Tag archive

kultur

Smag på Heartland!

in Kultur by
IMGP1796

Lørdag den tredje juni klokken 10.30 var IMR til en workshop om smag på Heartland. Festivalen sigter efter et publikum med en distinkt musiksmag, kultursmag og smag for lækker fynsk mad. Denne workshop tog dog udgangspunkt i hvordan man som menneske bruger alle sine sanser til at fremelske madoplevelser.

Skrevet af Martin Lindum Cederholm

Der er noget specielt over at deltage i en workshop om formiddagen på en festival. Faktisk er der noget helt specielt i overhovedet at have muligheden for, at få andre erfaringer end de fulde på en dansk festival. De kvalitetsbevidste hoveder bag Heartland Festival havde i år skabt et område med navnet ”Tasteland”, hvor man havde mulighed for at smage på insekt-smoothies og alt andet mellem sur, sød, salt, bitter og umami. Disse fem basale smage vores tunger kan sanse var udgangspunktet for workshoppen ”Smag for livet”.

Chili på tungen

En gruppe forskere står i hjertet af Tasteland med hver sin lille bod med stærke sager på bordet. Det morgensløve men nysgerrige publikum hører et mindre foredrag om hvordan der er forskel på smag og mundfølelse. Vi smager alle i fællesskab på Jelly Beans, hvor vi bliver bedt om at holde os for næsen imens vi tygger slikket. Det er næsten umuligt at afgøre hvilken smag man har i munden, men de fleste kan dog smage en vis sødme. Først når vi bliver bedt om at flytte fingrene fra næsen, oplever alle hvilket bær eller frugt slikket imiterer. Dette lille forsøg bliver brugt som springbræt til at forklare hvor lidt tungen betyder for ens smagsoplevelse. Udseendet af ens mad sætter allerede ens smagsoplevelse i gang. Efterfølgende styrer ens fornemmelse for konsistens via følesansen hvad vi tror maden smager af. Duftesansen giver os alle nuancerne af maden, der ellers kun ville smage af enten sur, sød, salt, bitter eller umami.

Det store tema for workshoppen er stærke sager, hvortil vi bliver bedt om at beskrive de stærke madvarer ud fra deres smag, og ikke ud fra hvilken følelse vi får i munden.

Hele paradigmet ’smag’ bliver gradvist ændret for workshoppens deltagere, der med tiden forstår begrebet ’mundfølelse’.

IMGP1806

Mad til eftertanke

Efter workshoppen er slut er det utroligt spændende at fortsætte til sit næste madeventyr på Heartland. Da jeg får bestilt en snasket burger fra Odenses Burger Anarchy går det op for mig hvor meget mundfølelsen af denne saftige burger betyder. Hvor ofte siger man ”Gud, hvor var den bruger tilpas sød, salt og umami”, når oplevelsen af burgeren beror meget mere på følelsen af hvor sprød, saftig og spicy den er.

Heartlands lækre og prominente kulturprogram giver utroligt meget plads til eftertænksomhed. Man kan lære meget om musik, kultur og mad på denne perle af en festival. Med 12.000 gæster der har valget mellem at spise tun på dåse i campingområdet eller lækker (og dyr) mad på festivalpladsen, er det svært at ramme alles smag. Er det måske for meget at skulle tage stilling til alt man putter i munden, og alt hvad man lytter til? Det har utvivlsomt sin styrke at kunne spise spændende fynsk mad på festivalen, men på de sene aftener kunne jeg godt savne en hotdog eller en slasket durum, bare for at komme ned på jorden igen.

Læse mere om projektet Smag for Livet her: http://www.smagforlivet.dk/

Fotos af Martin Lindum Cederholm

Hvem er InMediasRes egentlig?

in Kultur by
15101816_10154094771774786_962267371_o

InMediasRes har fået ny redaktion, og derfor har vi valgt at lave en artikel i form af et interview med os. Har du lyst til at vide mere om InMediasRes og dets tre guruer, så læs med her!

Skrevet af InMediasRes’ redaktion (Amanda, Martin og Yasemin)

15133961_10154094772209786_887364011_o

Hvad laver i lige nu?

A: Til dagligt læser jeg dansk, men har taget et års orlov. Primært på grund af mit ølmisbrug… Ej okay.

M: Akademisk alkoholiker. Tak til SU styrelsen. Prøver at læse medievidenskab.

Y: Jeg læser dagligt journalistik på SDU, men sådan lige nu, stresser jeg over at min telefon mangler plads.  

Hvor gamle er I?

A: 23 and in denial.

M: 20 år og fire måneder.

Y: 21. Jep, ligesom Topgunn synger det.

Hvis I skulle høre én sang på repeat resten af livet, hvilken skulle det så være?

A: Let It Be – The Beatles

M: Lilac Wine – Jeff Buckley.

Y: Where Is The Love – Black Eyed Peas.

Hvad ville I helst: Have sex med Donald Trump og ingen vidste det eller ikke have sex med ham, men hele verden troede I havde?

A: Donald hvem?

M: Kun hvis jeg bliver USA’s førstedame.

Y: Been there done that.

Hvorfor er I overhovedet med i IMR?

A: Fame, money, bitches.

M: Jeg kom ikke ind på journalistik.

Y: Fordi Ulla T ikke er gået på pension endnu.

Hvad er IMR egentlig?

A: Mit.

M: Nice.

Y: Latin.

15145116_10154094771689786_65629906_o

Spøg til side, hvad er jeres vision for mediets genfødsel?

Alle: Vi kunne godt tænke os at lave portrætter af Odenses eksistenser, diskuterende kulturanmeldelser og debatindlæg. 

Det skal være udgangspunkt for, at unge skribenter kan få deres stemme ud til andre kulturinteresserede unge i Odense. Det bliver fedt.

