Tag archive

jul

Luminis på Egeskov Slot: En lysende sanseoplevelse

in Kultur by
img_9542

I sidste uge kunne man fredag og lørdag opleve lysshowet “Luminis” på Egeskov Slot. Luminis bragte glæde for de mange tilskuere, men også for folkene bag.

InMediasRes fik lov til at opleve showet og har fået en snak med Marketing- og Eventassistent, Cathrine Blaabjerg, som også er projektleder på Luminis.

Skrevet af Amanda Ellen Esbjerg Justesen

Det første jeg ser, da jeg en mørk fredag aften i december nærmer mig Egeskov, er et stort skilt oplyst med ordene “Egeskov – Det Levende Slot”.

Da jeg når op til indgangen, hæfter jeg mig ved lyset, stemningen og en betydelig større mængde af mennesker, end jeg havde regnet med.

Det er efterhånden ved at være end del år siden, jeg har været på Egeskov og er derfor spændt på at se det igen.

img_9524

Egeskov er en sanseoplevelse

Selvom Luminis er grunden til, at jeg er kommet, bliver jeg meget imponeret over hvor gennemført hele oplevelsen på det store areal rundt om slottet er.

For at komme til selve lyshowet skal jeg gennem en lang og mørk sti. Stien er dog oplyst af en masse små juletræer med lys i, og det gør turen hyggelig.

De mange børn, der sammen med familiemedlemmer eller lignende, slændrer langsomt fremad med opslugte øjne, bekræfter mig i, hvor fin turen er.

Inden jeg når til slottet, som er her Luminis bliver afholdt, kommer jeg forbi små “appetizers” til lysshowet.

En masse paraplyer hængt op i luften lyser op i en behagelig blå farve. En stor sølvkugle placeret på jorden med mindre versioner af samme slags hængt på en snor ovenover. Alléer og dukker af lys.

Luminis er smukt lys på Egeskov

Jeg har fået lov til at snakke med Cathrine Blaabjerg, der arbejder som Marketing- og Eventassistent på Egeskov, og som også er projektleder på Luminis.

Mit første spørgsmål til hende er, hvad Luminis egentlig er. Hun svarer at Luminis er et lysevent på Egeskov, men også meget mere end det.

Hun fortæller, at det er en sanseoplevelse for hele familien. De mange haverum på Egeskov bliver lyst op i form af forskellige installationer.

Hvem laver Luminis og hvem fandt på idéen?

 – Luminis er lavet med grundidé fra Egeskovs Direktør Henrik Neelmeyer, som havde set noget lignende på et slot i Tyskland. Da jeg kom i praktik var det en oplagt mulighed at starte det, da jeg havde lavet en lysanimation til Nyborg Slot nogle år inden, derfor står jeg for konceptudviklingen.

Hun fortæller, at DVC (Dansk Video Center) står for alt lys og lyd og at de både i år og sidste år, fik hjælp af en gruppe studerende fra Erhversakademiet Lillebælt til at animere lysshowet på slottet.

Hvad er det du tror, at folk så godt kan lide ved det?

 – Det er lys i en mørk tid i smukke omgivelser, som man ikke er vant til. Luminis er ikke som lysshowet på Flakhaven eller jul i Tivoli. Det er omgivelserne, sanserne, afslapningen, og dét at være sammen med familien uden at skulle stresse rundt. Derudover er det en anderledes juleoplevelse.

Hvilken rolle har Luminis spillet i den succes Egeskov har fået de seneste år?

 – Luminis har gjort, at Egeskov kan holde åbent i vinterhalvåret. Det har været spændende at se, om folk også vil besøge Egeskov, når der ikke er smukke, grønne blade på træerne, men også når vi laver andre events. Vores gæster bakker altid utroligt godt op om det, når vi finder på noget nyt. Derudover giver det et ekstra event for vores sæsonkortholdere.

Da jeg spørger Cathrine, om hun kan beskrive Luminis med én sætning, svarer hun således

 – Luminis er smukt lys på Egeskov. Og mit hjertebarn.

img_9533

Lysshow med historie

Da jeg når frem til slottet, går der ikke mange sekunder, før det er tid, og Luminis går i gang. Det kører hver halve time hele aftenen.

Lyshowet varer syv minutter og indeholder alt fra teknomusik, til jul samt Egeskovs historie.

