Tag archive

pop

Vi er alle børn af natten til Panamah

in Musik by
12334059_10204802273086401_759073426_o

Panamah skabte et show og en fest på Posten i Odense, der kun kan eksistere, når dem der inviterer til den, hviler i sig selv, og det de laver – og det gør Panamah.

Skrevet af Olivia Natacha Barkou Madsen

Publikum træder ind i et stort lokale, der kun er oplyst af blå spots, rettet mod scenen. Den mængde lys der kommer fra baren, er placeret helt op af væggen ved indgangen.

Lokalet er fyldt med små runde borde, hvor der strategisk er placeret fire stole rundt om hver.

Den faktor, at der står fire stole omkring hvert bord, gør at folk ender med at sidde og snakke med folk de ikke kender. Vi er alle gæster til en fest, hvor vi kun kender værten: Panamah.

Folk sætter sig tilfældigt rundt om alle bordene, og nu sidder folk blot og venter på at værten træder frem.

Læs også Malky: Autentisk genoplivelse af 60’ernes jazz

Festen begynder

Tre mennesker træder ind på scenen, stadigvæk i mørke, udover de blå lys. De siger intet, men så begynder forsangeren at synge.

Maja og de sarte sjæle, præsenterer sig selv efter deres første sang, og der fra begynder deres bløde toner blot at rulle ud over scenekanten igen.

Der går små fem minutter, fra Maja og de sarte sjæle forlader scenen, til dem vi alle har ventet på i spænding indtager scenen.

Panamah begynder ligesom Maja og de sarte sjæle at spille uden nogen form for introduktion.

Men da forsangeren, Amalie først begynder at udfolde alle de niveauer hendes stemme fungerer på, behøver de ikke længere nogen form for introduktion. Ingen er i tvivl. Det er det her, vi har ventet på.

Panamah spiller et nummer inden Amalie i stedet for at præsentere sig selv og resten af bandet, takker publikum fordi de er til stede. Et tilbud alle blandt publikum, virker til at være glade for, de tog imod.

12318506_10204802271806369_1079687194_o

Hvem er værten?

Panamah består af forsangeren Amalie, DJ/keyboardspilleren Anders, og guitaristen Peter. De har siden deres opstart i 2009 henført alle med deres elektroniske toner.

De har fornyet opfattelsen af hvad pop musik er, og hvad det kan være.

Siden deres start, har de været gode til, at få folk til at danse, men spiller samtidig musik der også giver en lov til at sidde stille og roligt, og fordybe sig i sine tanker.

12314854_10204802280806594_303396898_o

Vi er alle børn af natten

Bandet fortsætter festen med et mix af gamle kendinge, som ‘DJ Blues’ og ‘Små stød’. De spiller også flere af deres nye sange, der kommer til at være på den EP, de udgiver til foråret.

Panamah fremfører alle deres numre med sådan en sikkerhed, at stort set alle blandt publikum, sidder og bevæger sig til sangene. Selv dem der måske ikke vidste, at de var fans, før den aften, rokker med.

Publikums henførelse bliver specielt tydelig, da Panamah stopper ‘festen’, ved at spille ’Børn af natten’. Det føles som om ingen blandt publikum, ikke har nynnet med til disse toner før.

Alle er i sandhed børn af natten i salen, der er fyldt af bassens og Amalies toner.

Læs også Shaka Loveless: Den ukronede pleaser-konge

Festen uden ende

Og så er det forbi. Lige så pludseligt som publikum bliver en del af ‘festen’, lige så hurtigt slukker lyset og værten er væk. Det stopper dog ikke publikum fra at klappe videre. Ingen rejser sig op, men sidder blot i mørket og klapper.

Anders, deres keyboard spiller og DJ træder ind på scenen og spørger både stolt og nervøs, om publikum kan klare et par numre til.

Svaret er ikke til at tage fejl af, han kalder resten af bandet ind, og de fortsætter festen som om de aldrig havde forladt den.

