Tag archive

Cafe Biografen

Brooklyn: To lande, to mænd, et hjerte

in Film by
Brooklyn

Den oscarnominerede film Brooklyn, har haft premiere  i de danske biografer. En ny film, som velfortalt og smukt skildrer rejsen fra det trykke hjemland til en hel ny verden. Filmens instruktør er irske John Crowley (Boy A) og har Saoirse Ronan (The Grand Budapest Hotel) i hovedrollen.

Skrevet af Caroline Kamper

Brooklyn er ikke en traditionel oscarfilm. Jovist er der dybde, følelser og imponerende genskabelser af et tidstro miljø, men filmen er en outsider – især sammenlignet med det konkurrerende oscarfelt.

At være en outsider er dog ikke nødvendigvis dårligt. Filmen lukker op for en ny dør. Det er ikke ofte, at vi får lov til at tage en pause fra nutidens topteknologiske verden, men Brooklyn er vores billet til et fortidsgensyn.

Med den klichéfyldte fortælling, forærer den ungdomsfølelser tilbage til seeren, følelser fra den umiddelbare tid.

Manuskriptforfatter Nick Hornby formår at gøre Colm Tóibíns ord i romanen ‘Brooklyn’ levende. Vi drages alle med på rejsen over Atlanten, igennem konflikterne og står til sidst med et valg: To lande, to mænd, et hjerte.

Den irske immigrant

Eilis Lacey, spillet af Saoirse Ronan, flytter fra den irske by Enniscorthy til New York. Faktisk ville hun være gladest hjemme, men de manglende fremtidsudsigter giver hende ikke andet valg.

Med en aftale, arrangeret af søsteren Rose (Fiona Glascott), pakker hun sine få ejendele og stiger ombord på båden, der bærer hende over Atlanterhavet.

Trods en varm velkomst fra hønemoderen Madge og hendes nye værtssøstre har Eilis svært ved at falde til.

Hendes generte natur, det irske pensionat og brevene fra søsteren holder hende tilbage fra at få nye venner. Hele hendes verden drejer om jobbet i stormagasinet Bartocci.

Eilis hverdag ændrer sig dog hurtigt. Præsten Father Flood (Jim Broadbent) ser hendes mistrivsel og sender hende på aftenskole til lektioner i bogholderi.

Under et irsk fredagsbal møder hun den charmerende italiener Tony. En blomstrende romance spirer op, og tilværelsen i New York er ikke længere så tosset.

En alvorlig nyhed fra hjemmefra, tvinger Eilis hjem. Nu skal hun nu konfrontere sin tilbagevendte hjemve og tage sit livs største valg, da hun her møder den galante irer Jim (Domhnall Gleeson).

Mere end blot en kærlighedshistorie

Brooklyn er en flot, velskrevet kærlighedshistorie. Trekantsdramaet får en central rolle i filmens klimaks – vinder Irland eller Staterne? Imidlertid er denne meget mere end en kærlighedsfilm.

Brooklyn handler om at vokse op og tage sine drømme i ens egne hænder. Forandringer fryder, men når det er et i et helt nyt kontinent, kan der gå lang tid før man føler sig hjemme.

Ved at vægte fokus på immigrationen til Amerika, og gøre dette med stor respekt for historien og dens små detaljer, er det nemt at sætte sig i Eilis sted. Man bliver nærmest søsyg af turen over ”dammen”, når den store færge vælter rundt.

Man kan mærke suset af spænding ved den irske immigrationskontrol på Ellis Island. Man følger Eilis, som var det var man selv en irske immigrant.

Kærlighedshistorien er et godt symbol  på den hårdfine balance mellem at rejse og at være hjemme.

Ude godt, hjemme bedst, men er det altid sådan, når man har fået et liv ude? Der vil altid være en længsel.

Mændene i Eilis liv, står for det gode i hver ende. Vi har Tony, den italienske blikkenslager, som er det nye, ukendte og eventyrlige.

Jim den irske rigmand, er det varme og trygge, men også det kedelige. Hvad Eilis vælger til sidst, vil definere hendes vej ind i de voksnes rækker.

Filmen dømmer hende ikke for hendes fortvivlelse, men bifalder hendes valg, idét hun har valgt sin egen vej mod fremtiden.

Sublim minimalisme

Brooklyn gør et godt stykke arbejde med at sætte en stemning, der inviterer til indlevelse. Dette er et vigtigt element for filmen, da spændingstoppene ikke helt når højdepunktet som historiens blot har lagt op til.

