Tag archive

festival i byen

Kildemose Festival: Det hurtige og hårde hovednavn

in Musik by
11950898_10206155399097156_666202228_n

IMR’s sidste anmeldelse fra Kildemose Festival er dedikeret til et af de største danske rockbands fra 90’erne, hvor et overflødighedshorn af støjende guitarrock skaber et minde af festivalens sidste aften i år. Midt i Spids Nøgenhats berømmelse vælger frontmanden Lorenzo Woodrose alligevel at spille et småt udvalg af koncerter med hans førhen største band Baby Woodrose.

Skrevet af Martin Lindum Cederholm

Fotograf: Simon Emil Stokholm Madsen

Imponerende guitarlicks og fyldige trommer

Baby Woodrose er festivalens ukårede hovednavn, som skal sætte gang i løjerne på festivalens sidste aften. De spiller upoleret rock i solnedgangens lys med det største publikum, et band på festivalen fik set i år.

Første nummer er slagkraftigt, og Lorenzo “Guf” Woodroses stemme er potent. Der er flere mennesker end til nogle tidligere koncerter. Guitarerne emmer ud, og bandet bliver mødt af publikums bifald.

Der er så meget ekko på Gufs stemme, at man ikke kan høre, hvad han siger mellem numrene. Baby Woodrose er efter 15 år blevet til en velsmurt maskine, hvor flerstemmige guitarlicks og fyldige trommer tonser derudaf uden store dynamiske udsving.

De spiller på alle rockens regler og lader tredje nummer begynde med en guitar, der feeder højlydt til alle skabsguitaristers misundelse. Musikken forbliver hektisk, højlydt og højst aktuel på denne festival, som er plantet i rockens tegn. I introens ånd, lader de nummeret slutte på klassisk vis med trommefills og guitarlir.

 Selvsikkerhed på scenen

Guf indleder næste sang ved at sige, at den handler om scientology, hvorefter trommeslageren følger op med et stort fill, akkompagneret af et skrig fra deres velkendte frontmand. Sangen vender tilbage til koncertens punkede udgangspunkt, hvor det handler om at spille så vigorøst og kraftigt som muligt. De melodiske elementer drukner, og Gufs vokal er ikke til at forstå.

Desuden virker bandet distanceret til publikum, hvor selv første række ikke ser ud til at danse meget i forhold til, hvor opkvikkende musikken er.

Med en kåd stemme siger Guf: “Det lyder skide godt heroppe. Hvordan lyder det ved jer?”

Publikum råber lystigt tilbage, og musikken fortsætter livligt. Til alles fornøjelse bliver der atter fyret op for guitarsolo blandt Danmarks elite af rockmusikere.

Tager Kildemose med på vejen

Dette er bandets eneste festivalkoncert i Danmark i år, men hvorfor de har valgt at spille på Kildemose, giver de ikke udtryk for. IMR snakkede med Guf efter koncerten, og han fortæller, at de har mange venner, der kommer på festivalen, og siden de alligevel skal spille i Tyskland dagen efter, kunne de lige så godt tage Kildemose med på vejen.

De spiller et cover af Woodstock klassikeren “Freedom”, i en version, som lyder som en Spids Nøgenhat sang. I løbet af koncerten er man flere gange ved at nynne et Spids Nøgenhat nummer over deres musik. Den eneste forskel er, at de synger på engelsk og spiller vildere, hvilket desværre øger distancen til publikum. Spørgsmålet om Gufs engagement i både Spids Nøgenhat og Baby Woodrose, besvarer han efter koncerten med at sige, at det er rart med noget variation, så man ikke altid laver det samme.

Bandet lister flere rolig passager ind, igen for at skabe kontrast til den buldrende rock, der har fået løsnet publikums ben med en regulær fest som følge. Energien er i top, både på og foran scenen.

Bandet går af efter 50 minutter, hvorefter folket råber “ekstranummer”. Festivalens hovednavn går på igen med ydmyghed og spørger, om der er tid til et par numre mere.