Da de har spillet yderlige fire numre og fået alle til at klappe i takt, begynder publikum at klappe som tak. Som tak for, at få lov til at være en del af deres fest.

Fotos af Olivia Natacha Barkou Madsen

Malky: Autentisk genoplivelse af 60’ernes jazz

in Musik by
11233086_1009019992478034_5199677279884881644_o

Det var nostalgi der fyldte scenen, da det tyske band Malky indtog scenen. Musikken var blød og fyldt med lydmæssige overraskelser. En opfriskende koncert på en kold hverdag, der ikke krævede store dansefærdigheder eller den store sangstemme fra lytterne.

Skrevet af Caroline Kamper

Jazzet soul ligger ikke på Spotifys Top 10. Kører man længere ned, ville det knap kunne findes på Top 100.

Dog er der noget der ved Malky der fanger den pop-elskende befolkning, som er stimlet sammen ved earlybird-pladserne inde på Posten i Odense. Rummet fyldes af rytmisk lyd.

12314551_1009020005811366_516199302732641437_o

Læs også Blaue Blume blomstrede

Kontraster og melankoli

Man står i en konflikt med sig selv.

Skal man svaje let med hofterne, tænde et lys eller sætte sig over i et hjørne og græde?

Musikken fylder hjertet. Der er en længsel i de lange, men varme toner fra bassen og keyboardet.

De river en væk fra momentet, og man bliver draget ind i tomheden. Hvilken tomhed kan dog ikke siges.

Malky har intet ansigt, men har brug for den individuelle lytter til at analysere og fortolke. Der er ikke nogen rammer for musikken, du skaber selv dens baghistorie.

Malky ist nicht von hier

‘Malky’ er et bulgarsk navn og betyder ”unge fyre”, og netop dette navn har stor betydning for duoen.

Daniel Stoyanov  er fra Bulgarien og Michael Vajna fra Ungarn.

De mødte hinanden i et pladestudie i Berlin og besluttede sig for at leve i periferien. Med Tyskland som ramme for deres musik, søger de hjem.

”Det skal være naivt og oprindeligt – ligesom da man var børn”

Sådan fortæller Daniel Stoyanov til den tyske avis ’Der Tagesspiegel’. De udgav deres første single under navnet ”Diamonds” i år og har allerede et nyt album på vej.

12314233_1009020015811365_7905873089864471319_o

Læs også Danmarks første pladeselskabsforening udfordrer musikbranchen

Uskarpe billeder

Den jordnære groove fungerer for drengene. Mellem numrene sætter Daniel Stroyanov sig ned og taler med publikum.

Han fortæller om deres oplevelser i Danmark og prøver sig endda af med et par danske jokes.

”Den næste sang vi spiller, får mig til at tænke på Skagen – det smukkeste sted i hele verden. Hvis jeg nogensinde skal giftes, vil jeg fri til hende på grenen. Vind i håret, bølger, der slår mod hinanden og hende…”

Der er en kemi mellem bandet og publikum. I sammenspillet med lytterens ekstase og forsangerens olieglatte vokal, lykkedes soul-opvarmningen fuldt ud.

Som tiden går, begynder folk at stimle sig sammen. Pladsen bliver træng, og flere øjne har fokus på duoen.

Trommer, bas, guitar, keyboard og en forsanger. Ikke mere skal der til, for at danne en ramme. Alt fra opstilling af instrumenter til de sorte, langærmede bluser, udstråler afslappethed.

De har gjort det før, men er endnu ikke et produkt af Hollywood, og vil forhåbentlig aldrig blive det. Den afslappede attitude og de elektriske toner, lægger op til aftnens hovednavn, Oh Land.

I takt med minutternes forsvinding, bliver musikken hurtigere. Salen bliver varmet op. Hop, hop, tempo, tempo. Glem alt om hjemve og melankoli.

Aftenens sidste nummer, er ’History Of Broken Hearts’, der ender ud i en up beat version af den nyudgivede LP ’Diamonds’.

