. Væk med scene og sæder, ind med rum og virkelighed. Her møder vi tre personer, der gennem monologer fortæller om deres liv efter finanskrisen.

Det er smart-i-en-fart-typen med tatoveringer af stjerner på halsen, der har større problemer end finanskrisen,  det er den tidligere ejendomsmægler, der solgte drømme, men som nu intet kan sælge, og det er den ivrige, forvirrede teaterdame, der laver alting for ingen penge, og som måske ikke er helt så sød, som man kunne tro.

Skuespil uden grænser

Man mærker tydeligt en lidt usikker, men meget spændt stemning blandt publikum, da vi når frem til første location. Ingen af os ved på forhånd hvor, hvem eller hvad vi kan forvente at opleve. Publikum er høflige og bevæger sig forsigtigt rundt.

Den lidt for smarte fyr er rød i hovedet af raseri og henvender sig mod to af publikummets ældre medlemmer, der står og småsnakker, ”hva’ er der!?” siger han. De smiler roligt til ham, griner lidt.

”Vi står bare lige og snakker om, at det er et dejligt sted, du har her.”

”Hvad,” siger han, og fortsætter ufortrødent, uforstyrret sin monolog.

Maria Nørgaard, der spiller den ivrige teaterdame, fortæller om oplevelsen fra skuespillerens synsvinkel.

”Det er jo en udfordring, fordi vi skal have  alle med rundt og sørge for, at alle kan høre det hele og samtidigt holde det levende, og vi er jo så tæt på, at man bliver afsløret, hvis man ikke er oprigtigt med det, man står med, har jeg indtryk af. ”

Når grænserne mellem publikum og skuespiller slettes, bliver der plads til interaktion med publikum. Man bliver som publikum anerkendt, ikke bare gennem mulighederne for øjenkontakt og småbemærkninger, men også ved at blive indskrevet i fortællingen.

På den måde fjernes de barrierer, der kunne ødelægge den illusion, forestillingen opbygger. Rammerne bliver naturlige og fortællingen bliver troværdig, og jeg tager mig selv i at få ondt af finansmanden og at blive irriteret på den lidt for smarte fyr.  Forestillingen er bestemt anderledes, men formår på troværdig og levende vis at skildre de tre skæbner, og den er bestemt et besøg værd.

Uden en guide og uden klistermærke fandt jeg hjem, nu med nye tanker om de skæbner vi hører om i radio og ser i tv’et, men ikke rigtigt spørger ind til.

Forestillingen kører frem til 24. oktober.

Latest from Teater

Gå til top