fuhlendorff odense inmediasres

Fra skæv eksistens til familiefar

in Kultur by

Christian Fuhlendorff imponerede anmelderne i 2007, da han med sit første one man show gjorde sin usammenhængende, uskikkeligt underholdende entré på den danske stand-up scene. I dag er komikerens hjerne mindre omtåget og familien har taget førertrøjen.

Skrevet af Christoffer Miguel Frendesen

– Nogle af jer kommer til at dø af grin, slår han fast fra begyndelsen.

 En forudsigelse som Christian Fuhlendorff skulle prøve at gøre til sandhed. Den 32-årige drengerøv træder ud på Magasinets scene, hvor han åbner op med sin dødsprognose.

Christian Fuhlendorffs tjavsede hår er ukæmmet, strik-cardiganen er valgt af kæresten og den hvide T-shirt og de grå bukser vidner om en mand, der har løftet familierollen op på sine smalle komiker skuldre og forladt singlefyr livet.

I aften er Fuhlendorff i Odense for at fremvise sit nyeste one man show til odenseanerne, For At Gøre En Kort Historie Lang. Fra kronisk at have svævet på en sky af hash har hovedpersonen fundet sig til rette i skødet hos kæresten og deres to fælles børn. Et privat famileliv der i aften deles flittigt ud af.

Ingen tabuer men forlænget skidning

Ingen facade, ingen tabuer, intet fejes under scenetæppet, når Fuhlendorff deler ud af sit eget liv med bleer, skænderier og en otte år ældre kæreste. Karina, kæresten, er modsætningen af Christian, som han selv har forklaret i flere interviews også. Hun var den modne kvinde, der havde styr på sit liv, og Christian var ungkarlen med en umættelig lyst til at være påvirket.

Nu tager familien med på tour, hvor de må finde sig i at være centrum i showet. Rollen som far virker vigtig for Fuhlendorff, men det betyder ikke, at glasset altid er halvt fyldt. At skide har for eksempel fået flere funktioner. Toilettet er blevet en ”far-har-helle-fra-familien” sfære, og derfor er toiletbesøgende blevet længere efter han blev far, forklarer Christian.

En løbetur i september har været udgangspunkt for showet, for som Christian siger, er faktummet, at hver gang han vender tilbage, er det en kærlighedserklæring. Med refleksionerne fra løbeturen kombineret med anekdoter i flæng fører Fuhlendorff menneskemængden igennem aften på elegant, men uhøjtidelig vis.

Forældre kan ikke lide børn

Publikum er underholdte. Konstant brydes stilheden af latter, som ikke kan holdes tilbage, når Fuhlendorff vrøvler sig fra den ene punchline til den næste. Komikerens evne til at holde fast i den røde tråd, mens han sporadisk sprøjter historier ud til tilskuerne, som knækker sammen i grimasser af de hårdt slående punchlines.

Billedet af familiefaren, som mister temperamentet, fordi datteren, Mikala, kyler et glas ny-hentet mælk i hovedet på ham, får én til at trække på smilebåndet, men Fuhlendorff fører det videre. Han fortæller om sine rammende betragtninger, der er hevet ud af et almindelig menneskes hverdag, men som vi med en almindelig, dødelig humor ikke reflekterer over.

Eksempelvis når den kærlige far prøver at mande sig op til en autoritet ved at skælde sin datter ud over den spildte mælk. Resultatet bliver et grædende barn, der løber hen og tuder op ad mors ben. Tilbage står farmand, reduceret til den onde far, som vil opdrage sin datter, beretter Fuhlendorff med et bredt smil.

Pludselig er halvanden time gået, og Fuhlendorff erkender, at han ofte glemmer slutningen, glemmer historien i mængden af skæve anekdoter. Derfor begynder han at opsummere pointen med sit show – lykke.

Personligt har han fundet lykken, konkluderer komikeren, men følelsen er som regel kortvarig, fordi man enten bruger nutiden på at frygte fortiden eller forsøge at forudsige fremtiden, afslutter han og forlader scenen.

Skrål efter eget ekstranummer

Publikum råber på flere friske jokes, og gemt bag scenens tæpper stemmer Fuhlendorff selv i. Med hævet stemme kalder han sig selv ind på scenen igen. For få uger siden blev Fuhlendorff-parrets første dreng født, fortæller aftenens centrum som en mulig teaser for hans næste show, hvor forskellen på at opdrage drenge og piger kan komme i fokus.

Publikum efterlades med den sidste historie, der om mange år vil få hans søn til at græmmes. Forældre er ofte ofre i deres utaknemmelige job som bleskifter, hvor de kan blive skudt efter så snart bleen falder, men denne gang lo far sidst, da baby-søn i stedet for at strinte på Fuhlendorff tissede sig selv i munden.

Scenariet blev foreviget på film af den stolte far. Fuhlendorff trækker de sidste grin ud af publikum, som ganske vist ikke oplevede nogen dødsfald i aften, men fik nyt perspektiv på familielivet, lykken som Fuhlendorff kalder det.

Latest from Kultur

IMGP1796

Smag på Heartland!

Lørdag den tredje juni klokken 10.30 var IMR til en workshop om
Gå til top