Tag archive

Humor

Den Lalleglade Brigade: Humor uden rekvisitter

in Teater by
13113154_847077015436446_215534985_o

Den Lalleglade Brigade fyldte Teater Momentum med improviserede jokes krydret med venskabelige drillerier, der rakte langt ud over scenekanten.

Skrevet af Lisette Olesen og Ane Møbius Rahbek

Publikums sitrende forventningsfulde nysgerrighed fylder hele salen, selvom de forreste rækker endnu er tomme.

Tribunen fyldes dog hurtigt til randen af forventningsfulde skikkelser, der med glædende uvished venter spændt på aftenens rejse ind i improvisationskomikkens uforudsigelige univers.

Aftens hovedpersoner består af Sisse Gram De Fries og Sofie Jo Kaufmanas, der er med i ‘Den Lalleglade Brigade’.

Med sig i bagagen har Brigaden titlerne som vinder af DM i Impro Comedy 2013 og Impro Fight Night 2012, hvorefter de hurtigt har etableret sig som en fast del af den danske comedy-branche.

Læs også ‘Perker Cabaret’ synger Perker i dur

3 stole og 1 klaver

Brigaden udnytter hver millimeter til fulde på scenen, når sketchene udfolder sine skæve, dynamiske udtryk.

Scenografien er simpel: 3 stole og 1 klaver er alt, hvad den hurtigtænkende energibombe har brug for at underholde publikum til latterkrampe med deres formidable sammenspil.

Brigaden er ved ‘The Great Show in Odense’ akkompagneret af komiker Kasper Nielsen, der tilføjer gruppen stærke punchlines og kreative vendinger.

Showet er spækket med venskabelige udfordringer imellem komikerne såvel som pianisten.

Ved tangenterne kaster pianisten gang på gang en musikalsk bold op i luften. En bold, som bliver comedy-gruppens fundament for næste sang eller joke.

Intet er forudsigeligt. Komikernes interne benspænd udfordrer konstant deres medspilleres kreative impulsivitet.

En udfordring, hvor aftens hovedpersoners tillid til hinanden bliver showets dynamiske drivkraft.

Læs også Hybridteater på Momentum: Drik dig glad i ”Cocktail”

Med publikum i centrum

Hver scene udspiller sig med publikum og deres inputs som centrum. Sketch efter sketch udføres skæve fortolkninger af hverdagsscenarier foreslået af tilskuerne – alt lige fra myggestik mellem fingre, jobinterview og talkshow programmer.

Publikum inddrages sågar i pausen, over de sociale medier, hvor et væld af kreative bud på samleobjekter strømmer ind, efter gruppen har forladt rampelyset.

Gruppens kendetegn, der inkluderer improviseret musical og forskerforedrag med døvetolken Ellen, fornyes konstant med tilhøreskarens inputs, som skaber de unikke, nærværende historier.

Den store afhængighed af publikum og deres bidrag holder konstant gruppen på deres højeste niveau.

Selv ved mangel på lydbidrag fra to frivillige deltagere i sketchen ”Giv lyd”, formår Brigaden at vende manglen på input til noget positivt.

Når tavsheden indtræder hos de to frivillige, kommer Kasper situationen til undsætning med sætningen ”Jeg har smurt den!”.

En linje, der går igen, når hverken det knirkende vindue eller førstehjælpskassen giver lyd fra sig. Selv elastikforbindingen er blevet smurt i dagens anledning.

Musikalsk krydsforhør

Ud over komik og høj latter bryder ‘Den Lalleglade Brigade’ ud i sang på de skrå brædder. Pianisten slår tonen af, mens Brigaden improviserer flere sange.

Korte numre, som er præget af et komisk litterært univers med et glimt i øjet.

Her bliver tilskuerne inviteret med til engangsfremførelsen af musicalen ‘Morfars Garage’.

Musikalens titel og indhold er et resultat af publikums impulsive indspark og komikernes kreative improvisering.

