Tag archive

hygge

Luminis på Egeskov Slot: En lysende sanseoplevelse

in Kultur by
img_9542

I sidste uge kunne man fredag og lørdag opleve lysshowet “Luminis” på Egeskov Slot. Luminis bragte glæde for de mange tilskuere, men også for folkene bag.

InMediasRes fik lov til at opleve showet og har fået en snak med Marketing- og Eventassistent, Cathrine Blaabjerg, som også er projektleder på Luminis.

Skrevet af Amanda Ellen Esbjerg Justesen

Det første jeg ser, da jeg en mørk fredag aften i december nærmer mig Egeskov, er et stort skilt oplyst med ordene “Egeskov – Det Levende Slot”.

Da jeg når op til indgangen, hæfter jeg mig ved lyset, stemningen og en betydelig større mængde af mennesker, end jeg havde regnet med.

Det er efterhånden ved at være end del år siden, jeg har været på Egeskov og er derfor spændt på at se det igen.

img_9524

Egeskov er en sanseoplevelse

Selvom Luminis er grunden til, at jeg er kommet, bliver jeg meget imponeret over hvor gennemført hele oplevelsen på det store areal rundt om slottet er.

For at komme til selve lyshowet skal jeg gennem en lang og mørk sti. Stien er dog oplyst af en masse små juletræer med lys i, og det gør turen hyggelig.

De mange børn, der sammen med familiemedlemmer eller lignende, slændrer langsomt fremad med opslugte øjne, bekræfter mig i, hvor fin turen er.

Inden jeg når til slottet, som er her Luminis bliver afholdt, kommer jeg forbi små “appetizers” til lysshowet.

En masse paraplyer hængt op i luften lyser op i en behagelig blå farve. En stor sølvkugle placeret på jorden med mindre versioner af samme slags hængt på en snor ovenover. Alléer og dukker af lys.

Luminis er smukt lys på Egeskov

Jeg har fået lov til at snakke med Cathrine Blaabjerg, der arbejder som Marketing- og Eventassistent på Egeskov, og som også er projektleder på Luminis.

Mit første spørgsmål til hende er, hvad Luminis egentlig er. Hun svarer at Luminis er et lysevent på Egeskov, men også meget mere end det.

Hun fortæller, at det er en sanseoplevelse for hele familien. De mange haverum på Egeskov bliver lyst op i form af forskellige installationer.

Hvem laver Luminis og hvem fandt på idéen?

 – Luminis er lavet med grundidé fra Egeskovs Direktør Henrik Neelmeyer, som havde set noget lignende på et slot i Tyskland. Da jeg kom i praktik var det en oplagt mulighed at starte det, da jeg havde lavet en lysanimation til Nyborg Slot nogle år inden, derfor står jeg for konceptudviklingen.

Hun fortæller, at DVC (Dansk Video Center) står for alt lys og lyd og at de både i år og sidste år, fik hjælp af en gruppe studerende fra Erhversakademiet Lillebælt til at animere lysshowet på slottet.

Hvad er det du tror, at folk så godt kan lide ved det?

 – Det er lys i en mørk tid i smukke omgivelser, som man ikke er vant til. Luminis er ikke som lysshowet på Flakhaven eller jul i Tivoli. Det er omgivelserne, sanserne, afslapningen, og dét at være sammen med familien uden at skulle stresse rundt. Derudover er det en anderledes juleoplevelse.

Hvilken rolle har Luminis spillet i den succes Egeskov har fået de seneste år?

 – Luminis har gjort, at Egeskov kan holde åbent i vinterhalvåret. Det har været spændende at se, om folk også vil besøge Egeskov, når der ikke er smukke, grønne blade på træerne, men også når vi laver andre events. Vores gæster bakker altid utroligt godt op om det, når vi finder på noget nyt. Derudover giver det et ekstra event for vores sæsonkortholdere.

Da jeg spørger Cathrine, om hun kan beskrive Luminis med én sætning, svarer hun således

 – Luminis er smukt lys på Egeskov. Og mit hjertebarn.

img_9533

Lysshow med historie

Da jeg når frem til slottet, går der ikke mange sekunder, før det er tid, og Luminis går i gang. Det kører hver halve time hele aftenen.

Lyshowet varer syv minutter og indeholder alt fra teknomusik, til jul samt Egeskovs historie.

En myte siger, at hvis man fjerner træmanden, der bor i tårnspiret, fra sin plads på puden, vil Egeskov synke i voldgraven julenat.

