Tag archive

sjov

Den Lalleglade Brigade: Humor uden rekvisitter

in Teater by
13113154_847077015436446_215534985_o

Den Lalleglade Brigade fyldte Teater Momentum med improviserede jokes krydret med venskabelige drillerier, der rakte langt ud over scenekanten.

Skrevet af Lisette Olesen og Ane Møbius Rahbek

Publikums sitrende forventningsfulde nysgerrighed fylder hele salen, selvom de forreste rækker endnu er tomme.

Tribunen fyldes dog hurtigt til randen af forventningsfulde skikkelser, der med glædende uvished venter spændt på aftenens rejse ind i improvisationskomikkens uforudsigelige univers.

Aftens hovedpersoner består af Sisse Gram De Fries og Sofie Jo Kaufmanas, der er med i ‘Den Lalleglade Brigade’.

Med sig i bagagen har Brigaden titlerne som vinder af DM i Impro Comedy 2013 og Impro Fight Night 2012, hvorefter de hurtigt har etableret sig som en fast del af den danske comedy-branche.

Læs også ‘Perker Cabaret’ synger Perker i dur

3 stole og 1 klaver

Brigaden udnytter hver millimeter til fulde på scenen, når sketchene udfolder sine skæve, dynamiske udtryk.

Scenografien er simpel: 3 stole og 1 klaver er alt, hvad den hurtigtænkende energibombe har brug for at underholde publikum til latterkrampe med deres formidable sammenspil.

Brigaden er ved ‘The Great Show in Odense’ akkompagneret af komiker Kasper Nielsen, der tilføjer gruppen stærke punchlines og kreative vendinger.

Showet er spækket med venskabelige udfordringer imellem komikerne såvel som pianisten.

Ved tangenterne kaster pianisten gang på gang en musikalsk bold op i luften. En bold, som bliver comedy-gruppens fundament for næste sang eller joke.

Intet er forudsigeligt. Komikernes interne benspænd udfordrer konstant deres medspilleres kreative impulsivitet.

En udfordring, hvor aftens hovedpersoners tillid til hinanden bliver showets dynamiske drivkraft.

Læs også Hybridteater på Momentum: Drik dig glad i ”Cocktail”

Med publikum i centrum

Hver scene udspiller sig med publikum og deres inputs som centrum. Sketch efter sketch udføres skæve fortolkninger af hverdagsscenarier foreslået af tilskuerne – alt lige fra myggestik mellem fingre, jobinterview og talkshow programmer.

Publikum inddrages sågar i pausen, over de sociale medier, hvor et væld af kreative bud på samleobjekter strømmer ind, efter gruppen har forladt rampelyset.

Gruppens kendetegn, der inkluderer improviseret musical og forskerforedrag med døvetolken Ellen, fornyes konstant med tilhøreskarens inputs, som skaber de unikke, nærværende historier.

Den store afhængighed af publikum og deres bidrag holder konstant gruppen på deres højeste niveau.

Selv ved mangel på lydbidrag fra to frivillige deltagere i sketchen ”Giv lyd”, formår Brigaden at vende manglen på input til noget positivt.

Når tavsheden indtræder hos de to frivillige, kommer Kasper situationen til undsætning med sætningen ”Jeg har smurt den!”.

En linje, der går igen, når hverken det knirkende vindue eller førstehjælpskassen giver lyd fra sig. Selv elastikforbindingen er blevet smurt i dagens anledning.

Musikalsk krydsforhør

Ud over komik og høj latter bryder ‘Den Lalleglade Brigade’ ud i sang på de skrå brædder. Pianisten slår tonen af, mens Brigaden improviserer flere sange.

Korte numre, som er præget af et komisk litterært univers med et glimt i øjet.

Her bliver tilskuerne inviteret med til engangsfremførelsen af musicalen ‘Morfars Garage’.

Musikalens titel og indhold er et resultat af publikums impulsive indspark og komikernes kreative improvisering.

En musical om den morderiske dreng Simon, der muligvis har dræbt tre skolelærer, og morfar der bruger for meget tid på internettet.

Gennem et musikalsk krydsforhør konfronterer Simons morfar drengen med det drabelige rygte. En konfrontation, der afsluttes med den tragikomiske sætning fra Kasper:

”Så er det nok noget, morfar har læst på internettet”.