Trommeslageren spiller et alternativt groove, hvortil resten af bandet følger op med et mere friskt nummer. Guitarerne spiller licks, der hører til i surf-genren, med stor succes. Lilletrommen bliver hyppigt brugt i dette nummer for at matche den nuværende old-school stemning.

Det næste ekstranummer “Blows your mind” matcher det bluesede surf-musik. Trommerne og det generelle lydniveau får stadigvæk ikke for lidt, og et stort crescendo ender i fuzzguitar og et taknemmeligt buk til det glade Kildemosepublikum.

Er Tinderbox kommet for at blive?

in Musik by
062815 - Tinderbox´15 - Passenger- inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-7615

Fotograf: Jesper Guldbrandsen

Fire uger er gået, siden den nye odenseanske festival så dagens lys for første gang. Trods kritik allerede inden start endte Tinderbox med at blive en enorm succes. Spørgsmålet er nu, hvordan festivalen egentlig gik, og om den er kommet for at blive.

Skrevet af Amanda Esbjerg Justesen

Tinderbox havde op- og nedture allerede inden sin debut i slutningen af juni. Kritik og færre solgte billetter end forventet var tæt på at overskygge den brave festivals brede musikprogram. Folkene bag festivalen er dog ikke i tvivl om, hvordan de synes, det er gået på den første Tinderbox.

Bedre end forventet

Vi synes, den (Tinderbox) er gået næsten over forventning, det er gået helt fantastisk. Publikum var enormt behagelige at møde, så det har været en dejlig succes.

Sådan udtaler presseansvarlig for Tinderbox, Ole Dreyer, sig til InMediasRes. Han mener det samme omkring kunstnerne, der optrådte på festivalen; de var meget overvældede over at skulle spille på festivalens første år.

Festival favnede bredt

Tinderbox favnede fra starten bredt. Festivalen bestod næsten udelukkende af store kunstnere, hvilket forståeligt nok fik resten af Danmarks festivaler til at ryste i bukserne.

Blandt andet Echosmith, Passenger, MØ, Hozier, James Blake, Calvin Harris og Robbie Williams var at finde i Tusindårsskoven i Odense.

Også den elektroniske scene, Magicbox, gik som den skulle. Til trods for den store satsning den var, er Ole Dreyer ikke i tvivl om at det var det rigtige at forsøge sig med en scene som den.

Det var en stor satsning, vi lavede ved at bygge en helt særlig scene, der kun har stået den ene gang noget som helst sted på jorden. Det er gået over forventning, der var fyldt dernede, festen var god og dj’sene var overvældet over scenen.

På Magicbox, der foregik lørdag og søndag på Tinderbox, kunne man finde kunstnere som Dirty South, Robin Schulz, Broiler, MK og Morten. Scenen havde sit helt eget område, omringet af diverse barer, så festen kunne være i gang hele tiden.

Tinderbox gjorde andre nervøse

I september sidste år modtog Tinderbox massiv kritik. Det store millionbeløb, som Odense Kommune valgte at investere i festivalen og dets musik, faldt ikke i god jord hos andre festivaler.

Arrangørerne bag blandt andet Nibe Festival og Skanderborg Festival var bange for at blive udkonkurreret, da  deres antal af frivillige aldrig ville kunne leve op til en stor festival som Tinderbox.

De havde dog intet at være nervøse for. I starten af juni meldte store festivaler som Roskilde og Skanderborg udsolgt, og kritikken af Tinderbox lagde sig lidt på det område.

Festivalen fortsætter

Ole Dreyer fortæller, at selvom det er for tidligt at sige noget om eventuelle ændringer og musikprogrammet endnu, vil de dog fortsætte med det brede musikprogram, så der er noget for enhver smag.

Spørger man ham, om der vil være et Tinderbox om ti år, er han stensikker på, at det vil der være, da de har lavet en aftale med Odense Kommune, der dækker det næste årti.

Altså vi lukker ikke efter ti år, men det er vores intention, at det vi er i gang med at bygge op, er en festival, der er kommet for at blive.

Hvad næste års Tinderbox har at byde på, er stadig uvist. Men Fyn kan altså se frem til mange år endnu med en festival lige midt i hjertet af Odense.