Life attacks you: Plastikblomster og Photoshop vækker afsavn

in Kultur by
13148059_10208744350581829_2071215618_o

Brandts museums nye udstilling ‘Life attacks you’ er en økokritik installation, som gennem grafiske elementer, kategorisering og gyldne repræsentationer vækker afsavn længsel og mismod. En hul, men intens udstilling, som stiller spørgsmålene: Hvor er virkeligheden? Hvad er virkeligheden? Og hvorfor må jeg ikke røre ved den?

Skrevet af  Jonas M. Hoeck.

13106039_10208698017503531_1346592144_o

Læs også Brandts: Marokkos ulmende problemer og inspirerende drømme

Fængslet

Udstillingen er en totalinstallation indeholdende bur midt i rummet og 11 malerier, som er placeret centralt på en ellers nøgen væg, i et stort kvadratisk rum.

Spotbelysning er den eneste effekt i den simple opstilling, hvilket styrker fokus på de få elementer, som er til stede.

Tilskuerne træder fra indgangen ind i et bur, der udgør en kvadratisk rute. De sorte tremmer, gør at beskueren ikke kan komme tæt på billederne, eller få mulighed for at se malerierne fra ret mange vinkler.

Det giver ikke ligefrem en følelse af, at det er kunsten som skal frygtes i titlen ‘Life attacks you’.

Indtrykket fra udstillingen giver derimod en følelse af , som ved et besøg i zoologisk have, hvor tilskuerne fra sikker afstand bag et stort gitter, beskuer en løve der halvsover i det ene hjørne.

I Kørners udstilling er det i stedet for løven de 11 kunstværker som bliver forskanset bag et gitter, og derfor virker fraværende. Det er en sanseløs og meget følelseskold fornemmelse at bevæge sig rundt inde i det store bur.

I Brandts beskrivelse af udstillingen står der at: ’kunsten tager os med på en rejse til et fremmed og ukendt land’.

Det er på ingen måde den følelse man efterlades med, når man går rundt i en cirkel og beskuer de fjernt hængende værker. I stedet er det en følelse af distance og fremmedgørelse fra verden og naturen.

Kunsten efterligner naturen og virkeligheden, men på en meget opstillet måde. Som beskuer føler man nærmere at buret er til for at fængsle.

Følelsen af fangeskab er kraftig, hvilket ikke kun bliver forstærket af de sorte tremmer man står bagved, men også fordi kunsten virker som et afglans af virkeligheden. Det er den samme effekt man får, som hvis løven i buret viser sig at være af papmache.

Flere af tilskuerne prøver af samme grund, at klemme ansigtet ind igennem tremmerne, for bedre at kunne se den kunst der er dem afskåret. 

13106708_10208698016983518_1647702840_o

Læs også Årets første Ord i Odense åbner Odense lyrikfestival 2016

Grafisk udtryk

Livet og virkeligheden er på spil som temaer, men malerierne i sig selv har ikke nogen stor karakter af virkelighed. Udtrykket er meget grafisk, og minder mere om illustrationer fra Photoshop, end noget der er skabt med penselstrøg.

Dog er der små elementer som afslører en menneskelighed. Eksempelvis en sko som er tegnet op på en anden og mere dynamisk måde end resten af de ellers meget statiske og opstillede malerier.

Den livløse grafiske effekt bliver styrket af en ekstrem kategorisering, som ikke kun finder sted i enkelværkerne, men også mellem værkerne sammenlagt som installation.

Som skabeloner på en skabt virkelighed fremgår menneskedukker, planter og bygningsdesign som sidestillet grafik. Alle malerierne får derved udtryk af en næsten elektronisk virkelighedsopdeling, som mest af alt minder om et baggrundsbillede på en computer.

Den opstillede virkelighed er meget tydeliggjort i det store dobbeltmaleri som hænger midt i rummet. Værket forestiller en idyllisk strandbred med to hvide sejlbåde.

13105968_10208698016343502_1336254025_o

Læs også The Dream of Flying: Giver drømmene luft under vingerne, og sender tilskueren op over skyerne!

Et anti-sansefængsel

Afgrænsningen fra virkeligheden bliver tydelig i værkerne, og i det bur som afskærer dem, men også i form af museumsmurene, som nøgne danner et fængsel for den virkelig verden og naturen, som billederne kun imiterer.

Hvis livet angriber beskueren, er det i den forstand, at kunstigheden bliver overdrevet i en sådan grad, at beskuerne bliver opmærksom på et afsavn til verden, som først bliver dem bevidst, når de ser udstillingen.

Når en plastikblomst berøres, bliver afsavnet af naturens duft og følelse virkeliggjort. Det samme er, hvad der sker i det store rum, hvor sanseudstillingen før holdt til. John Kørners udstilling er det modsatte af en sanseudstilling: et anti-sansefængsel.

13129013_10208698016863515_893193392_o

Læs også Røde Himmel: Odenses nye lærred for musik og kunst

Den virkelige verden

De fremmede og ukendte lande bliver vakt til live i bevidstheden på grund af udstillings glatte overfladeeffekt.

’John Kørner skaber billeder, der viser verden – ikke som den ser ud udenpå, men som følelser, stemninger og drømme’.

Sådan står der i beskrivelsen af udstillingen. Dette kunne godt indbyde til en meget sansende og følelsespræget kunst, men det bliver mangel på samme, der giver den intense effekt af fremmedhed.

Udstilling angriber den opstillede virkelighed vi lever i, og får beskueren til at savne den natur, der gemmer sig bag malerierne, og de mure de hænger på.

Som udstilling gør den noget få udstillinger tør; Den normale økokritiske udstilling ville vise dystopiske sceneriger, eller naturlige sanseoplevelser.

Kørners installation tager det hele fra beskuerne, for at lade dem stå tilbage og overveje hvad det er de har mistet, og dermed mangler.