En impulsiv sætning i en ultrakort sketch, der på trods af den korte scenetid, sætter gang i lattermusklerne hos publikum.

SHU-BI-DUA THE MUSICAL- Man må for fa’en da være noget!

Aldrig har tv shop været så underholdende

Udover sang krydret med benspjæt og store stemmefraseringer tager ‘Den Lalleglade Brigade’ sit publikum med på en musikalsk rejse igennem flere sketchshows.

En improviseret matematiksang med poptoner fra Rasmus Seebach hittet ‘Lidt I Fem’ er en del af en tv-shop- sketch.

En sketch, hvor Sofies sang er en musikalsk smagsprøve for Sisse og Kaspers værtsrolle på tv-shop programmet, hvor de skal sælge cd’er om musik.

Lytterprøverne byder på alt fra den svenske vise ‘Ligning, ligning, ej det kan være lige meget’ til den ukrainske operasangers karrieresplittelse mellem operetter og matematiklæredrømmen.

Læs også TRANS-formerende teaterstykke

Festlig improviseret komikrejse

Gennem det halvanden time lange show formår Brigaden at tage sit publikum med på en festlig improviseret komikrejse, der kommer vidt omkring.

Svenske rim, døvetolket igloforedrag, morderisk musical samt interview med katteknurrehårssamleren Kat-rine er del af aftenens ekskursion rundt i Brigadens kosmos.

En unik engangsoplevelse, hvis indhold ikke kan genopleves på resten af ‘The Great Show’.

Men selvom aftens indhold forbliver i den odenseanske teatersal, er ‘Den Lalleglade Brigades’ uendelige fantasi uden tvivl en oplevelse værd.

Gruppen formår med overlegenhed at balancere det humoristiske med det dynamiske i takt med at scenerne tager form.

Der er konstant sammenhæng mellem jokesne, endda til det punkt hvor jokes fra tidligere begivenheder hives frem i nye sammenhænge.

Dette skaber et helt særligt rum, hvor tid og sted momentvis står stille, imens seancen står på. Et rum, hvor Brigadens improvisationskomik sender sit publikum på en bredspekteret tematisk rejse, der strækker sig fra morfars garage til ukrainsk operette.

En oplevelse, der åbnede op for et uforudsigeligt univers, hvor hverken publikum eller komiker kender handlingsforløbet på.

Foto af Kasper Løftgaard

Horrornights på Valdemars Slot

in Kultur by
12169265_10206653389466313_933926623_o

En bidende kulde kan mærkes helt ind til knoglerne, og skrig kan høres i det fjerne, da man nærmer sig Valdemars Slot på Tåsinge. Horrornights tilbyder igen i år en hårrejsende oplevelse med massere af underholdning, man sent vil glemme.

Skrevet af Louise Justesen

Mørket er så småt begyndt at falde på, da gæsterne ankommer til en imponerende bygning. På den lille ø Tåsinge tæt ved den sydfynske by Svendborg, finder man slottet kaldet Valdemars Slot.

Til dagligt fungerer det som museum og hjem for slottets ejere, men i perioden 3. oktober til 1. november i tidsrummet 19.00 til 00.00 vågner de hvileløse sjæle og monstre på slottets område i håb om og søgen efter de levende.

Gæster fra nær og fjern

Valdemars Slot tilbyder i denne periode alle vovehalse fra nær og fjern en aften med massere af hårrejsende oplevelser. En hel aften lige til midnat fyldt med gys og gru.

Både busser fra Sjælland og det nordlige Jylland kører sine gæster ned til det sydfynske, for at blive en del af det skræmmende univers. Familier og venner helt fra lande som Italien og Holland vælger sågar at planlægge deres ferie ud fra dette store event på den lille ø Tåsinge.

Allerede fra start emmer stedet af uhygge, og at dømme ud fra gæsternes spændte ansigtsudtryk forventer de en aften fyldt med sjov og mindeværdige oplevelser.

Derudover er området prydet med røgmaskiner, ildfakler og en buldrende lyd suppleret med musik sandsynligvis hentet fra dine værste mareridt. Talrige frivillige rundt omkring på pladsen er klædt ud som monstrøse karaktere og fungerer alle som glimrende elementer i skabelsen af en (u)hyggelig aften i selskab med familie og venner.

