Tag archive

litteratur

Tartuffe på Teater Momentum: Sætter spørgsmålstegn ved verden i dag

in Teater by
Tartuffe

Moliéres “Tartuffe” fra 1664 er et stykke der, trods 350 år på bagen, stadig er yderst relevant i dag. 4. årsstuderende på Den danske Scenekunstskole har under ledelse af Boris Ostan givet sig i kast med forestillingen, hvor  den bliver spillet på Teater Momentum i Odense.

Skrevet af Tabita Adda Weber

Har man ikke tidligere set eller hørt om Molière, er Tartuffe et udmærket sted at begynde.

Det var et af de stykker, der fik størst kritik i 1600-tallets Frankrig og samtidig blev det mest populære.

Molière havde på det tidspunkt vundet kongens gunst, trods modstand fra kirkens tilhængere. Tartuffe spejler sig derfor i Molières egen modstand til kirken og dens bud og prædikener.

Tartuffe som et billede på samfundets falske image

Fredag aften møder vi i forestillingen en familie, hvis sammenhold ikke er mere værd, end de løfter politikerne giver under en valgkamp. Derfor kan man overveje, om det er et politisk stykke – min holdning er, at det er det til dels.

Ser man forestillingen fra 1600-tallets Frankrig, er det en historie om en skinhellig mand, der prædiker kirkens ord uden selv at tro på dem, for at få hvad han ønsker.

Ludvig den 14. måtte dengang censurere stykket da Ærkebiskoppen, hans personlige mentor, ikke brød sig om den måde Molière fremstillede en kirkens mand.

Dette på trods af kongens egen glæde ved stykket.

I den verden vi lever i i dag, er Tartuffe stadig relevant.

Godt nok er det ikke kirkens løgne, vi dealer med, men i stedet politiske løgne, falske fremstillinger og magtfulde mennesker. Mennesker der siger én ting, men mener noget andet.

Kan man se Tartuffe som et billede på det civiliserede samfunds falske image? En slags maske man tager på, for at opnå noget? Og er vi andre bare medløbere?

Tartuffe, titlen, og manden det hele drejer sig om er en hyklerisk karakter, der for at vinde sin ven og værts respekt og kærlighed, lyver om sin egen kærlighed til gud og kirken.

Han spiller rollen som en stakkel, der intet ejer udover sin tro på Gud, men ender som manden med magten.

Mand eller fænomen?

Men hvem er egentlig den ’dumme’ i hele denne pærevælling af løgne, svindleri og smerte?

Er det i virkeligheden ikke dem, der tror på Tartuffe og hans falske prædikener, der er taberne i dette spil? Uden at røbe for meget, er det i hvert fald den indikation som stykket ender med.

Er det hele bare et spil for galleriet? Er dagens politiske engagement ikke større end, hvem der kan få mest ud af hvem og hvad?

Er politikerne egentlig bare en stor flok hyklere, der udnytter befolkningen til at opnå den magt de ønsker?

Måske. Og måske er vi, befolkningen, familien i Molières parisiske hjem, der falder for Tartuffe, den som har de bedste argumenter og den bedste overbevisningsevne.

Selvom vi selv overdrager dem vores gods og ejendomme, er det alligevel ikke vores skyld, at de pludselig vender på en tallerken og river tæppet væk under os. Til trods for, at vi egentlig selv har valgt dem til at repræsentere vores meninger.

Det er ikke før vi står uden en trævl på kroppen og ingen steder at gå hen, at vi ser, vi selv har inviteret de falske ideer og løgnagtige hykleriske mennesker ind i vores tanker. De mennesker, der har overbevist os om, at deres ideer er de bedste.

Er Tartuffe i virkeligheden en mand eller et fænomen?

Skuespillerne spiller bare Tartuffe

Som der står i programmet, der ligger på bordene i teatrets café, så fralægger skuespillerne sig ethvert ansvar.

De spiller bare Tartuffe.

Og de gør det på en måde, så det først er efter man kommer hjem og får tænkt det hele igennem, at man egentlig opfatter meningen og ideen bag.

Når man sidder på stolerækkerne er det jo ”bare et stykke af Molière” fortolket af en flok unge skuespillere i 2017.

Men stykket er meget mere end det. Budskabet og meningen ligger i alle karaktererne der, uanset om de er farmor med en tøjhund, kokkepige med en vild evne til at skære vandmelon eller selveste Tartuffe, bringer ideen og meningen frem.