Den ventede eksplosion af følelsesladet fyrværkeri, går desværre tabt hen mod klimaks. Det er en skam.

Brooklyn leverer dog i sidste ende en enestående film. Indlevelsen er prima, dels grundet det ovennævnte fokus på immigration, men især i kraft af de smukke fremstillinger af halvtredsernes New York og Irland.

Landskaberne og metropolerne lægger en god bund for handlingsforløbet og emotionerne der følger. De store følelser bliver akkompagneret af store skuespillerpræstationer. Historien fortæller sig selv, og skuespillerne gør et mesterværk af filmens små nuancer.

Det kan tydeligt mærkes, at både instruktør og hovedrollen er irske, da der skabes en speciel autenticitet omkring hjemve og savn. Dette ville aldrig kunne forfalskes.

Brooklyn var nomineret til 3 oscars. Da filmoplevesen ikke er overvældende og konkurrencen var hård, blev det desværre ikke til en sejr til det romantiske drama.

Foto af Caroline Kamper

Læs også HVEM ER DEN DANSKE PIGE?

Kampen om kvinden i guld

in Film by
Kvinden-i-guld-Banner-1856x700

Det er muligt, at der snart findes nok film om Anden Verdenskrig. Men derfor skal man ikke afskrive ’Kvinden i guld’. Det er en charmerende, rørende og morsom film, der tager fat på krigen fra en lidt anden vinkel. En film baseret på en sand historie og en film, der er værd at se.

Af Sofie Skov Kristensen

Fra Wien til Los Angeles og tilbage

Maria Altmann, der bliver spillet af Helen Mirren, kommer fra en rig, jødisk familie. Hun vokser op sammen med sine forældre, sin søster og sin onkel og tante.

I deres hjem hænger der et maleri af Marias tante malet af selveste Gustav Klimt.

Da krigen for alvor slår sig løs, flygter Maria Altmann sammen med hendes mand fra Wien til USA. Hun efterlader alt. Under krigen stjæler nazisterne med arme og ben al den kunst de kan finde – maleriet af Marias tante inkluderet.

Mange år senere i Los Angeles er Marias søster netop afgået ved døden, og Maria er den eneste tilbage af hendes familie. Hun beslutter sig nu for at få sin retfærdighed.

Med hjælp fra en venindes søn, advokat Randy Schoenberg, der bliver spillet af Ryan Reynolds, sætter de sig for at skaffe maleriet af Marias tante tilbage til dets retsmæssige ejer.

Problemet er bare, at maleriet – nu kendt som Kvinden i guld – er et af Østrig kæreste ejendele. Det er med til at definere en nation.

I filmen følger vi Marias og Randys kamp, der tager dem frem og tilbage mellem Østrig og USA.

En kamp, der tager hårdt på Maria og som bringer en masse minder frem – gode og dårlige.

Læs også 18 frihedskæmpende køer i Palæstina

Flashbacks eller ej?

Filmen springer frem og tilbage mellem retssagen i nutiden og Marias barndom og ungdom i Wien.

Det er gennem disse flashbacks, at publikum lærer at føle med Maria.

Først virker det fjollet, at hun ønsker at få et kendt for ikke at nævne kæmpestort maleri for sig selv.

Et maleri, der slet ikke er plads til i Marias lille bungalow i L.A.

Men vi ser i flashbacks Marias minder om hendes tante og minder fra et hjem, hvor netop dette kendte maleri pryder væggen.

Vi ser, hvordan krigen langsomt gør sit indhug, hvordan jøder bliver ydmyget i gaderne, og vi ser, hvordan Maria og hendes mand er nødt til at flygte fra deres hjem.

Efter al den uretfærdighed er man slet ikke i tvivl om, at selvfølgelige skal Maria have sin kunst igen. Det mangler da bare.

Så selvom filmen bruger lige lovlig mange flashbacks og sagtens kunne have skåret et par af dem fra, er det faktisk helt okay. De er ekstremt rørende at overvære.

En flødebolle med talent

Det er en morsom og charmerende film. Det morsomme og charmerende får vi alt sammen leveret af den dygtige Helen Mirren.

Hun spiller som en drøm i filmen – hun er både irriterende og ufattelig dejlig.