12357088_1009020049144695_3149918632419295275_o

Musik for følsomme sjæle

Malky som opvarmning for Oh Land, er et genialt musikalsk miks.

Toner, lyde og en fantasifuld brug af elektroniske midler, går i overensstemmelse med hinanden.

Genren ændrer sig ikke meget, da de sorte instrumenter, bliver udskiftet med pastelfarvede mikrofoner, hvilket er aftenens største succes.

Det er en kunst at finde to så forskellige kunstnere og samtidig kunne sammensætte en musikalsk lighed. Malky får revet de ellers tilbageholdene fans med og aftnen ender ud i en stor tilfredsstillelse.

Fotos af Caroline Kamper

En halvhjertet fest med TopGunn

in Musik by
12179157_917031978372230_27249250_n

Dydens smalle sti blev underlagt klassens klovn fra Nørrebro, TopGunn, da han i sidste uge under sin danmarksturné, gæstede Musikhuset Posten i Odense.

Der blev leveret en perle af hits, og en tætpakket sal lappede det i sig. Dog formåede sangeren ikke at præstere helt som forventet.

Oliver Gammelgaard, alias TopGunn, rider i øjeblikket på en bølge af succes. I kølvandet på sin anden pladeudgivelse ’Ingen Andre’ og tv-showet ’Fucking Fornuftig’ hvor han har hovedrollen, møder publikum ham på Posten.

Showet redder resten

Til trods for den store succes viste Topgunn dog, at han også kan skuffe. De populære sange, som har opnået styrtende popularitet blandt ungdomskulturen i det danske land, forholdt sig indholdsløse under koncerten.

Aftenen forblev en fest, der aldrig helt blev forløst. Den røde tråd manglede simpelthen under koncerten.

TopGunn kompenserede i høj grad for sin halve performance, ved at få skudt nogle hits af sted. Det uden det store nærvær med publikum.

Aftenens hovedperson var dog så heldig, at han havde nogle dygtige folk bag sig. Et lettere suspekt, tilbagelænet og groovy band. Stunn Gunn fra Eaggerstunn på trommer, samt Mads Michelsen fra Gnags på bas.

Lysshowet, leveret af Odenses egen Hannibal Struckmann, var knivskarpt og et gennemarbejdet samspil til musikken.

Diversitet i musikken overrasker

Numre som ’Tilbud’, ’Man Kan Ikke Stole På En Pige Med En Lille Røv’ og ’6 Liter” fik alligevel den brede forsamling til at smide deres fadøl i vejret og smide beskidte dansetrin til de tunge beats.

Som en pendant til dette, skabte nummeret ’Døgnflue’ og dets reggaeagtige karakter en balance og en form for diversitet i repertoiret.

Aftenens overraskelse og musikalske udslag, som for alvor skabte stemning og gav publikum noget der lignede en performance var, da storhittet ”Dumt På Dig” blev spillet. Nummeret blev lavet om til et salsa-remix pakket ind i en lassiez-faire fremføring.

Men ikke en døgnflue

Trods en halvhjertet personlig optræden fra kunstneren selv, var fremmødet, den tilfredsstillende hitgenkendende følelse, showet og lyset en oplevelse værdig.

Der skal ikke herskes tvivl om, at TopGunn ved hvordan han skal ramme fanskaren og lave hits.

Ikke mindst bekræfte en del af ungdommen i den stigende tendens til at købe 6-litersflasker, der pludseligt er kommet, samt en hungren efter den eksklusive nattelivskultur, som han blandt andet er talerør for.

Sangerens egen performance var dog ikke noget nær så god som resten af showet, og han levede højt på publikums fascination af ham som person.

Vild $mith tog Odense med i omkvædsskole

in Musik by
11999944_895634173845344_831078420_n

Den sorte samvittighed blev budt op til dans torsdag d. 10 september, da Vild $mith tog Odense med en tur til en verden af vildhed, scenelir og et bagkatalog som bugnede af ørehængende hits.