Fotos af Jonas M. Hoeck

Den Lalleglade Brigade: Humor uden rekvisitter

in Teater by
13113154_847077015436446_215534985_o

Den Lalleglade Brigade fyldte Teater Momentum med improviserede jokes krydret med venskabelige drillerier, der rakte langt ud over scenekanten.

Skrevet af Lisette Olesen og Ane Møbius Rahbek

Publikums sitrende forventningsfulde nysgerrighed fylder hele salen, selvom de forreste rækker endnu er tomme.

Tribunen fyldes dog hurtigt til randen af forventningsfulde skikkelser, der med glædende uvished venter spændt på aftenens rejse ind i improvisationskomikkens uforudsigelige univers.

Aftens hovedpersoner består af Sisse Gram De Fries og Sofie Jo Kaufmanas, der er med i ‘Den Lalleglade Brigade’.

Med sig i bagagen har Brigaden titlerne som vinder af DM i Impro Comedy 2013 og Impro Fight Night 2012, hvorefter de hurtigt har etableret sig som en fast del af den danske comedy-branche.

Læs også ‘Perker Cabaret’ synger Perker i dur

3 stole og 1 klaver

Brigaden udnytter hver millimeter til fulde på scenen, når sketchene udfolder sine skæve, dynamiske udtryk.

Scenografien er simpel: 3 stole og 1 klaver er alt, hvad den hurtigtænkende energibombe har brug for at underholde publikum til latterkrampe med deres formidable sammenspil.

Brigaden er ved ‘The Great Show in Odense’ akkompagneret af komiker Kasper Nielsen, der tilføjer gruppen stærke punchlines og kreative vendinger.

Showet er spækket med venskabelige udfordringer imellem komikerne såvel som pianisten.

Ved tangenterne kaster pianisten gang på gang en musikalsk bold op i luften. En bold, som bliver comedy-gruppens fundament for næste sang eller joke.

Intet er forudsigeligt. Komikernes interne benspænd udfordrer konstant deres medspilleres kreative impulsivitet.

En udfordring, hvor aftens hovedpersoners tillid til hinanden bliver showets dynamiske drivkraft.

Læs også Hybridteater på Momentum: Drik dig glad i ”Cocktail”

Med publikum i centrum

Hver scene udspiller sig med publikum og deres inputs som centrum. Sketch efter sketch udføres skæve fortolkninger af hverdagsscenarier foreslået af tilskuerne – alt lige fra myggestik mellem fingre, jobinterview og talkshow programmer.

Publikum inddrages sågar i pausen, over de sociale medier, hvor et væld af kreative bud på samleobjekter strømmer ind, efter gruppen har forladt rampelyset.

Gruppens kendetegn, der inkluderer improviseret musical og forskerforedrag med døvetolken Ellen, fornyes konstant med tilhøreskarens inputs, som skaber de unikke, nærværende historier.

Den store afhængighed af publikum og deres bidrag holder konstant gruppen på deres højeste niveau.

Selv ved mangel på lydbidrag fra to frivillige deltagere i sketchen ”Giv lyd”, formår Brigaden at vende manglen på input til noget positivt.

Når tavsheden indtræder hos de to frivillige, kommer Kasper situationen til undsætning med sætningen ”Jeg har smurt den!”.

En linje, der går igen, når hverken det knirkende vindue eller førstehjælpskassen giver lyd fra sig. Selv elastikforbindingen er blevet smurt i dagens anledning.

Musikalsk krydsforhør

Ud over komik og høj latter bryder ‘Den Lalleglade Brigade’ ud i sang på de skrå brædder. Pianisten slår tonen af, mens Brigaden improviserer flere sange.

Korte numre, som er præget af et komisk litterært univers med et glimt i øjet.

Her bliver tilskuerne inviteret med til engangsfremførelsen af musicalen ‘Morfars Garage’.

Musikalens titel og indhold er et resultat af publikums impulsive indspark og komikernes kreative improvisering.

En musical om den morderiske dreng Simon, der muligvis har dræbt tre skolelærer, og morfar der bruger for meget tid på internettet.

Gennem et musikalsk krydsforhør konfronterer Simons morfar drengen med det drabelige rygte. En konfrontation, der afsluttes med den tragikomiske sætning fra Kasper:

”Så er det nok noget, morfar har læst på internettet”.

En impulsiv sætning i en ultrakort sketch, der på trods af den korte scenetid, sætter gang i lattermusklerne hos publikum.

SHU-BI-DUA THE MUSICAL- Man må for fa’en da være noget!

Aldrig har tv shop været så underholdende

Udover sang krydret med benspjæt og store stemmefraseringer tager ‘Den Lalleglade Brigade’ sit publikum med på en musikalsk rejse igennem flere sketchshows.

En improviseret matematiksang med poptoner fra Rasmus Seebach hittet ‘Lidt I Fem’ er en del af en tv-shop- sketch.

En sketch, hvor Sofies sang er en musikalsk smagsprøve for Sisse og Kaspers værtsrolle på tv-shop programmet, hvor de skal sælge cd’er om musik.

Lytterprøverne byder på alt fra den svenske vise ‘Ligning, ligning, ej det kan være lige meget’ til den ukrainske operasangers karrieresplittelse mellem operetter og matematiklæredrømmen.

Læs også TRANS-formerende teaterstykke

Festlig improviseret komikrejse

Gennem det halvanden time lange show formår Brigaden at tage sit publikum med på en festlig improviseret komikrejse, der kommer vidt omkring.

Svenske rim, døvetolket igloforedrag, morderisk musical samt interview med katteknurrehårssamleren Kat-rine er del af aftenens ekskursion rundt i Brigadens kosmos.

En unik engangsoplevelse, hvis indhold ikke kan genopleves på resten af ‘The Great Show’.

Men selvom aftens indhold forbliver i den odenseanske teatersal, er ‘Den Lalleglade Brigades’ uendelige fantasi uden tvivl en oplevelse værd.