Dog glider hendes tysk-engelske accent nogle gange tilbage i hendes egen britiske accent, men pyt med det. Det er en lille detalje, der ikke er værd at dvæle ved.

Helen Mirren kunne nemt bære denne film alene, men det behøver hun ikke. Ryan Reynolds gør det overraskende godt i denne rolle.

Hans skuespiltalent er ellers ikke det, der har gjort ham kendt. Man kender ham mest fra romantiske film og komedier, der ikke nødvendigvis kræver en skuespiller i topklasse. Men i denne film er der fokus på hans præstation og talent – og det er faktisk ikke så ringe endda.

Filmen disker op med en masse fantastiske skuespillere i diverse små roller. Så hvad enten man er fan af ’Game of Thrones’ eller ’Downton Abbey’, er der en overraskelse i vente.

Der er en hyggelig og hjertevarmende film. Se den. Den er det værd.

Læs også Et barns skilsmisse

18 frihedskæmpende køer i Palæstina

in Film by
huhah

Amer Shomalis ’The Wanted 18’ er en kunstnerisk dokumentar i topklasse. En sand fortælling om 18 køer, der kom til at repræsentere en palæstinensisk landsby og deres oprør mod Israel. Den er underholdende, fængende og veludført. Et spændende indblik i Palæstinas historie.

Skrevet af Sofie Kristensen

Salaam filmfestival bød indenfor på Café Biografen. Denne gang en dokumentar fra filmskaberen og kunstneren Amer Shomali om landsbyen Beit Sahour i Palæstina, der nægtede at bukke under for Israels besættelse.

Landsbyen gav Israel hovedpine

Under den første intifada tilbage i 1980’erne købte indbyggerne i Beit Sahour 18 køer, der skulle forsyne hele landsbyen med mælk. Køerne blev holdt skjult og deres mælk blev distribueret i al hemmelighed om aftenen.

Det betød at landsbyen holdt op med at købe den israelske mælk, som var den eneste man ellers kunne købe, og det anså israelerne som en trussel. Køerne blev for Israel en trussel mod statens sikkerhed, og de blev efterlyst.

For Beit Sahour blev køerne et symbol på frihed. De styrkede folket, som holdt modstanden oppe – men fuldstændigt uden vold.

Beit Sahours modstand blev kendt af palæstinensere overalt. Amer Shomali, hvis familie kommer fra landsbyen, oplevede det hele fra sidelinjen i en flygtningelejr i Syrien.

’The Wanted 18’ er en opløftende fortælling om landsbyens civile modstand mod et uretfærdigt styre. En fortælling om et folk, der ikke lader sig kue, men vender hver en straf de får af hæren til en belønning.

Hæren var magtesløs og situationen bliver latterlig– efterlyste køer? Det er jo en joke. Som en af de medskyldige i ko skandalen siger i dokumentaren: Beit Sahour gav Israel en ordentlig hovedpine.

Sjov, men seriøs

Teknisk set er ’The Wanted 18’ er en fryd for øjet at se. Den er underholdende og veludført.

Dokumentaren giver et også et spændende spin på fortællingen, der gør hele situationen komisk – komisk på den israelske hærs bekostning.

Den inkorporerer både en lille tegneserie og en lille sideløbende stop-motion film. Amer Shomali har skabt 4 dukker af divakøer med amerikanske accenter.

Gennem hele dokumentaren bliver hver en fortælling om køerne i Beit Sahour understøttet af små stop-motion scener, hvor man ser fortællingen fra disse køers perspektiv. Divakøerne bliver det komiske indslag, og det er svært ikke at falde for dem og deres meget prominente personligheder.

Enden på intifadaen

Men man må ikke glemme at selvom det hele er opløftende og underholdende, er det en seriøs situation de befinder sig i. Størstedelen af dokumentaren har en let tone, men med hentydninger til en seriøs undertone – man fornemmer, at det ikke nødvendigvist ender godt. En af landsbyboerne udtaler i dokumentaren:

”The only thing they don’t control is the air we breathe. ”

Så selvom det hele virker let som en leg, skal man ikke være i tvivl om, at det her var ikke nemt for nogen af dem, og det kræver en frygtelig masse viljestyrke for en lille landsby at sætte sig imod besættelsesmagten.

