Tag archive

imr

Carol – forførende og tidsløst lesbisk kærlighedsdrama

in Film by
Carol

Filmen der på Cannes Film Festival i 2015 modtog ti minutters stående bifald, er endelig aktuel i de danske biografer – ‘Carol’. Det oscarnominerede romantiske drama, er en historie om en smuk kærlighedsaffære, der uventet blomstrer mellem to vidt forskellige kvinder.    

Skrevet af Ane Møbius Rahbek

Den er baseret på Patricia Highsmith’s kontroversielle bog The Price of Salt og har været længe undervejs. Den følger to vidt forskellige kvinder og deres uventede kærligheds affære.

Den unge, naive Therese (Rooney Mara) drømmer om et mere berigende liv imens hun arbejder som ekspedient i et fornemt stormagasin.

Her møder hun en dag den modne, overklassekvinde Carol (Cate Blanchett), da hun er ude for at købe julegave til sin datter. Et møde der vil ændre begges liv forevigt.

Nogle mennesker ændrer dit liv

Da Carol bevist efterlader sine handsker ved disken og Therese efterfølgende returnerer dem til hende, ser Carol muligheden for at invitere Therese på frokost som tak.

Et par glemte handsker udvikler sig hurtigt fra uskyldig tiltrækning til en intens kærlighedsaffære, og sammen tager Carol og Therese kort efter på en roadtrip på tværs af USA. Carol er fanget i et kærlighedsløst fornuftsægteskab med den konventionelle Harge (Kyle Chandler), der ikke deler ønsket om en skilsmisse.

Det skaber hurtigt problemer, da Harge desperat forsøger at holde på Carol, ved at afpresse hende med at overtage forældremyndigheden over deres datter.

Et dilemma hvor Carol bliver tvunget til at vælge mellem sin datter og sin elskerinde.

Carol udspiller sig i New York i 1950’erne, og det skaber problemer for forholdet mellem de to kvinders kærlighedsaffære, der bliver set ned på i datidens samfund.

Det er en tid, hvor sociale, seksuelle og kulturelle normer ikke er til forhandling, og homoseksualitet ikke er velset.

Et forførende drømmeunivers

Instruktøren Todd Haynes står bag dette æstetisk detaljerede univers, der som en drømmelignende rus sætter rammerne for den intime romance.

Ved første øjekast virker historien en anelse to-dimensional, men giver konstant en illusion om at der ligger langt mere under overfladen end der gives udtryk for. Det afspejles også på et narrationelt plan.

På grund af deres homoseksuelle forhold er de konstant under opsyn af omverdenen. Derfor opbygges forelskelsen af intense blikke fyldt med længslen og uskyldige berøringer, da de ikke offentligt kan lægge op til hinanden.

Den indirekte og underspillede måde Haynes håndterer forholdet skaber en mere intim atmosfære, hvor der konstant er en afventende stemning. Ligesom det usagte bliver et stærkere virkemiddel ved at ligge mellem linjerne.

Læs også HVEM ER DEN DANSKE PIGE?

”Der er ingen tilfældigheder”

Cinematografien er gennemtænkt ned til hver mindste detalje og skaber et univers hvor omgivelserne i høj grad er med til at fortælle historien.

Kameraet giver sig tid til at dvæle ved detaljerne og den gavmilde brug af symbolik, der er en fast bestanddel igennem hele filmen.

Den fintfølende linse leger konstant med kontrasterne; fra et meget nysgerrigt perspektiv til et tilbageholdende – fra de tætte close-ups, som giver os mulighed for at komme helt tæt på de længselsfulde blikke der bliver udvekslet, til indstillinger hvor døre og vinduer begrænser vores syn.

De mange detaljer spiller sammen i en højere enhed. Fra det nostalgiske 16 mm format, som filmen er optaget i, til de overdådige vintage kostumer, der skaber den helt rette feminine glamour, pakket ind i de henrivende toner komponeret af komponist Carter Burwell.

Det skaber et glansfuldt udtryk, som står i stærk kontrast til historien, der på ingen måder forsøger at glamourisere tidsperioden.

Den konstante balancegang mellem det tragiske og det lettere og forførende afspejles også i musikken, der tilføjer en ekstra dimension til en kompleks fortælling.

Læs også Brooklyn: To lande, to mænd, et hjerte

Med kvinderne i forgrunden

Både Cate Blanchett og Rooney Mara var nominerede for deres skuespillerpræstationer ved dette års Oscars show. Og fuldt fortjent. Selvom de ikke vandt, leverer de begge to formidable præstationer.

Blanchett brillerer i rollen som overklassefruen der straks indtager rummet så snart hun træder ind, og rummer både originalitet og dybde.

Den stærke og manipulerende Carol, er langt mere skrøbelig under overfladen. Kontrasten mellem den perfekte kvinde, som har alt at tabe, til den sårbarhed der af og til titter frem bag facaden, er sublim og velbalanceret.

På denne måde tilføjer hun Carol den menneskelighed, der giver denne næsten guddommelige karakterdybde uden at karakteren bliver tragisk.

I adaptionen er Thereses profession ændret til stræbende fotograf, som elegant flettes ind i den smukke, visuelle portrættering, hvorigennem vi oplever historien.

Dertil tilføjer Mara sin til tider naive karakter et snert af mod som modvægt til hendes passivitet, mens hun i sin søgen på sig selv lader sig forføre af Carol.