Gruppen formår med overlegenhed at balancere det humoristiske med det dynamiske i takt med at scenerne tager form.

Der er konstant sammenhæng mellem jokesne, endda til det punkt hvor jokes fra tidligere begivenheder hives frem i nye sammenhænge.

Dette skaber et helt særligt rum, hvor tid og sted momentvis står stille, imens seancen står på. Et rum, hvor Brigadens improvisationskomik sender sit publikum på en bredspekteret tematisk rejse, der strækker sig fra morfars garage til ukrainsk operette.

En oplevelse, der åbnede op for et uforudsigeligt univers, hvor hverken publikum eller komiker kender handlingsforløbet på.

Foto af Kasper Løftgaard

Røde Himmel: Odenses nye lærred for musik og kunst

in Kultur by
12713948_10207062325409747_260485631_n

Den spritnye DIY-organisation ‘Røde Himmel’ afholder deres første musikarrangement på fredag den 12. februar i Odense. Ungdomshuset i Nørregade vil blomstre med tre bands, som skal spille i kunstdraperede rammer.

Skrevet af Martin Lindum Cederholm

Når en gruppe musikinteresserede unge savner et nyt kulturelt sted, koncept, tilhørsforhold eller fast begivenhed at se frem til, gælder det om at være opfindsom.

‘Røde Himmel’ er ved at skabe et månedligt tilbagevendende koncertarrangement, hvilket i sig selv ikke er helt nyt.

Hvem, hvad, hvor?

Fra januar 2014 indtil foråret 2015 stod organisationen ‘Under Livet’ bag et undergrundsfremmende arrangement.
En håndfuld fra den gamle bestyrelse har slået sig sammen med en gruppe ligesindede ildsjæle, som har savnet det ‘Under Livet’ havde at byde på.

Efter flere måneders spekulation og planlægning kunne ‘Røde Himmel’ offentliggøre deres eksistens og arbejde mod et rigere kulturliv i Odense. Det skete på Facebook for blot en måned siden.

I løbet af januar har de offentliggjort tre bands, som skal underholde arrangementets gæster på Ungdomshuset i Odense.

InMediasRes overværede en vinteraften et møde med organisationen for at opleve hvordan projektet er struktureret, samt hvad deres ambitioner for Røde Himmels fremtid er.

Læs også FINDERS KEEPERS: Platformen for spirende designere og kunstnere

Røde Himmel #1

Gruppen består af omkring ti drenge i aldersgruppen 17 til 22 år fra det odenseanske musikmiljø.

Fællesskabet og alles velvære og taletid er i højsæde til mødet. I rummet er der plads til jokes og cigaretrøg, men deres fokus er rettet mod dagsordenen, der indebærer punkter som offentliggørelse af bands, ølsalg, organisering af de frivillige og budgettet.

‘Røde Himmel’ er en nonprofit organisation uden formand, og alle penge går udelukkende til at finansiere de næste koncerter. Alle i bestyrelsen er altså frivillige, og det samme er dem der står i entréen (hvor man kun skal betale 30 kroner for at komme ind) og garderoben.    

Et af formålene med deres månedlige koncertarrangementer er at skabe et sted hvor man kan komme og høre musik, man nok ellers aldrig ville have opdaget. Det handler også om at skabe et sted, hvor man kan møde kulturelt ligesindede.

Med tre bands der spænder over lo-fi pop, garageock og dansevenlige synthflader har ‘Røde Himmel’ sået frøet til en mindeværdig aften i ungdommens tegn.

I løbet af aftenen kan man købe mad, kaffe og te leveret af ØKOllektivet. Den økologiske og veganske gruppe vil stå for billige snacks og varme drikkevarer til de øjeblikke hvor man venter på det næste band eller er sulten og måske træt af øl.

Læs også Retroguldet atter i cirkulation

Mere end musik

For at løfte arven fra ‘Under Livet’ og blive mere sit eget, leger organisationen med tanken om at udvide arrangementerne til at handle om alt der mangler et lærred i Odense.

Til at starte med, kan det være, at det blot handler om at lade malere, fotografer eller billedkunstnere udstille deres kunst til koncerterne.

Hvis man mangler et sted at læse sine originale digte op, ville de også være åbne over for at lade en gøre det hos dem.

Ambitionerne om at være et kunstfællesskab minder til dels om bevægelsen ‘Røde Mor’, som skabte musik, digte, bøger, demonstrationer og debat.

Indtil videre må de dog begrænse hvad de kan støtte, så de ikke gaber over for stor en mundfuld og kan fokusere på at holde kvaliteten på arrangementerne oppe.

Hvis man nyder at tage til koncert med et åbent sind over for genrer og stemninger, gør man sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at dukke op.  

Gør desuden Odenses musikliv en tjeneste og tag forbi Nørregade 60 i Odense for at støtte initiativet.

Tryk ‘her‘ for at læse om begivenheden og ‘her‘ for at se ‘Røde Himmel’s Facebook-side.

Billede lavet af Malthe Knudsen 

Sanseudstilling på Brandts: Rejs ind i Hullet i Muren

in Kultur by
12305643_10206101688676251_1557151429_n

Brandts præsenterer sanseudstillingen ‘Hullet i Muren’, som er skabt af kunstneren Trine Boesen. Hun har skabt et univers med et fuldstændig skørt twist, som giver dig fornemmelsen af at stå midt ude i det uhåndgribelige.

Skrevet af Sofie Dyrelund Veng

Trods Boesens uddannelse fra Det Kongelig Danske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi, er hun bestemt ikke bleg for at stille sig ligesindet med børn.

Hun kaster gerne rundt med vilde neonfarver.

Boesen gør det også klart, at hendes installationskunst ‘Hullet i Muren’ er tilegnet børn og legesyge voksne.