De medvirkende i ’The Wanted 18’ lægger ikke skjul på, at det hele falder sammen på grund af en udefrakommende indblanding. Udestående og uforstående parter, der tager beslutninger på andres veje. Osloaftalen, der bliver indgået i 1993 mellem Israel og PLO, bliver enden på den første intifada og enden på Beit Sahour oprør.

’The Wanted 18’ er et must-see. Der er en fantastisk dokumentar på alle tænkelige måde. En fantastisk fortælling om en fantastisk lille by og deres frihedskæmpende køer.

En anden film der også var med på Salaam Film Festival er ‘I am Nojoom, age 10 and divorced”. Den handler om en 10 årig pige fra Yemen, der bliver giftet bort til en meget ældre mand og hendes kamp for at slippe ud af ægteskabet. Læs om filmen her.

Billeder: National Film Board og Canada

Et Grand eventyr

in Kultur by
http://www.flickr.com/photos/starbright31/13346776723/in/photolist-mkpHJ4-kRi6ik-kRk3mU-kRk3L1-kRk42S-miu1z3-mfAUBX-acuvb7-mnxBKc-mnxWo4-kPbPPi-kV6ZWM-mfahwa-kRXVFX-mrpVqX-efqyDe-kHhzaR-m4uu3T-dLrY6w-9o9E6x-efqyoV-efwksw-m71yRu-efwiPN-mc8H6H-mrq9KH-avPr5c-8F9wvq/

Gå udenom alle anmeldelser og gå straks i biografen. ”The Grand Budapest Hotel” er en god, humoristisk film fra Wes Anderson, der efterlader dig med et smil på læben og en tørst efter eventyr.

Skrevet af Rebecca Bodnia

”The Grand Budapest Hotel” er første gang, jeg stifter bekendtskab med Wes Anderson, selvom manden har otte film og tre Oscar-nomineret bag sig, og derfor må siges at være blåstemplet af branchen som værd at bruge sin tid på. Og efter  ”The Grand Budapest Hotel” har jeg lyst til at gå hjem, tænde for Netflix og se hans syv tidligere værker.

For filmen kan noget, som jeg til tider savner i filmverden. Den forgår i sin helt egen, og utrolig fuldente, verden. Det er Wes Anderson, der er skabt både verden og fortællingen, og begge er både gennemført humoristiske, skæve og filmisk flotte. En film for både øjet og humøret – og et dejligt break fra hvad der ellers tilbydes i biograferne af historiske film og filmatiseringer af bøger og allerede kendte fortællinger.

”The Grand Budapest Hotel” er historien om Gustave H (spillet af Ralph Fiennes), en legendarisk concierge (hotelbestyrer) på det verdensberømt hotel, beliggende i et Europa mellem to verdenskrige, der lettere ufrivilligt må begive sig ud på et eventyr sammen med den uskyldige og snart hårdt prøvede piccolo Zero (spillet af Tony Revolori). Filmen bliver i høj grad båret frem af de to hovedpersoner, og især Ralph Fiennes figur ender man med at holde af. Han er så gennemført galant, at man selv får lyst til at snakke pænere. Ralph Fiennes er Wes Anderson-debutant, men fanger essensen at denne formelle, principfast og helt gammeldags høflige concierge, som samtidig rummer både usikkerhed, en del forfængelighed og er uhørt populær hos de rige ældre damer, der gæster hotellet.

Svindlerkomedie 

Filmen bliver beskrevet som ”en rigtig svindlerkomedie med forvekslinger, forfølgelser, flugt og et lille touch af romance.” Men hvad Wes Anderson egentlig udsætter Ralph Fiennes og Tony Revolori for, vil jeg ikke afsløre, selvom det er let at google sig frem til. Jeg gik selv ind til filmen uden at have læst handlingen, og den dynamik som Wes Anderson giver fortællingen hele vejen igennem bliver kun bedre af at vide så lidt som muligt på forhånd.

Det er en relativ kort film på 1 time og 40 minutter, der giver et godt grin og en følelse af et fantastisk eventyr, og er man specielt glad for filmiske flotte film, både hvad angår kulisser, filmvinkler og animerede scener, skal den ses på det store lærred. Filmen ændrer ikke din verden, men gør lige dagen en tand bedre.

Filmen har premiere d.27.3 og har udover Ralph Fiennes både Edward Noton, Jude Law, Wiliem Dafoe, Owen Wilson, Tilda Swinton, Bill Murray og Adiren Bordy på rollelisten.

 

Foto: Flickr.com – starbright31

Gå til top