rock under broen

Rock Under Broen krydrer gamle klassikere med ny energi

in Kultur/Musik by

Danmarks største endagsfestival bød på gamle minder og nye toner, da ti danske bands indtog festivalpladsen ved Lillebæltsbroen.

Skrevet af Lisette Olesen

Klapstolene er foldet ud og ølglassene er fyldte ved Rock Under Broen i Middelfart. Imens bilerne kører i pendulfart mellem Fyn og Jylland, brager musikken ud af højtalerne ved den gamle Lillebæltsbro.

På festivalpladsen står en skov af klapstole placeret foran scenen. Badet i sommersolen indvier Anne Linnet scenen med filmhittet ”Barndommens Gade”.

Tidsløse hits i ny musikalsk indpakning

Et af de ti bands ved dette års udgave af Rock Under Broen er KrebsFalch. En duo bestående af sangerne Michael Falch og Poul Krebs. Sammen tænder de to solister en indre lejrbålsstemning på festivalpladsen.

Sangen Tomandshånd får fødderne på de siddende gæster til at bevæge sig i takt.

En nostalgisk koncert, hvor gruppens stemmer samler sig om evergreens fra Michael Falch og Poul Krebs musikkatalog i form af sange som   Sådan Nogen Som Os og Mød Mig I Mørket.

Fire af festivalens artister har deltaget i tv-programmet ‘Toppen af Poppen’ på TV2. En af dem er 27- årige Mattias Kolstrup fra Dúné.

Med sig har forsangeren et par Toppen af Poppen fortolkninger i form af de såkaldte dúnéficeringer.

Dúnés version af Oh Lands Sun of a Gun får publikum til at headbange i det lille telt, mens deres fortolkning af Sebastian-klassikeren 80’ernes Boheme samler publikums stemmer i alle aldersgrupper til et fællesskrål.

Lignende fællessang opstår på den scene, hvor Rasmus Seebach synger sin fars sang Under Stjernerne på Himlen til det fynske publikum.

En generationshit, der danner en skov af svajende hænder op mod scenen.

Scrapbog bliver til nyhedstavle

Udover at koncerterne ved Rock Under Broen er en scrapbog med musikalske minder fra artisternes fortid, er koncerterne en nyhedstavle, der sætter fokus på nye toner.

Dúné krydrer setlistens toner med det endnu ikke udgivet nummer Loose my way. En sang, som afspejler en ny hiphopinspireret lydprofil hos de danske rockdrenge.

Glam-rockkongerne fra Europe byder på firserhits som Final Countdown Cherokee og Rock the night, som sætter gang i dansefødderne hos det fynske publikum.

Men hopperiet under Lillebæltsbroen bliver hurtigt suppleret af heftige headbanges og vilde håndtegn, når bandet placerer tungere melboller i en glamerøse rocksuppe.

De tunge guitarrifs i sange som Second Day og Nothing to ya fra bandets seneste album War of kings får Lillebæltsbroens master vil at vibrere.

Toner, der bevidner om at Europes karakteristiske glamrockstil er blevet mere heavy rocket med alderen.

Konfettiregn og Rock and roll

Et baggrundstæppe i rød velour falder og scenen åbner.

Scenens baggrundstæppe er erstattet med farvestrålende plader med lys rundt om. Plader, som tilsammen danner en grafittivæg med tekster som F*** jeg er forelsket og Frederiksberg Allé.

Rasmus Seebach skaber en folkekær forelskelse på festivalpladsen.

Ud over skrig og klappen synger publikum med fra første strofe på  numre som Tusinde Farver, Million, Øde Ø og Engel.

Sange, som ved koncerten bliver pakket ind et show med blinkende lygter, konfettiregn og flammer fra scenekanten.

”Det er sgu som om, at der mangler noget her”

Sådan lyder det fra Rasmus Seebach, da han stopper sin akustiske version af hittet Natteravn.

Pludselig ruller en DJ ind på scenen. Med ét er festivalscenen omdannet til en clubscene fyldt med vilde elektroniske toner.

Et andet sted, hvor publikum har trang til slå hænderne imod hinanden er i festivalens koncerttelt. Her er det ifølge Go Go Berlin, der består af aftenens yngste musikere og som befinder sig i midten af tyverne, tilladt at opføre sig som børn.

I teltet ruller rocken, så teltbadunerne er på vej op af jorden.  Der hoppes, danses og klappes til sange som Castles Made Of Sand, Kill Me First og Kids.

Forsanger Christian Vium filer løs på strengene sammen med guitaristen Mikkel Dyrehave og bassisten Emil Rothmann. Ander Søndergaards hænder danser løs på tangenterne, mens Christoffer Østergaards trommestikker hamrer løs bag trommesættet.

Sangen Electric Lives fra albummet af samme titel får tilføjet sætningen “Put jeres hænder op” i omkvædet. En opfordring publikum straks adlyder.

Hvad gør vi nu lille du?

Udover klap formår bandet Love Shop skabe en uventet reaktion hos publikum.

To kortslutninger, røg fra storskærmen og en afbrudt koncert får publikum til at hvine.

Trods travle teknikkere på scenen sætter forsangeren Jens Unmack sig på scenekanten for at snakke med sit publikum:

”Der er ingen, der siger, at det skal være let at gå på arbejde, ”

lyder det fra forsangeren. Jubel og klapsalver breder sig på festivalpladsen efter de tekniske problemer er løs og bandet indtager scenen med fornyet energi og sange om Love Goes On Forever og En nat bliver det sommer.

Den løse humor er en del af kunstnernes virkemidler på scenen ved dette års Rock Under Broen.

Her er Kim Larsen en af de luner, der bringer smilet frem hos festivalgæsterne. Mattias Kolstrup tilføjer linjen ”Tarzan Mama Mia” til Dúnés fortolkning af Sebastianhittet 80’ernes Boheme.

Ud over sangteksten Fyn er Fin udviser Europe-forsanger Joey Tempes nabokærlighed til Danmark ved at synge Hvad gør vi nu lille du?.

Brudstykket fra Gasolinsangen får publikum til trække på smilebåndet og starte en klapsalve.

Sammentræf mellem generationer

Det er ikke kun hos festivalens optrædende gæster, at humoren er højt prioriteret.

Udover farvestrålende parykker, flamingo briller og en pink fugleudklædning byder Rock Under Broen på en kontrastfyldt oplevelse væk fra de to scener.

I et telt væk fra de to koncertscener opleves rystende numserog bølgegang i barmene hos festivaldeltagerne.

På en lille scene ved Zwei Grosse Bierbar står gruppen ‘Mathias And The Beatroots’.

Ud af højtalerne brager en energisk version af Macklemore og Ryan Lewis’ We Can’t Hold Us. Et nummer, som har fået unge som gamle festivalgæster op af stolene.

Rock Under Broen er en festival, der samler det unge såvel som det ældre publikum. Gamle sange friskes op med nye toner, mens etablerede artister bringer nyt musik ind på scenerne.

Kunstnere og publikums energi fortætter sig ved teltscenen, hvor tonerne af Mads Langer fuldender dagens udskejelser ved Danmarks største endagsfestival.

Foto af Camilla Stæhr Johansen

 

 

Latest from Kultur

IMGP1796

Smag på Heartland!

Lørdag den tredje juni klokken 10.30 var IMR til en workshop om
Gå til top