12285845_10206101688916257_1906188813_n

Læs også Oprør og stilstand i tresserkunst

En anderledes verden

Til ferniseringen er der en stemning, som man ikke forventer til sådan begivenhed.

Trapperne er fyldt med glædesfulde og spændte børn – og da de først får lov at gå igennem det mystiske hul i muren, er de helt ude af kontrol. Det kan man ikke bebrejde dem.

Når man først står ved det sorte hul, har man ikke en ærlig chance for at vide, hvilket univers man nu træder ind i.

Man står foran en ganske almindelig mur, på en dagligdags græsplæne. Bag hullets sorte forhæng gemmer sig et rum, som byder på et kaos af skilte.

Uanset hvor man kigger hen, ser man sig selv og sit forvirrede ansigtsudtryk –  rummet er fyldt med spejle. Man er allerede her trådt ind i en helt anderledes verden.

12283310_10206101688716252_1872614758_n

Læs også Harry Potter Festival – Stedet hvor virkelighed bliver til magi

I morgen

”I morgen” står der fristende på et af skiltene, som peger på endnu en mystisk indgang.

Når man trækker denne indgangs dække til siden, bliver man ved første øjekast en smule forskræmt.

Der hænger strimler af plastik ned fra loftet. Scenen giver dig en følelse af at gå direkte ind i en tyk gennemsigtig masse.

Det hjælper heller ikke just på den sære mavefornemmelse, at rummet desuden er lyst op i mønstre af neongrønne farver.

Ind i maleriet

Boesen fortæller, at hendes installationskunst giver en følelse af at træde ind i et af hendes malerier.  Disse er gerne lidt ude for rammerne – bogstavelig talt.

Man når til rejsens finale og maleriets virkeliggørelse, efter man er blevet kastet rundt i en mørk gang. Her hænger der fra loftet kæmpestore robuste balloner, som skubber til en fra alle sidder.

Da tumulten er overstået, ender man midt i et sort hul, der er mindst lige så dragende og dybdegående som Boesens malerier.

En anden tydelig association med malerierne er kontrasten mellem det sorte og de sprudlende farver. Man er omsluttet af planeter, satellitter og meteorer, som bliver slynget rundt om hovedet på en.

Som prikken over i’et, er man omringet af stjerner og mørke, som får rummet til at syne uendeligt.

Det er umuligt ikke at få følelsen af, at man står midt ude i universets kaos, som alligevel ser ud til at være i fineste kontrol.

12309166_10206101688876256_294578677_n

Læs også FINDERS KEEPERS: Platformen for spirende designere og kunstnere

Gå på opdagelse

Det er ingen hemmelighed, at børnene er vilde med dette installationsværk, som hurtigt er blevet til en scene for børnenes fantasier og sanser.

Man kan ikke andet end at blive en smule inspireret af børnenes betagelse. Derfor finder man nogle af de samme forbavsende veje som dem.

Blandt andet gemmer en af satellitterne på et farvestrålende kalejdoskop. Man takker bagefter sin nysgerrige side for, at man ikke gik glip af det.

Finalerummet indeholder en masse af disse besynderlige opdagelser, som man fanger sig selv i at dvæle ved.

Denne sanseudstilling er bestemt et kig værd, hvis man stadig ligger inde med en del af sit barndoms-jeg.

Tag dig selv med på en oplevelse ud i det uhåndgribelige og træd ind i nogle af Trine Boesens tillokkende malerier. Det kan gøres på Brandts i Odense i perioden 20. november 2015 til 27. marts 2016.

Fotos af Sofie Dyrelund Veng

FINDERS KEEPERS: Platformen for spirende designere og kunstnere

in Kultur by
12214352_994972963882737_102112422_o

Unge med høje ambitioner og skæve idéer findes i hele landet. Også i Odense. Denne tanke danner fundament for det nye initiativ, der er kommet hele vejen fra København til Odense.

Med fire år på bagen, er markedet ‘Finders Keepers’ gået i kollaboration med ’Kødbyens Mad’ og har åbnet deres døre for projektet FINDERS EATERS.

Skrevet af Caroline Kamper

Du kan godt begynde at gøre dig klar til en dag på FINDERS KEEPERS sammen med vennerne. Lad den maste madpakke blive derhjemme og gå på opdagelse på madmarkedet FINDERS EATERS.

Kødbyens Mad vil sørge for, at I kan være tanket op med lækker mad og drikke gennem hele weekenden, og derudover også stå til rådighed med skønne delikatesser, der kan tages med hjem, sammen med dine nye og meget unikke designprodukter.

Sådan lyder beskrivelsen fra weekendens ‘Finders Keepers’-marked i Odense.

12209288_994972973882736_1266564966_o

Et sted for de innovative

Finders Keepers blev startet tilbage i 2011 af designeleven Herle Jarlgaard Hansen.

Markedet er et sted for innovative iværksættere, der har en skæv og anderledes måde at fremføre fremtiden igennem ”artworks”, ”living”, ”accessories” og ”fashion”.

Det er kommet fra København og Århus, til Odense og initiativtageren har ambitioner om at afholde otte events om året.

Læs også Harry Potter Festival – Stedet hvor virkelighed bliver til magi

Rustik er det nye sort

DOK5000 danner rammerne omkring de håndplukkede designere.

Der er sat boder op i form af paller, træplader og neutrale jordfarver spiller sammen med silopakhusets rå og meget rustikke søjler og betongulv.

Dagslyset skinner ind igennem tagvinduerne og oplyser designernes produkter. Produkter for alles smag, der deler den moderne minimalisme.

Alt hvad hjertet begærer af keramik, nips, planter og mode, både i form af nye tendenser og secondhand.

Det anderledes mødested summer af god stemning.

Familier, studerende og Odenses modne befolkning går blandt paller og god musik. De kigger, køber og konverserer med designerne, der er mere en glade for at dele ud af deres idéer og bagtanker bag projekterne.