Skrevet af Mathilde Mølgaard

Øjeblikket da de tre drenge trådte ind på den lille, tætpakkede rød-belyste scene, var der ingen tvivl om, at de havde Odense i deres hule hånd. Trods en semi-fyldt sal, formåede drengene at være allestedsnærværende og fremragende scene-performere i form af kontinuerlig bevægelse, jokes med publikum og en gaveregn af merchandise.

Det blev fra introen til andet nummer på repertoirelisten gjort klart fra Vild $mith

”Hvis man kender omkvædet, så synger man med”.

Til publikums store begejstring, blev dette anslaget til deres succesfulde hit ”På Det Shit Igen”. Karaokeeffekten blev her for alvor den røde tråd gennem hele koncerten, og drengene forstod at give Odense en time i, hvad de selv kaldte for omkvæds-skolen.

Diversitet blandt publikum

Målgruppen for koncerten var blandet; der var yngre piger med ”VILD”-merchandise, så det halve kunne være nok. Dertil var der også det lidt ældre segment, som hang ud i baren og ved de opstillede caféborde, imens hit-potpourriet ellers skred frem.

Som en mellemting til aldersdiversiteten, var det dog majoriteten af publikum, som var ungdomsuddannelsessegmentet, og som lystigt dansede og sang med på størstedelen af numrene intensivt foran scenen. Som publikum blev man umærkeligt en del af et fællesskab, hvor omkvædenes genkendelighed blev generator for samhørighedsfølelsen under koncerten.

Lydmæssigt genbrug

Til trods for, at Vild $mith tilfredsstillede publikum med deres hitkatalog, så var der flere gange, hvor de forskellige beats, for øret, lød genbrugt. Den tunge bas lød eksempelvis genanvendt på nummeret “Ansigt” fra deres nye album “Straight Fire”.

Dette nummer, blandt andre, bar dog også en smule præg, af hvad de tidligere har udtalt til InMediasRes, har medfulgt deres tiltagende karriere: et stramt skema og tilsvarende underskud af tid til sangskrivning og produktion.

Det som for øret stod i kontrast til dette, og gav den markante koncerteffekt, var da trommeslageren, efter halvdelen af koncerten, skiftede fra elektriske trommer til akustiske.

Skønt den til tider genbrugte lyd, så blev det festen, som blev omdrejningspunktet for aftenen. De viste dog en anden side af gruppen, da de spillede nummeret ”Klogere Nu”. Det blev, med dens balladeagtige karakter, modstykket til deres andre numre med fuld smæk på tung bas.

Vild i dag – syg i morgen

Det var tydeligt at se, at Vild $mith performancemæssigt er en yderst garvet gruppe, som virkelig forstår at holde en fest på en uhøjtidelig måde. Med Vild Ting og Vild Son klædt i sort og Hvidmayn klædt i hvidt, viser de symbolsk en forskellighed og arbejder sig sammen i en symbiose af venskab til hinanden på scenen og med publikum.

Gruppen sluttede hele koncerten af, med at spille deres første hitsingle ”Vild I dag Syg I morgen”, bogstaveligt talt med opfordringen til efterfest samme aften og moralske tømmermænd dagen derpå. Et gennemgående tema for Vild $mith, som i højeste grad fungerede for deres mange tilhængere.

Portræt af Vild Smith: Vi er stadig hinandens bedste venner

in Musik by
www.danielstjerne.com

I kølvandet på udgivelsen af deres andet album, og en omfattende sommerturné, gæster rap-gruppen Vild $mith Musikhuset Posten i aften, torsdag,  kl. 20.00. InMediasRes har, inden koncerten, snakket med gruppen og stillet dem et par spørgsmål, for at komme nærmere ind på deres indbyrdes forhold, samt deres fælles vision for Vild $mith.