En hårrejsende oplevelse

På de brede plæner rundt om slottet er adskillige horrorzoner opstillet, den ene mere skræmmende end den anden. Blandt de første horrorzoner man støder på som gæst er ”Wonderland of Clowns”. En maze der tilbyder et imponerende 3D-univers fyldt med magi. Er man tilhænger af Stephen Kings geniale gyser ”It” fra 1986 er dette en oplagt mulighed for at træde ind i dets forstyrrende univers – eller holde sig langt væk.

Horrornights byder endvidere i år sine gæster på 8 andre skræmmezoner. Heriblandt er western-byen ”Blackwood” som er hjemsøgt af bl.a. byens sherif og bedemand, ”The Pharaoh” som er fyldt med arrige mumier, ”Insane Asylum” hvor eksperimenterende læger og sindssyge opholder sig, samt ”The Factory” hvor fabriksarbejdere hærger efter et større kemikalieudslip.

På trods af de lange køer ude foran mazerne og et vejr der føles som en sibirisk kulde, virker humøret stadig i top hos gæsterne.

Blandt dette års gæster er Katarina på 23 år fra København. Denne aften er hendes første gang til Horrornights, og spørg man hende har aftenen været en succes.

”Mine forventninger til dette event var helt sikkert at blive skræmt, men samtidig også et godt show. Det er vigtigt, at karakterne lever sig ind i sine roller. De forskellige skuespillere rundt omkring i områderne var meget professionelle og der var gode chokeffekter, synes jeg. ‘The Factory” var helt sikkert den fedeste. Jeg kan virkelig ikke lide zombier!”

Hun fortæller også, at hun helt sikkert har planer om at vende tilbage.

Frivillig til Horrornights

På den lune Cafe Horror serveres der lidt let til maven samt kolde og varme drikke til gæsterne. Her står Lucas på 12 år som vagt, og han fortæller om at være frivillig til begivenheden.

”Det der tiltræk mig til at være frivillig ,var at alle har muligheden for at deltage. Det er dog ikke alle der bliver udvalgt som vagt! Der har været en smule uro i løbet af aftenen, folk er bange, men vi klarer det. Jeg har planer om at deltage som frivillig i så mange år som muligt.”

Lucas har tidligere været en del af de frivillige til Horrornights, og med et stolt ansigtsudtryk virker han ikke i nærheden af at være træt af det. Hele området vrimler med frivillige i form af vagter og scareactors, der alle fungerer som et vigtigt led i Horrornights på Valdemars Slot.

En rejse ind i det indre

Efter nogle timer ude i kulden og en konstant kiggen-over-skulderen træder en stor del af gæsterne indenfor for at deltage i aftens underholdningsshow. Horrornights har udover sine skræmmezoner valgt at have et særligt show på programmet som afvikles både kl. 20.30 og 22.00.

Gæsterne har dette år muligheden for at opleve et hypnoseshow af den kendte hypnotisør Jeppe Schjøtz.  Han har blandt andet været med i TV2 Zulus program ”ARGH! Det gjorde jeg bare ikke”.

I aftenens show tilbyder han sine gæster en eventyrlig rejse ind i det indre. Gæsterne er hurtige til at finde deres pladser, og stilheden i rummet spreder sig, da han træder ind på scenen.

Gæsterne bliver i begyndelsen introduceret for et længere indblik i hypnotiseringens verden, hvorefter en række frivillige gæster fra publikum udvælges til at deltage i hypnosen. Den efterfølgende time er fyldt med imponerende oplevelser som er underholdende både for de deltagende og for tilskuerne. Ved showets ende er det tydeligt at se på gæsternes begejstrede ansigtsudtryk, at langt over halvdelen er dybt imponeret og muligvis mindre kritiske af tilstanden hypnose.

(U)hyggelig aften

Omkring midnat nærmer Horrornights på Valdemars Slot sin ende, og de skræmte, begejstrede gæster forlader langsomt området. En spændingsfyldt aften med et must-see underholdningsshow i denne kaliber, suppleret med talrige imponerende skræmmezoner. Valdemars Slot kan i den grad konkluderes at være et besøg værd denne Halloween.