Kom glad, kom madglad

Som noget nyt, bliver man mødt velkommen af en strøm af goder til maven.

Kødbyens Mad stiller op med flere boder, der er klar på at give gæsterne en god frokostoplevelse.

Nelles Café svinger kaffekanden for de tørstige og kolonialvarer kan købes ved markedets egen ”grocery shop”.

Derudover kan man også være heldig at finde et lille udvalg af flødeboller, pandekager og vin, der er stillet delikat op i silopakhusets fire hjørner.

Der er ikke sparet på økologien. Boderne gør meget ud af deres bæredygtighed og der er sat stor fokus på veganere og allergikere.

Den vidunderlige duft af lækker mad, dræber bestemt ikke stemningen.

Derimod går den i harmoni med friske toner fra DJ-en og summen fra menneskemængden.

Læs også Oprør og stilstand i tresserkunst

Livet er for kort til dårlig kaffe

Kommer man med en forventning om et overvæld af madboder, vil man nok kigge en ekstra gang på FINDERS EATERS.

Det manglende overflod, er dog ikke savnet. Der er lagt vægt på kvalitet frem for kvantitet, og der er nok udbud til at kunne dække alles sult. Gæsterne er tilfredse.

DOK5000 indbyder til en ung verden. Bliver blev dannet en glitret boble, hvor penge og tid ikke er et emne.

Den indbyder til det smukke og meget moderne, alt er lyst, skinnende og lækkert.

Man opnår en tilfredsstillelse ved at besøge markedet.

Det hele er meget inspirerende og selve tanken, med at få folk til at tænke skridtet videre, slår igennem.

12207588_994972970549403_133517389_o

Om FINDERS KEEPERS forbliver en velfungerende mulighed for unge ildsjæle må vise sig, ikke desto mindre giver samarbejdet med Kødbyen, markedet et unikt café-touch.

Hyggelig, nytænkende og måske endda helt en trendsættende platform.

FINDERS EATERS bliver næste gang holdt den 21. til 22. november på Godsbanen i Århus og den 28. til 29. november i TAP1 i København.

Læs også Horrornights på Valdemars Slot

Harry Potter Festival – Stedet hvor virkelighed bliver til magi

in Kultur by
12171005_988777684502265_1905818984_o

I sidste uge blev den trettende Harry Potter Festival afholdt i hjertet af Odense. Hele tre dage var byen fyldt af lange kapper, forvirrede ugler og energiske børn.

Skrevet af Caroline Kamper

Besøgende havde krydset broer og landegrænser, for at besøge den kendte festival, der har vokset sig større og bredere end nogensinde.

Den startede som et par telte på Flakhaven og optrådte i år med over fyrre aktiviteter spredt over hele centrum, hvor mere end 10.000 børn spillede Quiddich og lavede eliksirer.

Ikke mindst rendte 100 frivillige rundt og skabte en historie.

Fra koldt telt til varmt slot

Gik man igennem Ove Sprogøs Plads torsdag eftermiddag, blev man mødt af et par hvide, lukkede telte. Pladsen var våd, og der var ikke et eneste magisk spor at finde.

12176118_988777687835598_1461820551_o

Vendte man derimod om, og gik mod Jernbanemuseet, blev man mødt af en bunke små hekse og troldmænd, der ivrigt vinkede farvel til deres forældre. Toget afgik fra perron 9 trekvart klokken 16.40 sharp.

Da 149 børn efterfølgende var blevet transporteret sikkert frem og tilbage fra Tommerup, i et gammelt damplokomotiv, kunne markedsdagene begynde.

Læs også: ‘Oprør og stilstand i tresserkunst

Litteratur vækket til live

Vejret var ikke med de unge magikere, men stemningen var unik og gaderne var alligevel godt fyldt op. Med god grund, da der var oplevelser for alle pengene.

I det forbudte bibliotek kunne man møde Glitterik Smørhår, man kunne skrive slibrige løgne med Rita Rivejern eller få en Ingefærøl hos Cafe Nuttetrut. Levende ugler, koste-lavning og Quiddichtkampe var også en del af programmet.

De unge magikeres besværgelseskundskaber blev sat på prøve. Passede man ikke på, kunne man hurtigt blive fanget af en dødsgardist eller løbe ind i selveste Lord Voldemort.

Børnenes indlevelsesevne var især fantastisk. De fik bragt fantasi til virkelighed og den magiske boble blev ikke sprunget en eneste gang.

Frynsegoder ved at være heks

I takt med festivalens voksende størrelse, er behovet for frivillige pludselig større. I år, havde 100 frivillige, unge som ældre, meldt sig til tjeneste. En opgave der kræver mange overnatningsmuligheder, lange nætter ved symaskinen og en fantasi, der kan hamle op med børnenes vilde drømme.

12171528_988777667835600_141077499_o

Flere måneder før festivalens start, bliver der planlagt aktiviteter og oplevelser. Frivillige melder sig på poster og en verden bliver skabt.

”Det er de frivillige, der er festivalens sjæl. Uden dem, ville vi stå med tomme boder og livløse stræder”.

Sådan fortæller bibliotekaren Søren Dahl Mortensen, som er en af hovederne bag arrangementet.

Selvom ens energiniveau og overskud er væsentlig lavere, end hvad det plejer, er der en ære i at lave frivilligt arbejde.

Når man sidder i Hogwartsekspressen og hører børnenes fyrige fortællinger om sidste års oplevelser og forventninger til denne tur, kan man ikke andet end at blive glad.

Man overhører forældre der endelig får overtalt deres barn til at drikke den hemmelige eliksir og barnets humør vender 180 grader, og dette er ens værk.

Man er en del af dette. En del af et lille nørdet samfund, der finder glæde i samme sag. Man støtter og lærer af hinanden.