En myte siger, at hvis man fjerner træmanden, der bor i tårnspiret, fra sin plads på puden, vil Egeskov synke i voldgraven julenat.

Luminis er smukt og lyser op på forsiden af Egeskov Slot. Publikum er imponerede, og for andet år i træk viser slottet og dets begivenheder sig fra dets bedste side.

Fotos af Amanda Esbjerg Justesen

Dreamers Circus: Folkemusikken der glemte julestemningen

in Musik by
12735877_10206832773511619_1161994678_n

Mamas Babegenush overstrålede Dreamers Circus til en todelt julekoncert på Posten i Odense. Orkestrene havde glemt julemusikken, men havde masse af andet stemning at give af,

Skrevet af Naja Navntoft Holse

I første del af koncerten er Dreamers Circus på banen. Trioen trisser forsigtig ud på scenen, og begynder at spille foran unge som gamle.

Julekoncert uden jul

Koncerten er annonceret som en julekoncert. Det bliver dog ikke til meget mere end det første nummer i form af en norsk julevals. Med julemelodien overstået, drager Dreamers Circus, bestående af tre herrer, ind i deres egen folkemusik.

De trækker på deres bagkatalog af alle årstidernes stemninger.

Til trods for at julen kun kigger frem få gange, er der lagt i kakkelovnen til en hyggelig aften i samvær med folkemusikken. Det er en genre, som må siges at have fået et revival.

Trioen, der indeholder svenske Ale Carr, Rune Tonsgaard og Nikolaj Busk, er velhængt med anerkendelse i form af diverse priser.

Dreamers circus har tidligere optrådt steder som Sydneys Operahus i 2013, da Rune Tonsgaard modtog Kronprinseparrets stjernedryspris.

Afdæmpet trio blev opvarmning

De tre unge mænd arbejder hovedsagligt med folkemusikken, men krydser til tider indover forskellige genrer.

De indgår fra tid til anden samarbejde med anderledes kunstnere som eksempelvis i aften med Mamas Babegenush.

Efter de to første numre er der stadig roligt i den halvtomme sal.  Da nummeret ”Father into it” fylder lokalet, bliver der næsten sat gang i publikum.

Melodien kommer fra den anmelderroste plade ”Second movement”. Tonerne domineres af den frembrusende violin, som tænder efterskoleeleverne på første række.

Alle klapper med.

Juleaften er bandets aften

Mamas Babegenush tilføjes på scenen, og gruppen ankommer effektivt. Klezmerbandet på de seks mand har medbragt en masse instrumenter.

En saxofonist, en trompetist og en klarinettist placerer sig forrest på scenen. En bas og et trommesæt slår an, og de resterende musikanter drejer koncerten hen mod en østeuropæisk folkefølelse. Den nordiske musikgenre Dreamers Circus bevægede sig i, er for alvor glemt.

Herfra bliver aftenen en ” Mamas Babegenush-aften”. Orkesterets klarinet og trompet sætter især fut under publikum resten af koncerten.

Det er nærmest en ”Balkan-bevægelse”, der skaber en onsdagsfest under Postens tag. Sveden drypper af musikanterne såvel som publikum, der rykker fra side til side.

Dreamers Circus stiller sig selv blandt publikum. Beundringen er stort af den festlige klezmermusik. Man er ikke i tvivl om at musikken har taget tilskuerne til andre himmelstrøg.

Tusind og én nat

Folkemusikken er dansemusik, og afbrydes kun til tider af en solo fra en af de seks mænd i orkesteret. Trompeten spiller en solo. Det er som i Aladdins eventyr. Trompeten er den mellemøstlige stemme som kalder til bøn i moskéen, før endnu en dag med fest og dans begynder.

Klarinetten fører for det meste an. Interaktionen mellem musikerne er fyldt med anerkendende blikke. Trompetisten er euforisk glad. Bandets fascination af hinandens kunnen smitter publikum. Dreamers Circus går på scenen, og nu er de to orkestrer samlet i et kæmpe folkemusikalsk festfyrværkeri.

Med en rolig opvarmning fra Dreamers Circus ender Mamas Babegenush med at løbe med præmien den aften.

Deres temposkift, dragende musikalitet og mellemøstlige feststemning smitter af på publikum, og efterlader ingen mennesker helt stille.