Skrevet af Mathilde Mølgaard

De har i løbet af de sidste to år oplevet en eksplosiv udvikling inden for dansk musik, efter de i 2013 blev vindere af Danmarks Radios talentudviklingskonkurrence, ”Karrierekanonen”. Siden da, har de skrevet pladekontrakt med det verdensomspændende pladeselskab ’Universal Music’.

Gruppen, der oprindeligt er fra Horsens, består af Esben Iversen (HvidMayn), og brødrene Moses Luxhøj (Vild Ting) og Daniel Jensen (Vild Son).

Livsvarig udvikling

De er alle oprindeligt barndomsvenner, og de fortæller os,  at de har kendt hinanden siden de i en alder af seks år mødte hinanden i den lokale fodboldklub. Spørger man drengene om, hvordan deres indbyrdes forhold til hinanden gennem de sidste par år har ændret sig, lyder svaret:

“Vi er stadig hinandens bedste venner. Eftersom, at der også er kommet et professionelt aspekt ind i vores relation, som gør at vi er utroligt meget sammen, så er vi dog også opmærksomme på, at det er vigtigt at huske at lave ting sammen, som ikke kun handler om musikken”.

Musik fra livet i overhalingsbanen

For at tegne Vild $miths musikalske lydbillede, er der for det første ikke sparet på effekterne – både på vokalerne og musikken.

Derudover bevæger de sig i en tilbagelænet og poppet, men samtidig cool clublyd. Til mange unge menneskers genkendelse, bliver der rappet om damer, byture, forbrug af penge og ting man egentligt helst vil glemme dagen derpå.

Deres hitsingle ”På Det Shit Igen”, som gennem sommeren 2014 blev mantraet for mange unge mennesker, var for alvor springbrættet til den nu efterhånden garvede rapgruppe, som gang på gang leverer hits til diverse hitlister og danske radiostationer.

Pres giver effektivitet

Selv udtaler drengene omkring deres udvikling, fra KarriereKanonen 2013 til nu, at de er blevet meget mere effektive i forhold til deres studieproces, og dermed også er blevet bedre rappere/sangere.

De fortæller, at dette er på grund af det ekstremt pressede skema de har fået, og at de derfor ofte har været nødsaget til at skrive numrene mellem forskellige spillejobs samt andre aktiviteter. Dette har dog også medført, at de kender hinandens forcer til uigenkendelighed og er blevet bedre til at bruge dem.

Selve lyrikken, som måske er skrevet på bagsædet af en tour-bus, skulle være udsprunget af virkelighedens dagligdag, som i deres virkelighed er vildere end gennemsnitsdanskerens liv. Dette skildrers i høj grad på nogle af deres hits som ”På Det Shit Igen”, ”Vild Idag syg Imorgen” og ”Det Ik Sket”.

Selv siger drengene, at de er inspireret af den afroamerikanske populærkultur såsom basketball, Boyz N The Hood-stilen og MTV raps.  De må altså siges, at have ført denne blanding af populærkultur videre til det danske land, da gruppen efterhånden har anskaffet sig tusindevis af fans fra alle bredder og kanter af Danmark.

Om hvordan deres forhold til deres fans har ændret sig i takt med den tiltagende popularitet, siger drengene:

“Vi tror ikke nødvendigvis det har ændret sig, der er bare kommet flere til. Umiddelbart så var der mange i starten, som synes vi var fede, fordi vi ikke var så selvhøjtidelige og havde selvironi. Det er noget som vi har holdt fast i, og det er sikkert også derfor, der bliver ved med at komme flere til, udover at de naturligvis godt kan lide musikken. Selvom vi er blevet større indenfor de sidste par år, så har vi også stadig benene på jorden, og er altid klar til at snakke og tage billeder med folk, og det tror vi mange synes er fedt”.

Fremførelsen af bandets nyeste album kan i aften kl. 20.00 opleves på Musikhuset Posten, hvor de bedste venner skal vise, hvad erfaringen har gjort for deres musik og sammenhold på scenen.

Gå til top