Billedegalleri fra Tinderbox

in Musik by

Foto: Jesper Guldbrandsen

Odenses lidt for begejstrede MØ

in Musik by
062715 - Tinderbox´15 - MØ- inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-6788

Fotograf: Jesper Guldbrandsen

Lørdag aften gav den populære MØ koncert på Tinderbox Festival i Odense for anden gang. Dagen forinden optrådte hun nemlig, til alles overraskelse, sammen med gruppen Major Lazer på selv samme festival. Sangerinden har også et helt specielt tilhørsforhold til byen, da hun oprindelig kommer fra Odense.

Skrevet af Amanda Esbjerg Justesen

En kæmpe mængde af mennesker har samlet sig foran ’Blå Scene’ på Tinderbox Festival. MØ skal til at gå på scenen, og regnen falder i små ubetydelige dråber på det opstemte publikum. Folk virker spændte, og spørger man dem, er hun da også et af højdepunkterne ved hele musikprogrammet på festivalen.

Påduttede kommentarer

Karen Marie Ørsted, som hun i virkeligheden hedder, kommer fra Ubberud, der ligger i Odense.  I dag er hun offentligt bedre kendt som MØ. Den kun 26-årige sangerinde brød igennem i 2013, da hun med sangen ’Pilgrim’ blev P3s Uundgåelige og har siden opnået enorm succes.

Senest har hun skrevet og optrådt med sangen ’Lean On’ sammen med den amerikanske gruppe Major Lazer og er også blevet et kendt navn uden for Danmark.

Med sin musik, der blander soulinspireret-pop, elektronica og R&B, den fandenivoldske attitude og sin interessante tøjstil er det ikke underligt, at hun er blevet et idol for mange.

Da MØ kommer ind på den store scene, bliver hun mødt af et publikum, der er ellevilde, og folk klapper og hujer på livet løs. Den kåde sangerinde råber med et gavtyveagtigt smil på læben ’Odense! Det er dejligt at komme hjem igen!’, inden hun meget hurtigt går i gang med sin første sang. Allerede her virker hendes kommentar meget påduttet.

062715 - Tinderbox ´15 - MØ -  BLÅ-6663

MØ hoppede i friluftsbadet

Da anden sang slutter, spørger hun uden videre publikum, om der er nogen, der har prøvet at hoppe fra 10-metervippen i friluftsbadet. De griner. Hun indrømmer, at hun selv kun har hoppet fra ’femmeren’, da den anden er ’nøjeren’.

Med det samme starter næste sang. Igen virker kommentaren ærgerligt påduttet, men selvom publikum virker til at undre sig lidt, er de stadig opslugt af den interessante sangerinde og hendes specielle væremåde. Hun hopper rundt på scenen, danser og bevæger sig i glidende bevægelser, imens hun synger. Hendes lange mørke hår falder ind i ansigtet, da hun bøjer sig forover og laver en form for lunges til musikken. Alt imens går hun selvsikkert frem og tilbage på scenen og synger.

Hun er iført leopardgamascher, en sort stram trøje med hul på hele ryggen og hvide sko og sokker, der fuldender looket som den rebelske sangerinde, der ved, hvad hun laver.

Kigger man tilbage, er den grønne plæne i Tusindårsskoven ikke til at spotte. Pladsen er dækket af unge mennesker, der synger og danser til musikken samt foreviger øjeblikket med deres telefoner.

Fra Boogies til crowd surfing… til Boogies igen

Hun informerer publikum om, at hun skrev denne sang på Boogies og siger bagefter, at det gjorde hun faktisk. Endnu en sætning, der går på, at hun kommer fra Odense, denne gang dog lidt mindre påduttet.

Bassen pumper og kan mærkes helt inde i brystet, og da sangen ’Don’t Wanna Dance’ går på, går flokken af mennesker amok. Folk er glade og lader sig rive med af den gode stemning.

Pludselig sker det uventede; MØ går ned fra scenen og er uden videre blevet båret op til publikum. En crowd surfing er i gang, og hun bliver båret i flere minutter af fans, der hujer og tager billeder af sangerinden.