Luminis er smukt og lyser op på forsiden af Egeskov Slot. Publikum er imponerede, og for andet år i træk viser slottet og dets begivenheder sig fra dets bedste side.

Fotos af Amanda Esbjerg Justesen

Horrornights på Valdemars Slot

in Kultur by
12169265_10206653389466313_933926623_o

En bidende kulde kan mærkes helt ind til knoglerne, og skrig kan høres i det fjerne, da man nærmer sig Valdemars Slot på Tåsinge. Horrornights tilbyder igen i år en hårrejsende oplevelse med massere af underholdning, man sent vil glemme.

Skrevet af Louise Justesen

Mørket er så småt begyndt at falde på, da gæsterne ankommer til en imponerende bygning. På den lille ø Tåsinge tæt ved den sydfynske by Svendborg, finder man slottet kaldet Valdemars Slot.

Til dagligt fungerer det som museum og hjem for slottets ejere, men i perioden 3. oktober til 1. november i tidsrummet 19.00 til 00.00 vågner de hvileløse sjæle og monstre på slottets område i håb om og søgen efter de levende.

Gæster fra nær og fjern

Valdemars Slot tilbyder i denne periode alle vovehalse fra nær og fjern en aften med massere af hårrejsende oplevelser. En hel aften lige til midnat fyldt med gys og gru.

Både busser fra Sjælland og det nordlige Jylland kører sine gæster ned til det sydfynske, for at blive en del af det skræmmende univers. Familier og venner helt fra lande som Italien og Holland vælger sågar at planlægge deres ferie ud fra dette store event på den lille ø Tåsinge.

Allerede fra start emmer stedet af uhygge, og at dømme ud fra gæsternes spændte ansigtsudtryk forventer de en aften fyldt med sjov og mindeværdige oplevelser.

Derudover er området prydet med røgmaskiner, ildfakler og en buldrende lyd suppleret med musik sandsynligvis hentet fra dine værste mareridt. Talrige frivillige rundt omkring på pladsen er klædt ud som monstrøse karaktere og fungerer alle som glimrende elementer i skabelsen af en (u)hyggelig aften i selskab med familie og venner.

En hårrejsende oplevelse

På de brede plæner rundt om slottet er adskillige horrorzoner opstillet, den ene mere skræmmende end den anden. Blandt de første horrorzoner man støder på som gæst er ”Wonderland of Clowns”. En maze der tilbyder et imponerende 3D-univers fyldt med magi. Er man tilhænger af Stephen Kings geniale gyser ”It” fra 1986 er dette en oplagt mulighed for at træde ind i dets forstyrrende univers – eller holde sig langt væk.

Horrornights byder endvidere i år sine gæster på 8 andre skræmmezoner. Heriblandt er western-byen ”Blackwood” som er hjemsøgt af bl.a. byens sherif og bedemand, ”The Pharaoh” som er fyldt med arrige mumier, ”Insane Asylum” hvor eksperimenterende læger og sindssyge opholder sig, samt ”The Factory” hvor fabriksarbejdere hærger efter et større kemikalieudslip.

På trods af de lange køer ude foran mazerne og et vejr der føles som en sibirisk kulde, virker humøret stadig i top hos gæsterne.

Blandt dette års gæster er Katarina på 23 år fra København. Denne aften er hendes første gang til Horrornights, og spørg man hende har aftenen været en succes.

”Mine forventninger til dette event var helt sikkert at blive skræmt, men samtidig også et godt show. Det er vigtigt, at karakterne lever sig ind i sine roller. De forskellige skuespillere rundt omkring i områderne var meget professionelle og der var gode chokeffekter, synes jeg. ‘The Factory” var helt sikkert den fedeste. Jeg kan virkelig ikke lide zombier!”

Hun fortæller også, at hun helt sikkert har planer om at vende tilbage.

Frivillig til Horrornights

På den lune Cafe Horror serveres der lidt let til maven samt kolde og varme drikke til gæsterne. Her står Lucas på 12 år som vagt, og han fortæller om at være frivillig til begivenheden.

”Det der tiltræk mig til at være frivillig ,var at alle har muligheden for at deltage. Det er dog ikke alle der bliver udvalgt som vagt! Der har været en smule uro i løbet af aftenen, folk er bange, men vi klarer det. Jeg har planer om at deltage som frivillig i så mange år som muligt.”