En musical om den morderiske dreng Simon, der muligvis har dræbt tre skolelærer, og morfar der bruger for meget tid på internettet.

Gennem et musikalsk krydsforhør konfronterer Simons morfar drengen med det drabelige rygte. En konfrontation, der afsluttes med den tragikomiske sætning fra Kasper:

”Så er det nok noget, morfar har læst på internettet”.

En impulsiv sætning i en ultrakort sketch, der på trods af den korte scenetid, sætter gang i lattermusklerne hos publikum.

SHU-BI-DUA THE MUSICAL- Man må for fa’en da være noget!

Aldrig har tv shop været så underholdende

Udover sang krydret med benspjæt og store stemmefraseringer tager ‘Den Lalleglade Brigade’ sit publikum med på en musikalsk rejse igennem flere sketchshows.

En improviseret matematiksang med poptoner fra Rasmus Seebach hittet ‘Lidt I Fem’ er en del af en tv-shop- sketch.

En sketch, hvor Sofies sang er en musikalsk smagsprøve for Sisse og Kaspers værtsrolle på tv-shop programmet, hvor de skal sælge cd’er om musik.

Lytterprøverne byder på alt fra den svenske vise ‘Ligning, ligning, ej det kan være lige meget’ til den ukrainske operasangers karrieresplittelse mellem operetter og matematiklæredrømmen.

Læs også TRANS-formerende teaterstykke

Festlig improviseret komikrejse

Gennem det halvanden time lange show formår Brigaden at tage sit publikum med på en festlig improviseret komikrejse, der kommer vidt omkring.

Svenske rim, døvetolket igloforedrag, morderisk musical samt interview med katteknurrehårssamleren Kat-rine er del af aftenens ekskursion rundt i Brigadens kosmos.

En unik engangsoplevelse, hvis indhold ikke kan genopleves på resten af ‘The Great Show’.

Men selvom aftens indhold forbliver i den odenseanske teatersal, er ‘Den Lalleglade Brigades’ uendelige fantasi uden tvivl en oplevelse værd.

Gruppen formår med overlegenhed at balancere det humoristiske med det dynamiske i takt med at scenerne tager form.

Der er konstant sammenhæng mellem jokesne, endda til det punkt hvor jokes fra tidligere begivenheder hives frem i nye sammenhænge.

Dette skaber et helt særligt rum, hvor tid og sted momentvis står stille, imens seancen står på. Et rum, hvor Brigadens improvisationskomik sender sit publikum på en bredspekteret tematisk rejse, der strækker sig fra morfars garage til ukrainsk operette.

En oplevelse, der åbnede op for et uforudsigeligt univers, hvor hverken publikum eller komiker kender handlingsforløbet på.

Foto af Kasper Løftgaard

Upassende underholdende

in Kultur by
frank

★★★★★☆

I Frank Hvams nye stand-up show Upassende bliver hans egen hverdag på det skammeligste udstillet.

Skrevet af Lars Düwel

Når det kommer til selvudlevering er der ikke mange komikere, eller mennesker for den sags skyld, der går lige så langt ud som Frank Hvam. Han langer den ene lussing efter den anden af sted mod sin egen kind og sit eget hverdagsliv. Og med en vanvittig mimik tager han gladelig imod de ydmygende slag. Men hans anekdoter fra det virkelige liv rammer i den grad også det grinende publikum. Især dem der har taget enten konen eller kæresten med ind i Magasinet denne fredag aften griner ekstra højt, da snakken oftest falder på dem og deres  hverdagstrivialiteter.

Når Frank kommer ind på, hvordan enhver mand i ethvert hus pludselig bliver selvudnævnt sikkerhedsrepræsentantog bærer et ekstraordinært stort ansvar for alle i husstanden, når stormen Bodil pludselig raser, så vendes blikket over alt i salen mod partneren ved den ene side og et forstående nik forplanter sig sammen med et selvudslettende grin. For alle kender til de følelser og situationer, som Frank udpensler ned til mindste detalje. ”Jeg har altid været god til at sige de forkerte ting på de helt forkerte tidspunkter,” som han selv udtrykker det. Vi kan lide ham, fordi han ligner os selv. Han sætter bare ord på.