Læs også: ‘Retroguldet atter i cirkulation’

Stortrommen fik den sidste tone

En fest blev holdt fredag aften. Et kæmpe efterårsbal, gratis for frivillige og alle unge magikere inviteret. Festmåltid, ingefærøl, quizzer, konkurrencer og åbent dansegulv.

Efter et heftigt opgør mellem det gode og det onde, begav folk sig hjem. Da klokken slog 16.00 blev telte, bannere, ugler og kosteskafter,  pakket ned og gemt til næste år.

12170073_988777671168933_2122529062_o

I samlet flok begav de frivillige sig ned mod Odense Koncerthus, hvor de sidste toner af Harry Potter Festivalen blev spillet. ’Harpings forbandelse’ lød navnet på stykket.

Odense Symfoniorkester fremviste i samarbejde med HF FLOW, Odense Balletskole og dirigent Casper Schreiber en musikalsk genistreg.

”Det en skam vi ikke kan leve i denne verden hver eneste dag, og at der er 1 år til næste festival. Efterårsbal hver aften, tak!”

Sådan skrev Ulrik Ulmer eller Harry Potter, på facebook, da han vendte hjem fra festival søndag morgen.

Harry Potter Festivalen er kommet for at blive. Det er ikke en verden der er for alle, men vækkes den mindste interesse, skal det prøves.

Som frivillig eller deltager, magien fanger og en unik litteratur vækkes til live. Den råde tråd er gennemført.

Festivalen står på egne ben med den minimale reklame, det er en sælsom hemmelighed, som kun kan findes af dem der søger. Søger man, vil man ikke fortryde.

Festivalen er en oplevelse for alle. Børn får lov til at leve i en fantasiverden og de voksne, kan slippe deres indre barn løs.

Oprør og stilstand i tresserkunst

in Kultur by
Painting the 1960s

Kunsthuset Brandts åbnede i torsdags den nye udstilling PAINTING THE 1960’s. Her skulle tresserne folde sig ud i malerier, musik, foto, film og farver, samt nydes af tidens egen generation og nye beskuere. Alle så frem til nostalgi og oplysning.

Skrevet af Mikkel L. H. Brasen

PAINTING THE 1960’s – Kunsten. Oprøret. Hverdagen. Således stod det skrevet på pjecen til udstillingen.

Interessen for galleriets nye udstilling var stor, og man kunne mistænke mange, for selv at have befundet sig i 60’ernes vold.

Det var mindre varmt udenfor og folk skuttede sig, inden direktør for Brandts, Mads Damsbo, gik på scenen ude foran. Det blev hurtigt slået fast, hvor stor en betydning årtiet havde dengang og for fremtiden.

Gennem udstillingen skulle tressernes stemning, positiv som negativ, udpensles.

Stærk musik og oprør

Annisette Trio kom på scenen inden åbningen i bedste 60’er stil.

Med pandebånd og peace-tegn opførte trioen tre numre, som fik den indre oprører varmet godt op til udstillingen. Med tekst om ‘freedom’ og en mindre tale om den danske regerings stillingtagen, kunne alle aldre se, hvor stemningen skulle hen, når udstillingen åbnedes.

Annisette Koppel (også kendt fra Savage Rose) viste med sin optræden, hvordan åbningen og værkerne gerne skulle vælte publikum omkuld som et publikum ville have gjort dengang. For tresserne var en storm der ramte enhver og det skulle kunsten belyse.

Det skulle gerne udtrykkes, hvordan Danmark og hele verden på alle fronter, rykkedes til højre og til venstre, op og ned, og i retninger der endnu ikke havde fundet sin plads i samfundet.

For tresserne var ikke bare en tid af glæde og medgang men ofte det præcis modsatte og det var lige så meget dét publikum havde brug for at se. På pjecen stod der oprør, og som det ofte er set, er der intet oprør, før der føles modgang.

Men det indtryk af vildskab, som der forbindes med oprør, var ikke at finde.

Delte meninger blandt publikum

Meningerne så ud til at dele sig en smule, da folk var trådt indenfor på Brandts.

Som det sås på pjecen og informationen om Painting the 1960’s var Per Kirkebys mangefarvede cirkler valgt til baggrund. Og cirkler var der nok af.

Man tænkte hurtigt på Andy Warhols popkulturelle kendisbilleder. Men hvad var meningen med disse cirkler? Var det de specifikke farver, formen eller materialet der skulle gribe beskueren. Svært at sige.

Udstillingen samlede helt sikkert et ældre publikum, hvor mange selv har oplevet tresserne og måske endda været med til at frembruse et oprør.

Når det så er sagt, lykkedes det ikke for Per Kirkebys og de andres udvalgte værker at belyse tresserne for et mere naivt og nytilkomment publikum.

Det havde helt sikkert gavnet at følges med personer der var unge i 60’erne for derpå at kunne “åbne” udstillingen.

Holdning og udtryk

Gregers Nielsen var af kunstnersortimentet den der kom nærmest i at fange tresserne aura med sine fotografier. Hans sort/hvid-fotografier skulle blandt andet vise, at flere medier kom på banen i kunstens udtryksformer.

Der var film projekteret på wireophængte lærreder, der blandt andet viste en dansende kvinde i samtidens underbensklæder.

Collager fra tidens aviser og ugeblade hang på væggene, som udtryk for en fragmenteret hverdag og et stigende forbrug i samfundet.

Som journalist Lasse Jensen sagde på scenen inden åbningen, skulle man dengang være politisk aktiv og tage stilling til landets styre hvis man ønskede at være kunstner. Man skulle gerne have en holdning og ikke bare skabe kunst for kunstens skyld.

Der skete ændringer inden for alt og man kunne håbe at kunsten ville udtrykke en dynamik som ikke er fundet i andre årtier siden.

Så skulle man have levet i tiden for udelukkende at kunne nyde udstillingen? Nej.

Men man kan spørge hvad Brandts forsøgte at vise. Vildskab og hverdag var ikke tilfældet, mere et eksempel på stilstand.