Lucas har tidligere været en del af de frivillige til Horrornights, og med et stolt ansigtsudtryk virker han ikke i nærheden af at være træt af det. Hele området vrimler med frivillige i form af vagter og scareactors, der alle fungerer som et vigtigt led i Horrornights på Valdemars Slot.

En rejse ind i det indre

Efter nogle timer ude i kulden og en konstant kiggen-over-skulderen træder en stor del af gæsterne indenfor for at deltage i aftens underholdningsshow. Horrornights har udover sine skræmmezoner valgt at have et særligt show på programmet som afvikles både kl. 20.30 og 22.00.

Gæsterne har dette år muligheden for at opleve et hypnoseshow af den kendte hypnotisør Jeppe Schjøtz.  Han har blandt andet været med i TV2 Zulus program ”ARGH! Det gjorde jeg bare ikke”.

I aftenens show tilbyder han sine gæster en eventyrlig rejse ind i det indre. Gæsterne er hurtige til at finde deres pladser, og stilheden i rummet spreder sig, da han træder ind på scenen.

Gæsterne bliver i begyndelsen introduceret for et længere indblik i hypnotiseringens verden, hvorefter en række frivillige gæster fra publikum udvælges til at deltage i hypnosen. Den efterfølgende time er fyldt med imponerende oplevelser som er underholdende både for de deltagende og for tilskuerne. Ved showets ende er det tydeligt at se på gæsternes begejstrede ansigtsudtryk, at langt over halvdelen er dybt imponeret og muligvis mindre kritiske af tilstanden hypnose.

(U)hyggelig aften

Omkring midnat nærmer Horrornights på Valdemars Slot sin ende, og de skræmte, begejstrede gæster forlader langsomt området. En spændingsfyldt aften med et must-see underholdningsshow i denne kaliber, suppleret med talrige imponerende skræmmezoner. Valdemars Slot kan i den grad konkluderes at være et besøg værd denne Halloween.

Foto af Camilla Holst

Retroguldet atter i cirkulation

in Musik by
12112540_10206801549533643_1703551269_o

Posten blev til et retroparadis for pladesamlere af alle aldre og nationaliteter, da den 59. internationale plademesse blev afholdt i Odense. Sælgere fra Tyskland og norden var stærkt repræsenterede, og nye samlere fik en snak med de rutinerede vinylpushere over mælkekasserne med de sorte skiver.

Skrevet af Martin Cederholm

Tempoet på messen minder om de dvælende skridt den kunstinteresserede tager på et museum. Der er lige så meget kunst tilgængeligt på plademessen, og snakken går også på oplæg, pris og på hvem kunstneren er. Den største forskel er atmosfæren. Posten er proppet med borde, som er overfyldte med plader og CD’er, hvor de ældre sælgere sidder bag deres moustaches med en kop kaffe i nærheden. Alle sælgerne er hjælpsomme og hjælper gerne med at bladre stakkene igennem for at finde det man leder efter.

Eventyret om Moby Disc

For enden af salen står Odenses ukronede vinylkonge med sit velkendte navn i ryggen: Moby Disc. IMR får snakket med ejeren Per Ellegaard om udviklingen af vinylsalget, om digitale medier og om butikkens kommende genfødsel. Ifølge Ellegaard er streamingtjenester og digitale kopier af sin musik et supplement til at sidde med en CD eller LP derhjemme. De fysiske medier er når musikken skal nydes, men i bilen eller i sommerhuset rækker det digitale selvfølgelig.

Han har kunne mærke, at vinylens popularitet er vokset, og det er mere end positivt. Danske kunstnere som Magtens Korridorer og Saybia har begge fået genoptrykt deres musik på vinyl. Det er blot et tegn på, at dette medie har nogle gode år endnu.

De sidste 27 år har Moby Disc været lig med det sted, hvor man kunne få stillet sin pladesult (og få tømt sin konto). I april 2015 måtte den fysiske butik i Nørregade desværre give plads til nye lejere, da huslejen var for høj for entusiasternes tilflugtssted. Så sent som i sidste uge kom nyheden om, at Moby Disc genåbner med en fysisk butik i Odense by. Hvis man vil følge med i hvor og hvornår butikken åbner, kan man følge dem på Instagram eller holde øje med dette link.

Hygge længe leve

Udover Per Ellegaard er der ikke mange pladesælgere, som har solgt i mere end 5 år. Flere af dem vi snakker med, gør det dels for hyggens skyld, men også for at få ryddet op i den private samling. Som oftest er konen ikke engang indblandet i beslutningen om at få ryddet op.