Sværvægter i stand-up

Det er svært at forestille sig, når man har set sitcommen Klovn. At Frank Hvam på nogen tænkelig måde skulle være en god stand-up komiker. Det kræver en vis form for selvtillid og respektindgydende adfærd, som man på ingen måde fornemmer, at Frank ejer. I Klovn bliver han dagligt irettesat af kollegaen og vennen Casper Christensen, der altid ved, hvordan man kommer ud af en nødsituation ved for eksempel at ringe til Jared fra SAS, når man akut mangler en flybillet til Bangkok. Men man kommer ikke uden om, at når Frank Hvam først står på scenen uden anden forsvarsudrustning end en sort polo, et par sorte cowboybukser og en mikrofon i hånden, så er han en af Danmarks allerbedste stand-up komikere. Hvis ikke dén bedste.

Fra det øjeblik tæppet går og den lidt bøvede mand med topmave kommer slentrende ud til scenekanten med en fadøl i hånden, har han publikum i et benhårdt jerngreb. Der er absolut ingen svinkeærinder, når han fører folk med sig ned ad de vanvittige vittigheders veje, og man har på intet tidspunkt følelsen af, at manden ikke ved, hvor han er, eller hvor vi skal hen.

Oral, onani og Facebookopdateringer

Frank Hvam starter showet blødt ud med at kommentere SFs stabile dødsmarch ned i den politiske undergrund og runder hurtigt de danske håndboldherrer, og hvordan han måtte kæmpe for at holde publikums opmærksomhed rettet mod showet og ikke smarttelefonernes livescoreapps under de afgørende kampe.

Derefter handler showet dog primært om hans egen hverdag, der foregår i noget så kedeligt som en forsikret villa i Lyngby sammen med kone og børn. Snak om hvordan han til tider slikker alfabetet på sin kone og derigennem forsøger at sende hende små søde beskeder, der i sidste ende ville kunne gavne ham. Hvilket dog aldrig lykkedes. Eller dengang hvor han som en anden teenagedreng blev opdaget foran fjernsynet i køkkenet med bukserne nede om anklerne, et fast greb i kødstangen og stønnende lyde fra tv’ets små højtalere. Konen kommer ind ad døren med en Nettopose i hver hånd og må målløs konstatere, at hendes ægtemand har præcis de samme behov, som enhver anden mand. Hvilket også er hele grundpillen i Franks comedy. Om det leveres i et onemanshow eller Klovn. Den rammer punkter som alle par, om de er nyforelskede eller har haft diamantbryllup, kan relatere til. Det kan måske virke som humor på en billig baggrund. Men ikke desto mindre virker det. Alt bliver leveret med en præcision, ydmyghed og mimik, som få andre komikere i Danmark ville kunne gøre.

Har Frank Hvam en comfortzone?

Efter at have set Frank Hvams standup show er man ikke i tvivl om, hvilke dele af Klovn, han har stået for. Når det kommer til farpotentiale, mislykkede stævnemøder og anushistorier, så er han i en liga for sig selv. Der føler han sig hjemme. Men måske er det netop der, problemet ligger?

Hvad, der for os andre virker som flovt og grænseoverskridende, langer Frank Hvam lige op i vores ansigter uden at fortrække en mine. Ofte endda iført løshængende hvide undertrøjer og ucharmerende speedos. Det upassende. Det, som der rammer alle, der er inde at se showet sammen med kæresten eller konen. Hverdagens til tider meningsløse situationer er blevet til hans comfortzone. Men inderst inde tror jeg, at Frank Hvam har en anden side end selvudleveringen. Og det kunne være spændende at se den engang.

Det skal dog ikke gå ud over bedømmelsen af et veludført show og In Medias Res ender derfor på fem stjerner for et gennemarbejdet stand-up show.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gå til top