Da hun kommer ned igen, siger hun med et lille grin tak til publikum, fordi de ville bære hende, og efter et håndkys er sendt ud til folket, forlader hun scenen. Inden hun går igen, når hun dog at sige ’Vi ses på Boogies!’

062715 - Tinderbox ´15 - MØ -  BLÅ-6795

Ingen tvivl om hendes kærlighed til Odense

Der er ingen tvivl om, at MØ er glad for at være hjemme i Odense og har et specielt forhold til byen. Det er bare ufattelig ærgerligt, at det skal virke, som om nogen har fortalt hende, at hun for død og pine skal sige det til publikum. Det virker ikke oprigtigt.

Det er dog svært at sige noget til hendes elskværdige samt excentriske personlighed og hendes ydmyge tilgang til hendes store popularitet. Hun crowd surfede sig ind i odenseanernes hjerter, og hvis man ikke var vild med MØ før Tinderbox, er man det i hvert fald nu.

Reportage – Roskilde eller Tinderbox?

in Musik by
062615 - Tinderbox´15 - Stemning - inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-5461 (2)

Fotograf: Jesper Guldbrandsen

Festivaler er kommet for at blive – og der kommer flere og flere af dem. Folk er mere end villige til at betale i dyre domme for et par dage eller en uge i musikkens navn. Roskilde Festival og Tinderbox er gode eksempler på dette. Men hvad er egentlig bedst, hvis man spørger en garvet festivalgænger, gode gamle Roskilde eller splinternye Tinderbox?

Skrevet af Amanda Esbjerg Justesen

Musikken spiller med en bas, der kan høres, længe inden man når indgangen til Odenses første rigtige festival. Himlen er dækket af skyer, men det er lummert og varmt. En ukendt kunstner siger tak for lyttet, imens nogle mennesker har sat sig på deres jakker foran den lille opvarmningsscene, og andre er på vej ind mod festivalspladsen.

Længere fremme venter check-in, hvor alle tasker bliver undersøgt for eventuelle ulovligheder. Et armbånd, der skal sikre folks berettigelse til at være med, bliver fast placeret på venstre håndled, og endelig kan man bevæge sig ind på pladsen og lade festlighederne begynde.

Den typiske Tinderbox-gæst

Kigger man rundt på det store grønne område, er det ikke en imponerende forsamling, der befinder sig i Tusindårsskoven fredag eftermiddag. Madboder, telte, scener og et stort pariserhjul fremstår som det tydeligste på pladsen, og den emmer af stemning trods et skuffende antal gæster. En stor del af menneskene er samlet ved et stort telt, også kaldet ’Gul Scene’, hvor bandet Sheppard er godt i gang.

I folkemængden kommer der en pige med langt mørkt hår og et stort smil placeret i ansigtet til syne. Hun er iført en brun top, sorte bukser og en blå cowboyjakke og ligner en, der uden tvivl ved, hvordan man klæder sig på til en festival som denne. Cecilie Justesen hedder hun.

Cecilie er 21 år og studerer Velfærdsteknologi på Det Tekniske Fakultet i Odense, hvor hun netop har færdiggjort 2. semester. Hun kommer oprindelig fra Roskilde, men er flyttet til Odense i forbindelse med sit studie. Hun har været på Roskilde Festival tre gange før og har altså erfaring med større festivaler.

Folk, der med nysgerrige øjne strækker hovederne for at få et glimt af åbningsbandet, står og svinger lidt nervøst fra side til side. Det er tydeligt at se, at de ikke er helt sikre på, hvordan de skal agere, og således beviser de, hvor dugfrisk festivalen er.

Da bandet spiller deres populære sang ’Geronimo’, er det dog, som om hele flokken bløder op. Smil breder sig på størstedelen af folks læber, og de begynder så småt at hoppe til musikken og smide hænderne i vejret.