Foto af Camilla Holst

18 frihedskæmpende køer i Palæstina

in Film by
huhah

Amer Shomalis ’The Wanted 18’ er en kunstnerisk dokumentar i topklasse. En sand fortælling om 18 køer, der kom til at repræsentere en palæstinensisk landsby og deres oprør mod Israel. Den er underholdende, fængende og veludført. Et spændende indblik i Palæstinas historie.

Skrevet af Sofie Kristensen

Salaam filmfestival bød indenfor på Café Biografen. Denne gang en dokumentar fra filmskaberen og kunstneren Amer Shomali om landsbyen Beit Sahour i Palæstina, der nægtede at bukke under for Israels besættelse.

Landsbyen gav Israel hovedpine

Under den første intifada tilbage i 1980’erne købte indbyggerne i Beit Sahour 18 køer, der skulle forsyne hele landsbyen med mælk. Køerne blev holdt skjult og deres mælk blev distribueret i al hemmelighed om aftenen.

Det betød at landsbyen holdt op med at købe den israelske mælk, som var den eneste man ellers kunne købe, og det anså israelerne som en trussel. Køerne blev for Israel en trussel mod statens sikkerhed, og de blev efterlyst.

For Beit Sahour blev køerne et symbol på frihed. De styrkede folket, som holdt modstanden oppe – men fuldstændigt uden vold.

Beit Sahours modstand blev kendt af palæstinensere overalt. Amer Shomali, hvis familie kommer fra landsbyen, oplevede det hele fra sidelinjen i en flygtningelejr i Syrien.

’The Wanted 18’ er en opløftende fortælling om landsbyens civile modstand mod et uretfærdigt styre. En fortælling om et folk, der ikke lader sig kue, men vender hver en straf de får af hæren til en belønning.

Hæren var magtesløs og situationen bliver latterlig– efterlyste køer? Det er jo en joke. Som en af de medskyldige i ko skandalen siger i dokumentaren: Beit Sahour gav Israel en ordentlig hovedpine.

Sjov, men seriøs

Teknisk set er ’The Wanted 18’ er en fryd for øjet at se. Den er underholdende og veludført.

Dokumentaren giver et også et spændende spin på fortællingen, der gør hele situationen komisk – komisk på den israelske hærs bekostning.

Den inkorporerer både en lille tegneserie og en lille sideløbende stop-motion film. Amer Shomali har skabt 4 dukker af divakøer med amerikanske accenter.

Gennem hele dokumentaren bliver hver en fortælling om køerne i Beit Sahour understøttet af små stop-motion scener, hvor man ser fortællingen fra disse køers perspektiv. Divakøerne bliver det komiske indslag, og det er svært ikke at falde for dem og deres meget prominente personligheder.

Enden på intifadaen

Men man må ikke glemme at selvom det hele er opløftende og underholdende, er det en seriøs situation de befinder sig i. Størstedelen af dokumentaren har en let tone, men med hentydninger til en seriøs undertone – man fornemmer, at det ikke nødvendigvist ender godt. En af landsbyboerne udtaler i dokumentaren:

”The only thing they don’t control is the air we breathe. ”

Så selvom det hele virker let som en leg, skal man ikke være i tvivl om, at det her var ikke nemt for nogen af dem, og det kræver en frygtelig masse viljestyrke for en lille landsby at sætte sig imod besættelsesmagten.

De medvirkende i ’The Wanted 18’ lægger ikke skjul på, at det hele falder sammen på grund af en udefrakommende indblanding. Udestående og uforstående parter, der tager beslutninger på andres veje. Osloaftalen, der bliver indgået i 1993 mellem Israel og PLO, bliver enden på den første intifada og enden på Beit Sahour oprør.

’The Wanted 18’ er et must-see. Der er en fantastisk dokumentar på alle tænkelige måde. En fantastisk fortælling om en fantastisk lille by og deres frihedskæmpende køer.

En anden film der også var med på Salaam Film Festival er ‘I am Nojoom, age 10 and divorced”. Den handler om en 10 årig pige fra Yemen, der bliver giftet bort til en meget ældre mand og hendes kamp for at slippe ud af ægteskabet. Læs om filmen her.

Billeder: National Film Board og Canada

Gå til top