De spiller bare Tartuffe.

Det er Molières stykke, men det er op til dem, der spiller det, at gøre stykket levende og relevant 350 år senere, hvilket i den grad lykkes.

4. årgang spiller Tartuffe på Teater Momentum fra 1/6 – 11/6 og igen på Det kongelige Teater fra 13/6 – 15/6.

Derfor er der rig mulighed for at opleve et stykke, der på trods af sin alder, stadig kan fungere og bringes up to date i dagens samfund.

Billede af Teater Momentum

Debutanternes aften i Dome of Visions

in Kultur by
12388017_10203643127478518_816409860_n

Dome of Visions i København byder velkommen til debutantoplæsning. Lad litteraturen tage over for en stund i den travle juletid, lyder invitationen. Seks forfattere og en enkelt illustrator har fået chancen for at læse uddrag op fra deres enten nyudgivne eller snart udgivne bøger.

Skrevet af Emma C. Blomberg

Ordenes kulisse

Ude foran Den Sorte Diamant i København bevæger folk sig mod den enkeltstående glaskuppel midt på pladsen. ’Dome of Visions’ hedder kuplen, og den er lige så unik inden i som uden på.

Med et enkelt skridt over dørtrinnet træder man ud af storbyen og ender i en mini-jungle, hvor dufte af gløgg og friskt træ overdøver den velkendte decemberkulde, der stille siver ind gennem glaskonstruktionen.

Nytænkende arkitektur kræver nytænkende kunstnere og inden længe går debutantoplæsningen i gang.

Læs også: ‘Harry Potter Festival – Stedet hvor virkelighed bliver til magi’

Oplæserkunsten

Første oplæser, forfatter Signe Schmidt Kjølner Hansen, er med på en skype-forbindelse fra Bruxelles. Desværre mærkes hendes fravær også i oplæsningen, hvor hun ikke formår at rive publikummet ind i det univers, hendes bog ‘Et lille kammer’ lægger op til.

Snart er det digter Lise Haurums tur.

Haurum læser med en mørk og næsten monoton stemme, der skaber en melankolsk stemning omkring digtene fra værket ‘Hånden for solen’. Kun hendes bladren gennem hæftet, gør det muligt at skelne mellem de forskellige tekster, der utydeliggøres en smule af den sarte oplæsningsmetode.

Joachim Lykke gør også brug af en speciel metode, da han skal læse op fra ‘Om min søster’. Han er ligeså monoton og bevæger sig hurtigt gennem teksten, dog samtidig med sans for detaljerne. Hvor Lykke prøver at få det fulde ud af selve oplæsningen, har forfatter Kirstine Reffstrup med sin roman ‘Jeg, Unica’, historien i højsædet og går efter den helt klassiske stil.

Læs også: ‘Oprør og stilstand i tresserkunst’

Bag bogen

Da Frederikke Lange indtager mikrofonen, foregår det noget anderledes end ved de andre. Hun er illustrator og uddannet indenfor visuel kommunikation. Børnebogen ”Pigen med de ravgyldne øjne” fortæller hun, er et samarbejde mellem hende, som illustrator, og forfatteren Lissie Lundh.

Hendes fortællinger om processen giver et indblik i, hvor meget arbejde der lægger bag en udgivelse af en bog. Efter dette bliver et par sider læst op af bogens forlægger Mads Heinesen.

Det bedste til sidst

Sidste oplæser er Rúni Weihe, der har brugt fire år på at skrive sin bog ”Mursejler” – vel og mærke i hemmelighed. Der bliver grint og tænkt under oplæsningen, som blandt andet omhandler et kløende skridt og en hamster, der modtager aktiv dødshjælp af dens unge ejer.

Weihe får hele publikummets opmærksomhed ved hjælp af bogens humoristiske og egen personlige stil. Han må uanfægteligt være aftenens højdepunkt.

Lad litteraturen tage over…

Som invitationen lyder, har litteraturen fået lov til at tage over; både til glæde for gæster og oplæsere. Den gløggduftende jungle må forlades, forhåbentligt med nyt læsestof på ønskelisten.

Alt i alt et godt og velfungerende arrangement i en visionær og imponerende kulisse.

Foto af Emma C. Blomberg

Gå til top