Da sangen er slut, og de to værter Felix Smith og Peter Falktoft runder af, bevæger Cecilie sig ud på den åbne plads igen. Hun fortæller, at de næste hun gerne vil høre, er Hozier, der går på på ’Blå Scene’ om et par timer.
062615 - Tinderbox´15 - Stemning - inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-5461 (1)

Intime Tinderbox

Spørger man hende, hvad hendes førstehåndsindtryk af Tinderbox er, er hun ikke i tvivl. Det er godt. Hun synes, det er hyggeligt og intimt og er vild med, at scenerne og boderne ligger inden for en behagelig afstand, så man ikke skal gå så langt. Hun synes, det minder meget om Roskilde Festival, med få, men betydende forskelle.

På Roskilde Festival er der mange kunstnere, og de bliver tit spillet oveni hinanden. Mange af dem, der spiller på Roskilde er mindre og upcoming musikere. På Tinderbox er der få, men store navne, og man har tid til at høre stort set alle sammen.

Stort udbud af mad

På festivalspladsen er der på kort tid kommet rigtig mange mennesker. Det er fortsat lunt i vejret, og solen er sågar kommet frem. Som aftenen nærmer sig, begynder gæsterne at stå i kø til de mange delikate madboder, der er placeret rundt på pladsen.

Kendte brands som Nelle’s, Bar Sushi, Bull og mange andre er det, der står på menuen hvis man skal spise på Tinderbox. Det er ikke tilladt at tage andet end en tom flaske med ind, så madboderne er naturligvis noget, de fleste benytter sig af.

Jeg er vild med maden her. Jeg er overrasket over, hvor mange brands der er, og hvor mangfoldig maden er. Eksempelvis synes jeg, det er sjovt, at man ikke bare køber en hotdog, men en gourmethotdog. På Roskilde er der ikke et så stort udvalg, som der er på Tinderbox.

062815 - Tinderbox´15 - Stemning - inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-9229

Øl er ikke det vigtigste

Da Cecilie har hørt Hozier og derefter Echosmith, køber hun en panini og sætter sig ned i et stort telt, der er placeret midt på pladsen. Her nyder hun stemningen på Tinderbox og slapper af til kunstnere som Marie Key og James Blake, som var nogle af de kunstnere, hun gerne ville høre.

Folk er begyndt at gå rundt med øl og små shotsrør i hænderne, og stemningen er høj. De mange mennesker, der efterhånden er kommet til Tinderbox, er begyndt at slappe af, og baggrunden er fuld af snakkesalige stemmer og høj musik.

Når jeg tager på festival, er det selvfølgelig først og fremmest for at høre musikken. Men på Roskilde er det nok lige så meget for at drikke mig fuld. Inden jeg skulle på Tinderbox, var jeg meget bevidst om, at det var for at høre god musik, og det virker, som om de fleste andre har det på samme måde.

Elektronisk musik på Magicbox

Da klokken nærmer sig 20.00, fortsætter Cecilie hen på Magicbox, der ligger et stykke væk fra resten af scenerne.  Magicbox er en scene for sig, hvor alt elektronisk musik bliver spillet, og som har inspiration fra eksempelvis Tomorrowland, der bliver afholdt en gang om året i Belgien. Den elektroniske scene består desuden af sit helt eget område med diverse barer og plads til at danse.

Går man ind i Magicbox’en, ser man som det første en stor scene med et endnu større lysshow. Folk står enten ved scenen eller sidder på tæpper bagved. Går man tættere på, ligger en Red Bull-bar til venstre for indgangen, en almindelig bar længere fremme og en champagnebar til højre for scenen, så tørsten hurtigt kan blive slukket.

Da Cecilie oplever Magicbox for første gang, er der ingen, der spiller, men musikken kører, og lyset skinner i flotte farver, imens folket danser vildt og voldsomt.

Der er en helt speciel stemning over det lille område, der både skriger af hygge og basmusik på samme tid. Cecilie synes, det er afslappet og et rart sted at være, men mener, at det nok er sjovere om aftenen, når lysshowet kommer til sin ret, og folk er blevet lidt fuldere. Hun synes, selve konceptet er en rigtig god idé og afslører, at hun ikke har oplevet noget lignende på Roskilde Festival.