Der var få værker som kunne nærme sig de tre nøgleord Brandts havde valgt til udstillingen.

Som barn af halvtresserne og tresserne ville man helt sikkert kunne opleve nostalgien, men selvom der var korte beskrivelser på de farvede vægge, savnede man information. Bevægelsen, som gerne skulle være smittet af på kunsten, var ikke til stede.

Udstillingen manglede alt i alt tressernes gnist, som eftertiden er blevet belært så meget om.

Skulle man selv have lyst til at danne sig en mening om udstillingen, vises den på Brandts i Odense indtil den 21. februar 2016.

Når dans giver stof til eftertanke

in Teater by
12162351_985147074865326_856911864_o

Endnu engang vælter Teater Momentum scenen på Sukkerkogeriet.

Denne gang med den tankevækkende forestilling ’100 likes’. 

Black Box Dance Company stiller op med et show, der sætter fokus på unges sårbarhed og afhængighed af sociale medier. Ikke mindst den endeløse stræben efter at blive set.

Et stykke der vises i form af moderne dans, tekno-toner og symboler så simple, at hver stol går hjem med hver sin forståelse for hvad man har været vidne til.

Skrevet af Caroline Kamper

Vi befinder os i en sort rum. På scenen foran os, står tre tændte lamper. Mindre lamper omringer scenen og sætter fokus på et par blå, eller måske turkise, nikesko – hvad siger trenden?

Pludselig lyder det velkendte pling, din mobil lader op. Pling du har fået en mail. Pling din mor har ringet. Pling, pling, pling ustyrlig gruppesamtale.

Et par alternative technotrommeslag lyder fra højtalerne og i harmoni med plingerne, dannes der en pulserende rytme.

Tre dansere indtager gulvet og begynder på en dans baseret på følelser og oplevelser. Sådan starter showet.

Eksistens uden sociale medier?

Kan man have en rigtig dialog uden smileys og forkortelser.. i virkeligheden? Hvad sker der, hvis man ikke får nogen likes? Disse provokerende spørgsmål er essensen i stykket.

Vi lever i en teknologisk verden, og kan ikke komme ud over den enorme indflydelse som internettet, telefonen og ”like”-funktionen har på vores hverdag.

Den svenske/chilenske danser og koregraf Mari Carrasco skaber i samarbejde med Black Box Theater Holstebro, en kunstnerisk, abstrakt verden, der beskriver menneskets sindstilstand. En sindstilstand der er påvirket af mødet med de sociale medier. Mennesket er centrum, vi er i centrum.

Når det simple bliver pompøst

Mange mennesker har vovet sig ud i regnvejret onsdag aften.

Et fuldt hus med champagne og tapas til forret og moderne dans som hovedret. Efter alle har sat sig til rette, går alt lys ud. Glem alt om festlige drinks, snolleret i tasken og den vibrerende mobil i lommen.

Der er tre lamper og ét fokus: danserne. Scenografien består af lys og mørke, lysene, der symboliserer varmen og anerkendelsen, men også stressen og spotlightet.

Mørket, der er vores ro, men samtidig vores ømme punkt, påtvunget tomrumsmeditation, hvor alt bliver vendt og drejet. Er jeg god nok?

“Been dancing a lot #dance”

Black Box Dance Company stiller op med 8 erfarne dansere fra hele verden.

De otte dansere, som er fra Polen, Frankrig, Holland, Spanien, Sverige og Danmark,  skiftes efter hver forestilling til at bringe liv til en af de tre karakterer, der vælter sig i spotlight.

Drengen er ham der har det let. Den populære fyr, der ikke behøver at gøre noget særligt for at få opmærksomhed, men dog trænger så dybt ned i mediernes verden, at det er svært at stoppe, når nok bliver nok.

Pigen, der har en facade. Hende der er cool.  Hende, der slår en masse ting op på både facebook, twitter og instagram, søger likes og kommentarer for at få anerkendelse og opmærksomhed, til den stille og usikre pige hun inderst inde er.

Pigen, der sætter spørgsmålstegn ved sig selv. Hun er en lemming, kigger efter hvad andre gør og gør det samme, da det er det sikre kort at spille. Det ægte offer for vores lys og mørk-kontrast, da der ingen frynsegoder er at hente.

Hun lever i en non-stop verden, og selv når lyset slukkes reagerer hendes krop med fysiske abstinenser. Abstinenser som kan sammenlignes med misbrugeren, der har brug for sit stof.

Kun vores egen verden

Historien vises igennem den moderne dans, en afvigelse og moderne paraplybetegnelse, der kommer til udtryk gennem høje benspark, hop, rul, glid og løft. Dette er elementer, der repræsenterer vores krumspring og indsmigrende attituder på sociale medier. Der er diversitet i dansene.

Som der med et smil indrømmes i den følgende spørgerunde, har kroppen tillært sig nogle følelser. Følelserne kommer til udtryk i trinene og ikke én af danserne, udtrykker sig med samme baggrundshistorie eller mål.

De moderne virkemidler bringer beskueren i en betagelse. Lyd, lys og leg bringer os ikke til en anden verden, men tvinger os til at forholde os til vores egen – hvad der på mange måder kan være skræmmende, men egentlig er sundt og slet ikke negativt ment.

Succes på den fynske dansescene

Mødet med Black Box Dance Company har været en fornøjelse. Efter 15 minutters spørgerunder, med analysespørgsmål og dansernes egne fortolkninger, vender publikum tilbage til regnen.

Man kan ikke undgå den boblende følelse af succes, der opløfter humøret og dansetrangen. At kunne være samfundskritisk i en neutral bydeform, er en kunst i sig selv.

Det giver massere af stof til eftertanke, et smil på læben og pulserende rytmer på hjernen – noget , der sjældent sker på den fynske dansescene.

Foto: Black Box Dance Company

Gå til top