Tag archive

sommer

Når tøjet generer – må vi ikke bære, hvad vi vil?

in Kultur by
vb5qtt8x4na-artificial-photography

Et emne, som synes at være tilbagevendende: Kvinder med tørklæde der fortæller, hvordan de kæmper mod fordomme. Det får mig til at tænke på både religiøse og ikke-religiøse mennesker, der bliver dømt på baggrund af deres tøjvalg. Hvordan passer det ind i vores tanke om frihed?

Skrevet af Yasemin Schilling Øzkir

Der er et yndigt land. Et yndigt land heroppe nordpå, som værner om frihed og ligestilling. Et land, hvor vi kan gøre, hvad det passer os, så længe det ikke går ud over andre.

Men siden hvornår bor vi i et land, hvor man har lov at blande sig i, hvordan folk går klædt? Her vil flere sikkert straks benytte argumentet omkring religion. Men den går ikke.

Som ikke-religiøs pige har jeg flere gange selv været vidne til, hvordan andres tøjvalg – åbenbart – pludselig vedkommer alle mulige andre.

Fredag aften i den meterlange kø til de overfyldte provinsdiskoteker; her er det ikke uvant at høre kommentarer om unge pigers beklædning.

Ofte er det piger i korte kjoler, der bliver hvisket om blandt de ventende gæster. Det er tydeligt, hvordan tøjet provokerer flere end det burde. Hvis nogen i køen fryser er det muligvis hende – hvordan kan det genere dig?

Trækker man argumentet omkring udfordrende påklædning, så lad mig gøre en ting klart: Ben er ikke udfordrende. En kavalergang er ikke udfordrende.

Problemet er øjnene der ser, mentaliteten der dømmer. Ikke hende – eller ham – som går i tøj, der gør dem tilpas.

Selv har jeg aldrig brugt mig om at gå i korte kjoler, men det har ikke fritaget mig for kommentarer vedrørende min påklædning. Jeg er et af de mennesker, som er født blufærdig. Jeg har været bevidst om min krop siden jeg kan huske.

Som barn ville jeg ikke bruge traditionelle badedragter, derfor måtte min mor købe en fin, lyserød badedragt med påsyet skørt og polkaprikker. Den blufærdighed har fulgt mig hele vejen til i dag.

Når solen endelig bager ned over Danmark i sommermånederne, strandende er fyldte og alle er hoppet i shorts eller nederdel, så render jeg stadig rundt i de lange, kropsnære bukser.

Både fordi jeg sjælendt får det for varmt, men også fordi jeg ganske enkelt føler mig utilpas i korte bukser. Derfor ved jeg, hver gang jeg går ud af døren, at jeg skal være klar til at modtage kommentarer om mit tøj eller få svedende, uforstående øjne i nakken.

Hver sommer møder jeg det ironiske spørgsmål ”Skal du ikke have lidt mere tøj på?” eller ”Du må da virkelig svede”. Til det har jeg kun at sige: Nej. Nej, jeg har det netop helt fantastisk lige nu. Præcis som du har i dine shorts.

Jeg har de seneste somre forsøgt mig med nederdel eller shorts. Det holder som regel en dag, og så er jeg tilbage i de sorte bukser med dækkede ben.

Alligevel er det i den trygge zone jeg får markant flest negative kommentarer. I de korte klæder lyder kommentarerne nærmere lidt a la: ”Ej, du har taget short på, hvor fedt”.

Aldrig har jeg fået kommentaren: ”Det er da dumt, du er tilbage i det outfit, der gør dig utilpas”, selvom det er tydeligt for enhver, at jeg er på udebane med et gigantisk ’u’.

Vi lever i en tid, hvor det – åbenbart – er vigtigere at passe ind i mængdens kassesystem, end at gøre præcis, hvad man har lyst til.

Pludselig er det yndige land blevet et sted, hvor vi er mest yndige, hvis vi passer ind i kasserne og gør præcis, som det forventes af os.

Men! Mon ikke verden ville være et langt bedre sted, hvis folk passede deres egen butik, og lod os andre underlige stoddere fryse i diskotekskøen eller svede i sommervarmen?

The White Dominos vil give publikum et rockchok

in Musik by
IMG_6460 redigeret

Rockdrengene fra The White Dominos bød på vilde rocktoner, da bandet spillede til Odense Havnekulturfestival.  In Medias Res tog en snak med bandet om The Blue Van og deres famøse rockchock

Skrevet af Lisette Olesen

Ved rockscenen på Odense Havnekulturfestival har de fire rockdrenge fra The White Dominos linet op til et rockbrag.

Gæster har samlet sig om scenen, der er beklædt i røg og damp. Mads Becks heftige trommebeats har indtaget forårsluften sammen med bandets vilde guitartoner.

Sammen er bandet klar til at give det odenseanske publikum et rockchock.