062815 - Tinderbox´15 - Stemning - inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-5555

Major Lazers slaver

Tusmørket er begyndt at falde på, da gruppen Major Lazer skal til at indtage ’Blå Scene’. På Tinderbox er der efterhånden kommet så mange mennesker, at det slet ikke er til at fatte. Den lille forsamling fra om formiddagen har vokset sig stor, og der er kommet en ægte festivalsstemning på pladsen.

Cecilie kommer til at stå tæt ved scenen og er i højt humør, da koncerten slutter. Hun kommer med hastige skridt gående væk fra scenen med sved på panden og et glædesstrålende ansigt.

Det var helt vildt! Vi var nærmest deres slaver. Alt hvad Major Lazer sagde, publikum skulle gøre, gjorde de, uden at tøve. Mush pits blev dannet, folk hev deres trøjer af og smed dem op i luften, og folk stod endda og røg hash. Det begyndte at regne, men det mærkede man næsten ikke, fordi folk stod så tæt, og der var så mange.

Hun fortæller, at en mush pit er når publikum danner en cirkel, og når ’beatet dropper’, smadrer de ind i hinanden. Desuden fortæller hun, at det ikke er ualmindeligt, at folk står og ryger hash under koncerter på Roskilde Festival, så hun er ikke overrasket.

Calvin Harris slutter

Under Major Lazor koncerten er det blevet mørkt, og folk er blevet mere berusede. Pariserhjulet lyser op i flotte farver, og overalt er der mennesker og musik. Går man rundt på pladsen, kan man næsten ikke kende pladsen, der kun ti timer tidligere ikke var synderligt imponerende.

Mørket har gjort sit, og folk er blevet veltilpas med Tinderbox. Ingen slagsmål eller ulykker virker til at være opstået nogen steder, og folk ser ud til at være glade for at få muligheden for at opleve festivalen.

Klokken 01.00 går Calvin Harris på, og den får ikke for lidt. Cecilie står et stykke fra scenen og hopper og danser ivrigt med til den velkendte musik, der ligesom Magicboxscenen er beriget med et overdådigt lysshow.

Foran kan man se folk, der sidder på skuldrene af deres venner med armene i vejret, og skyggerne fra lyset på scenen gør stemningen næsten sentimental. Dog er det svært at tænke på andet end den høje musik, som folk uden undtagelse danser til. På scenen kommer der intet mindre end ild op, der forsvinder igen med det samme, og hvid røg der breder sig og gør publikum endnu mere stemte. Et brag af en afslutning sker på den allerførste dag af Danmarks første Tinderbox.

062815 - Tinderbox´15 - Passenger- inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-7615

Svært at sammenligne Tinderbox og Roskilde

Som Cecilie forsøger at møve sig igennem menneskemængden for at komme hjem fra Tinderbox, fortæller hun,  at hun synes, det er svært at sammenligne Roskilde Festival og Tinderbox.

Jeg synes, at Roskilde Festival har sin helt egen charme. Jeg har en ide om, at mange tager på Roskilde for at møde nye mennesker og få en følelse af fællesskab. Ikke altid på grund af musikken. På Tinderbox var der mest fokus på musikken, men det synes jeg bestemt heller ikke gør noget.

Hun må sande, at hun ikke helt ved, hvad hun synes er bedst, Roskilde Festival eller Tinderbox. Det må komme an på agenda og det enkelte menneske. Roskilde er større, ældre, og Tinderbox er mindre og helt ny. Begge festivaler er imponerende på hver deres måde. Hun nævner dog til sidst, at det helt sikkert ikke er sidste gang, hun er at finde på Tinderbox Festival i Odense.

Tinderbox satser på en bred smag

in Musik by
1361fc2dc750413e1b2401b251d68aeb3684d0e8b5ab96a619493de7c1671d3ea32f045103eb684fbc4ae41ba8956c82

Den odenseanske debutfestival, Tinderbox, åbner Tusindårsskoven for festivalsgæster i weekenden. Festivalen håber på at favne bredt med deres musikprogram og satser på at etablere sig allerede fra første år.

Skrevet af Christoffer Miguel Frendesen

Fra sin spæde fødsel fik festivalsbarnet, Tinderbox, en massiv kritik. Kritikken blev af arrangører Brian Nielsen og Flemming Myllerup afvist, og fra fredag af skal beskyldninger samt  fordomme sprænges til forglemslens fortid, når lydmuren i Tusindårsskoven skal udfordres.