Som afslutning runder de to bands koncerten af med en rolig julemelodi. Lidt jul bliver det alligevel til!

Foto af Nina Lundorff Haugen

Die Herren: En ’herrefed’ fest for alle!

in Musik by
Die Herren

Musikhuset Posten formåede at danne rammen for en herlig aften med Die Herren på scenen, som effektivt inddragede salen i sang og dans.

Skrevet af Dominik Andrzej Pampuch

Fredag aften midt i december er et typisk tidspunkt at være til julefrokost. Men et alternativ er at fejre sådan en aften med bandet ‘Die Herren’.

Det viser sig, at være løsningen for mange. Store grupper af glade og festparate gæster fylder salen, alle med en genstand i hånden (eller to).

Teenagere som pensionister, singler og gifte. Det er yderst overraskende, hvor mange forskellige mennesker og generationer, som har kendskab til- og smag for Die Herren og U2.

Koncerten består af to dele med en pause imellem. Og hvor første del ender succesfuldt med hænderne over hovedet og lidt hop på stedet, fortsætter anden del med endnu mere vilje og styrke.

Publikummet er, lige præcis der, hvor Die Herren ønsker de skal være. I aller højeste gear!

Kendetegn ved Die Herren

Det er et eller andet sted betryggende, at tage til en koncert og høre Danmarks bedste kopiband som har haft succes i 25 år.

Bandet, som blev dannet 1. marts 1991 i København, er et produkt af den selvtillid og styrke som de råder over, når de står på scenen alle fire og spiller numre som ‘The Miracle’, med ægte rockstjerne udstråling.

Den eufori Die Herren formår at skabe ved hjælp af deres originale stil, overbeviser publikummet til, at tage del i festen til U2’s fantastiske numre.

Ved original stil menes der, at bandet har sin egen stil med hensyn til påklædning. De gør brug af deres egne rekvisitter og egen koreografi, og optræder af og tid med gæstekunstnere på scenen.

Det mest centrale for dem er, at være aktive og lyde så tro originalen som muligt.

Hvem er de?

Firkløveren bestående af: Morten ‘Mono’ Marcher, vokal; Esben ‘Haeggen’ Nielsen, guitar; Claes ‘Topp’, bas; og Ulrik ‘Lord’ Nilsson, trommer. De har mange års erfaring, og dermed også mange optrædener på kontoen.

”1800”, sagde forsangeren med et skævt smil mens han gjorde aftenens gæster opmærksomme på, at det var deres største præstation nogensinde.

Det er med til at fremhæve alt det de stiller op med, for at sørge for, at enhver af deres optrædener er unik.

Det bliver ingen undtagelse, da de tager en gæst fra publikummet med op på scenen i forbindelse med en fødselsdag. Personen skal agere som mikrofonstativ til showets sidste sang, ‘One’, hvilket resulterer i en speciel og vellykket afskedigelse.

Deres musik og sammenspil

Die Herren evner ligesom U2, at være en rockgruppe til folket. Lyden er god, Mono’s stemme skal der ikke sættes en finger på og hans evne til at kommunikere med de fremmødte er helt fantastisk.

Hans optræden udløser og bliver påvirket af en interaktion der opstår imellem ham og publikummet, hvilket gør koncerten særlig og intim uden at det er til gene for kvaliteten.

Det gør det ikke svært at vurdere, om det, der fanger mest er U2’s musik eller Die Herrens spil.

Kemien mellem bandet og deres publikum er så stærk, at man hurtigt kan gå på kompromis med, at det er et kopiband, som spiller en herrefed koncert.

Dommen

Det er en aften af auditiv nydelse, hvor Die Herren, med et alsidigt repertoire indeholdende både nyt og gammelt, får 2 timer og 30 minutter, hverken til at føles for lange eller for korte, fordi showet er tidsløs og underholdende.

Koncerten ender ud i en succes og forbliver som en god erindring indtil de igen gæster Posten den 25. november i år. Det er et helstøbt band, som får alle i omdrejninger.

Det er ved scenen, at det hele det foregår, men selv bagerst i rummet er der en vis garanti for, at vibrationerne får ens krop til at lave mærkelige bevægelser i takt til denne veludførte gengivelse af fantastiske sange som ‘Magnificient’ og ‘Beautiful Day’.

Foto af Dominik Andrzej Pampuch

Gå til top