Maras tilføjelse af en anelse autistisk karakter giver Therese den charmerende kant og dybde der gør hende til den betagende indgangsvinkel, hvorpå publikum oplever historien.

Så blev alt forandret

De mange aspekter spiller fænomenalt sammen i dette kærlighedsdrama. Specielt da vi til sidst genoplever filmens første scene, denne gang med et helt anden perspektiv og atmosfære.

”Ringen sluttes altid”, som Carol påpeger i sit brev til Therese, afspejles også i narrationen. Selvom vi er tilbage ved begyndelsen er intet det samme.

Filmen bæres i høj grad hjem af de to fænomenale skuespillerpræstationer, samt deres komplekse og nuancerede performances.

For for alvor at kunne lade sig forføre af denne smukke historie forlanger den dog ens fulde opmærksomhed, og at man påskønner dens kælen for de små detaljer.

Filmens udgør på overfladen blot små armbevægelser på grund af dens underspillethed, men hvis man lader sig forføre af filmens detaljerigdom der ligger under overfladen, vil man unægteligt blive forført af filmens dragende univers.

Foto af Amanda Esbjerg Justesen

SHU-BI-DUA THE MUSICAL- Man må for fa’en da være noget!

in Teater by
Shubidua - The Musical

Fredericia Teater har med deres – til dato – dyreste sceneshow, skabt et finurligt univers, hvor nogle af livets store spørgsmål stilles. En fortælling om at være anderledes, med Danmarks folkekære band Shu-bi-dua som omdrejningspunkt. 

Skrevet af Yasemin Schilling Øzkir

Hvad mon man er, før man bliver til, et stjerneskud, et puslespil, en tanketorsk, en gulerod? Man må for fa’en ha været noget! Hvor mon den er, den røde tråd? Man må for fa’en da blive til noget!

Disse velkendte ord åbner for den magiske verden, der sætter rammen om ”Shu-bi-dua the musical”.

Publikum har allerede få sekunder inde i stykket forstået, hvad musicalens tema er, da tæppet går og en drengestemme uskyldigt siger: ”Hvad mon man er?”

Et spørgsmål, der ikke er svært at relatere til, ligegyldigt hvilken alder man har.

Tunge emner på en storslået måde

Der går ikke længe før flere tunge emner bliver taget op. Kan man blive til noget, når man aldrig rigtigt har passet ind nogen steder?

Vi følger den eventyrlystne og fantasifulde, Mick, fra hans spæde teenageår frem til, at han finder kærligheden og lykken ved ikke helt at være som alle de andre.

Vejen dertil er ikke let, og han må da også igennem en masse omveje og svære beslutninger.

Historien bliver skabt ved hjælp af et overdådigt sceneshow, der fører publikum tilbage til 1970’erne og 1980’erne.

Vi bliver desuden taget med til alt fra bjergbestigning i Alperne til Micks barndomsværelse, som skaber rammen for hans eventyrlige verden.

Det er tydeligt, at Fredericia Teater har haft fokus på det tekniske i ”Shu-bi-dua – The Musical” og med god grund!

Hver enkelt scene skaber en ny fantastisk fortælling, som opbakning til sangene og bringer den danske musicalscene til et helt nyt niveau.

Integrationen af sangene i selve fortællingen er særdeles vellykket, og historien udvikler sig i takt med Mick. Sangene falder naturligt sammen med fortællingen.

Den røde tråd

For at skabe en rød tråd igennem stykket, bliver sangen af samme navn sunget hele tre gange.

Det gør publikum opmærksomme på, at problematikken er den samme for både unge Mick såvel som voksne Mick.

Den spirende stjerne Emil Birk Hansen, som har den bærende hovedrolle, leverer en pragt præstation. Han formår at give de velkendte og højt elskede sange nyt liv, uden at Shu-bi-duas ånd udviskes.

Fredericia Teater har efter tidligere succeser (red: Disneys ALADDIN – The Musical og Disneys Den Lille Havfrue – The Musical) flere gengangere på rollelisten.

Blandt andre Kristine Yde (tidligere Jasmin i Disneys ALLADIN – The Musical og Ariel i Disneys Den Lille Havfrue – The Musical). Hun har en i ”Shu-bi-dua – The Musical” en central rolle i form af Micks store forelskelse, Sille.

Kikset succes

Musicalen er en forestilling båret af humor og elskværdig musik, der formår at give salen kuldegysninger, smil på læben og en klump i halsen. Med et gennemtænkt tema, er forestillingen tilgængelig for alle aldersgrupper.

Som slutning på anden akt bliver publikum taget tilbage til udgangspunktet, med et: ”Man må for fa’en ha været noget”.

Publikum hylder med stående bifald skuespillerne. Bedst som man tror, at det er tid til at takke af, kommer samtlige skuespillere ind og synger et energisk sammensat medley.

I bedste Shu-bi-dua-ånd, bliver ”Hvalen Hvalborg” mødt af mariekiks nede fra Salen.

En skøn afslutning, på en storslået fortælling om, at finde sig selv og turde være anderledes. Med hele Danmarks Shu-bi-dua som omdrejningspunkt. Helt klart et besøg værdigt!

Shu-bi-dua – The Musical spiller på Fredericia frem til d. 22 november, hvorefter forestillingen flyttes til Østre Gasværk Teater fra d. 21. januar til 28. februar 2016. Musicalen slutter af i Musikhuset i Aarhus fra d. 5. maj til d. 15. maj 2016.

Foto af Søren Malmose

Gå til top