Festivalen åbner på sit første år med et musikprogram, der sender Tinderbox direkte op blandt allerede etablerede danske festivaler. Musikprogrammet indeholder alt fra den britiske konge af pop Robbie Williams, de psykedeliske bluesrock-drenge fra Rival Sons, den amerikanske Brooklyn rapper Joey Bada$$ og selvfølgelig toppen af dansk musik.

Selv mener Tinderbox, at de med programmet appellerer til et bredt publikum. Det forklarer presseansvarlig Ole Dreyer til InMediasRes.

Vi vil gerne præsentere et meget bredt program og derudover høj kvalitet. Vi er ikke bange for at have pop eller elektronisk musik på programmet.Men vi vil også gerne have rock og hiphop. Vi har ikke været nervøse for at give god plads til mainstream musikken, men vi mener også, vi tilbyder mere end det. Der er ikke noget fyld, kun et stærkt program, forklarer Ole Dreyer.

Klassens nye, populære dreng

Tinderbox skilder sig ud fra en stor del af landets øvrige festivaler. For det første er de fleste festivaler foreningsbaserede, hvor Tinderbox samt eksempelvis NorthSide er mere kommercielt orienterede. Det giver mere vingeplads til større musikbudgetter og produktionelle investeringer, forklarede arrangørerne bag Tinderbox i musikbladet Gaffa i fjor. Dernæst er en af forskellene, foruden at være en bynær festival som NorthSide i Aarhus, blandt andet fokusset på elektronisk musik.

Vi prøver på at lave nogle specielle ting på pladsen, hvor vi fx har vores Magicbox. Det er noget helt nyt, aldrig før set i Danmark. Scenen Magicbox er dedikeret specielt til elektronisk musik fredag og lørdag, hvorfor der er lagt vægt på visuelle effekter og dynamik på scenen, lokker den presseansvarlige.

I Tinderbox lejren føler man ingen præstationsangst over at skulle begynde på et marked, som domineres af en række etablerede danske festivalskæmper som Roskilde, Skanderborg og NorthSide.

Vi har et massivt program, som vi lægger ud med første år. Programmet er fyldt med verdensnavne, upcoming og etablerede artiser. Vi lægger benhårdt ud, og vi ligger blandt de fire store festivaler allerede første år, erklærer en stolt Ole Dreyer.

Forberedelserne har været i gang siden før, at festivalen blev annonceret i september 2014. Derfor venter holdet bag festivalen spændt på, at gæsterne begynder at troppe op på plænen.

Vi glæder os bare til at komme i gang nu. Der er gået så lang tid med at forberede, forberede og forberede. Derfor bliver det fantastisk at få åbnet dørene for festivalfolket, fortæller Ole Dreyer.

Hård kritik før fødsel

Men optakten var turbolent i sin begyndelse. Danske festivalsforeninger som Skanderborg og Nibe  kritiserede Odense kommunes  7 millioners investering, der fungerer som startkapital for at etablere festivalen på landsplan.

Den unge festival, Tinderbox, blev beskyldt for at forvride konkurrencen på det danske festivalsmarked. Som svar på kritikken påpegede arrangører, Brian Nielsen og Flemming Myllerup, at de frem for at skævvride konkurrencen henter nye festivalsgængere til koncertpladserne. Dette blev understøttet af en undersøgelse foretaget af Epinion, som afslørede, at to tredjedele af NorthSide festivalgæster var debutanter.

Over de næste fem år investerer Odense kommune 23,45 millioner i Tinderbox, som skal prøve at lokke både nye og og rutinerede gæster til. Selv planlægger Tinderbox allerede næste års festival, før den nuværende har indtaget Danmark med kolde øl og varm sommer.

Man begynder at skabe nogle drømme for næste års festival, som især drejer sig om musikprogrammet, fortæller Ole Dreyer.

Hvad næste års festival byder på, må de spændte festivalsgængere vente med at opleve til årets Tinderbox har indtaget Tusindårsskoven.

Gå til top