Tag archive

frihed

Når tøjet generer – må vi ikke bære, hvad vi vil?

in Kultur by
vb5qtt8x4na-artificial-photography

Et emne, som synes at være tilbagevendende: Kvinder med tørklæde der fortæller, hvordan de kæmper mod fordomme. Det får mig til at tænke på både religiøse og ikke-religiøse mennesker, der bliver dømt på baggrund af deres tøjvalg. Hvordan passer det ind i vores tanke om frihed?

Skrevet af Yasemin Schilling Øzkir

Der er et yndigt land. Et yndigt land heroppe nordpå, som værner om frihed og ligestilling. Et land, hvor vi kan gøre, hvad det passer os, så længe det ikke går ud over andre.

Men siden hvornår bor vi i et land, hvor man har lov at blande sig i, hvordan folk går klædt? Her vil flere sikkert straks benytte argumentet omkring religion. Men den går ikke.

Som ikke-religiøs pige har jeg flere gange selv været vidne til, hvordan andres tøjvalg – åbenbart – pludselig vedkommer alle mulige andre.

Fredag aften i den meterlange kø til de overfyldte provinsdiskoteker; her er det ikke uvant at høre kommentarer om unge pigers beklædning.

Ofte er det piger i korte kjoler, der bliver hvisket om blandt de ventende gæster. Det er tydeligt, hvordan tøjet provokerer flere end det burde. Hvis nogen i køen fryser er det muligvis hende – hvordan kan det genere dig?

Trækker man argumentet omkring udfordrende påklædning, så lad mig gøre en ting klart: Ben er ikke udfordrende. En kavalergang er ikke udfordrende.

Problemet er øjnene der ser, mentaliteten der dømmer. Ikke hende – eller ham – som går i tøj, der gør dem tilpas.

Selv har jeg aldrig brugt mig om at gå i korte kjoler, men det har ikke fritaget mig for kommentarer vedrørende min påklædning. Jeg er et af de mennesker, som er født blufærdig. Jeg har været bevidst om min krop siden jeg kan huske.

Som barn ville jeg ikke bruge traditionelle badedragter, derfor måtte min mor købe en fin, lyserød badedragt med påsyet skørt og polkaprikker. Den blufærdighed har fulgt mig hele vejen til i dag.

Når solen endelig bager ned over Danmark i sommermånederne, strandende er fyldte og alle er hoppet i shorts eller nederdel, så render jeg stadig rundt i de lange, kropsnære bukser.

Både fordi jeg sjælendt får det for varmt, men også fordi jeg ganske enkelt føler mig utilpas i korte bukser. Derfor ved jeg, hver gang jeg går ud af døren, at jeg skal være klar til at modtage kommentarer om mit tøj eller få svedende, uforstående øjne i nakken.

Hver sommer møder jeg det ironiske spørgsmål ”Skal du ikke have lidt mere tøj på?” eller ”Du må da virkelig svede”. Til det har jeg kun at sige: Nej. Nej, jeg har det netop helt fantastisk lige nu. Præcis som du har i dine shorts.

Jeg har de seneste somre forsøgt mig med nederdel eller shorts. Det holder som regel en dag, og så er jeg tilbage i de sorte bukser med dækkede ben.

Alligevel er det i den trygge zone jeg får markant flest negative kommentarer. I de korte klæder lyder kommentarerne nærmere lidt a la: ”Ej, du har taget short på, hvor fedt”.

Aldrig har jeg fået kommentaren: ”Det er da dumt, du er tilbage i det outfit, der gør dig utilpas”, selvom det er tydeligt for enhver, at jeg er på udebane med et gigantisk ’u’.

Vi lever i en tid, hvor det – åbenbart – er vigtigere at passe ind i mængdens kassesystem, end at gøre præcis, hvad man har lyst til.

Pludselig er det yndige land blevet et sted, hvor vi er mest yndige, hvis vi passer ind i kasserne og gør præcis, som det forventes af os.

Men! Mon ikke verden ville være et langt bedre sted, hvis folk passede deres egen butik, og lod os andre underlige stoddere fryse i diskotekskøen eller svede i sommervarmen?

Gå til top