Salgsstrategien er forskellig blandt sælgerne. Nogen bruger mange penge på at opkøbe større samlinger, udelukkende med videresalg for øje. Andre vælger meget selektivt hvad de vil investere i. Få sælgere står med nytrykte vinyler – det er primært Glad Samler Records og Moby Disc fra Odense, som har med nutidige udgivelser at gøre.
En anden sælger med nye vinyler, er en tysk mand. Man kan undre sig over hvorfor han vil tage helt til Odense blot for at sælge billige plader, men i hans optik er det tyske marked alt for stressende. På tyske plademesser går køberne meget op i standen af pladerne, og tæller nærmest antal ridser for at kunne prutte prisen ned. I Danmark går samtalerne mere på musikken frem for det lavpraktiske. Det danske folk har ikke travlt med at opstøve de bedste tilbud, men hygger sig mere. Vi snakker om jazz og han hiver en Serge Gainsbourg plade op, og anbefaler den til de Miles Davis plader vi tidligere har kigget på.

Den værdi der ligger i at købe LP’er er stigende. Det er blevet et stærkt signal at sende, hvis man gerne vil vise sin musiske kunnen. Mange kritiserer køb af vinyler for at være hipstersmart, hvor dem der køber dem blot kan trække på skuldrene og nyde lyden af en anden tid.

Foto: nicoleleec, flickr.com

Roskilde speciel – Fra ragnarok til hygge

in Udland by
jonas_jessen_hansen_01072014_camping_overblik_omraade_p_telte_pavilioner-800px

Fotograf: Jonas Jessen Hansen

Programmet for Roskilde Festival var i år rykket, så det altså var søndag kl. 14, der var sidste udkald. Og det var med succes.

skrevet af Kristoffer Seidelin Pedersen

De sidste mange år har mange frygtet at blive sidste nat på Roskilde Festival, der derfor har fået tilnavnet ’Helvedsnatten’. Der har også floreret mange rædselshistorier, om folk der har oplevet at blive brændt inde i sit telt. Jeg har også selv bevidnet de sidste mange år, at den sidste nat har en rastløs og rå stemning fremfor en festlig og euforisk. Men det er slut nu, efter programmet er rykket.

– Det har passet rigtig godt ind at rykke programmet i år, siger Christina Bilde, kommunikationschef på Roskilde Festival.

Jeg kommer ned til teltpladsen i vest omkring kl. halv fire, efter Suspekt lukkede Orange Scene med deres latrinære lyrik. Som nævnt ville man normalt komme tilbage til en teltplads, hvor ballademagere enten var i gang med at terrorisere telte med slaggenstande, afbrænde pavilloner eller søge efter habengut, men i år var der stadig mange mennesker på pladsen, hvilket havde en præventiv effekt i forhold forrige års ragnarok.

Hyggestemning

I år herskede der hygge i den lyse sommernat. Der var mange flere på teltpladsen end forrige år, fordi at festivalen sluttede på en søndag. ”Safari-safari, vi skal på rundesafari” råbte en gruppe piger i kor fra en lejr, hvor de skålede i Safari-likør blandet med, hvad de nu havde. Et andet sted spillede folk fodbold, hvor to sidestående pavilloner blev brugt som mål i en leg med indlæg fra kanterne. Et tredje sted lå folk blidt på oppustede luftmadrasser under deres pavilloner i skyggen af morgenstrålerne. Alt i alt var der en anerledes stemning, om at festivalen ikke sluttede den nat.

– Det vi opnår ved at slutte på denne måde, er, at folk ikke har brug for mere vildskab. Hvis de havde, kunne de tage til Africa Express, forklarer Christina Bilde.

Damon Albarns Africa Express varede i fem timers tid, så der var rigelig mulighed for at brænde krudtet af på Arena, hvor de spillede.

Svedig søndag

Næste morgen vågnede folk til en meget varm sidste tømmermændsdag på festivalen. Diverse madboder havde stadig åben, hvor folk traskede hen for at få kolde saftevand og saftige burgere, hvorefter turen gik hjemad for de fleste.

Der er også altid nogle, der bliver til det sidste for at prøve lykken i alle efterladenskaberne, hvor der efter ugens tumult ligger alt fra Faaborg-leverpostej til mobiltelefoner, og i år var ingen undtagelse.

Gå til top