”Sjovest at lugte hinanden”

Bandets lange lokker flyver febrilsk til sangen Like A Ghost. Foran scenen danser en flok nyudsprungende studenter, imens en flok læderbeklædte koncertdeltager lader plastikkrussene hamre i mod hinanden i et skål.

”Lad os komme lidt tættere. Det er altid sjovest, når man kan lugte hinanden”

siger bassisten Magnus oppe fra scenen.

Til trods for, at hvert bandmedlem er placeret foran et mikrofonstativ, griber de muligheden for at hoppe rundt på scenen.

Sammen med festivalens publikum, bryder bandet ud i en fællessang, hvor linjen ”you are my only light” fra sangen Only Light kan høres på hele på havnepladsen.

Foruden bandets nye single Doyouwannarunaway? har rockgruppen spækket setlisten med sange fra deres  seneste EP On To Something, der udkom sidste år.

IMG_6509 redigeret

Læs også Go Go Berlin holder en fordybelsespause

Vi vælter verden

Sammen har det århusianske band et mål for øjet at brage igennem på rockscenen.

Bandet består af guitarist Daniel Potts, forsanger Jonas Sharpe, bassist Magnus Gaardbo samt trommeslager Mads Beck.

Tidligere har de fire rockdrenge spillet support for Go Go Berlin, der gæstede Odense i december.

Ved Odense Havnekulturfestival spiller The White Dominos support for jubilæumsbandet ‘The Blue Van’.

Et rockband, der tidligere har skrevet en sang ved navn White Dominos.

De fire bandmedlemmer fra The White Dominos fik først navnesammenfaldet noget tid efter bandets debut på scenen. Dog har bandet beholdt bandtitlen The White Dominos af en speciel grund:

 ”Navnet gav god mening, da The Blue Van var et kæmpe forbillede for os, da vi startede bandet. Derudover er der en god symbolik i navnet, fordi vi gerne vil vælter verden,”

forklarer Daniel Potts i backstagelokalet, mens han skrifter guitarstrenge til aftenens show.

IMG_6641 redigeret

Læs også Rock Under Broen krydrer gamle klassikere med ny energi

En oplevelse fra scenekanten

I de seneste år har bandet spillet koncerter i Tyskland, Italien, Ungarn og Slovenien. Fælles for alle The White Dominos’ koncerter er, at bandet vil givet sit publikum et musikalsk minde fra scenekanten:

”Vi skal fandeme spille som om, at det var vores sidste koncert hver gang,”

lyder det ivrigt fra bandets Daniel Potts.

Sammen går The White Dominos efter at give sit publikum et rockchok, som er en tilstand, hvor man som tilskuer taber næse og mund til rockens toner. Sådan forklarer bassisten Magnus Gaardbo:

”Det er ligesom i den gamle Olsen Banden film, hvor Keld går i granatchock en eksplosion i en bunker,”

Udover at spille på dette års udgave af havnekulturfestivallen, er bandet klar til at lade rocktonerne falde ved dette års Grimmeste Festival.

Fotos af Steffen Berg Klenow

Heartland Reportage: Wellness og gourmetmad

in Kultur/Musik by
Header

Kvalitet og luksus er noget, der er prioriteret højt på Heartland Festival. Udvalget af wellness-oplevelser i området omkring Egeskov Slot spænder fra delikatesseboder hen over spabade til yoga under åben himmel.

Skrevet af Loa Karkov

Det er formiddag, og solen står højt på himlen, der kun har få skyer at skimte. InMediasRes er på Egeskov slot til Heartland Festival.

Ved det område, der i anledningen af festivalen har fået navnet Riverside, er en imponerende menneskemængde mødt op for at starte dagen med en gang mindful yin yoga under åben himmel.

Der er ligefrem så mange mennesker, at Yoga på Vesterbro, som arrangerer timen, løber tør for måtter, og nogle af deltagerne må klare sig med græsset som underlag.

Dette er én af de fire yogatimer af forskellig art, man som festivalgænger på Heartland 2016 kan vælge at deltage i.

Yoga For Dignity er et event arrangeret i et samarbejde mellem Yoga på Vesterbro og velgørenhedsorganisationen DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur – som hjælper torturofre rundt omkring i verden.

Og yoga er langt fra det eneste luksuriøse wellness-aspekt, festivalen tilbyder.

Yoga

Banketter og kryddersnaps

Det er lige fra Heartland Festivals annoncering blevet gjort klart, at maden er en vigtig del af konceptet; på diverse plakater sættes den op som en af festivalens fire søjler (udover musik, kunst og samtaler).

Her er det kvalitetsmad lavet på lokale råvarer, der er i højsædet. Udvalget er bredt og interessant; fra råt kød og fisk i form af sushi og tatar til spændende og eksotiske gryderetter.

Det gælder desuden for samtlige madboder, at der tilbydes et vegetarisk eller sågar vegansk alternativ til de kødholdige retter.

Prisen ligger for de fleste retter mellem 50 og 100 kroner, men ønsker man den ultimative madoplevelse på festivalen, kan den treretters gourmetmiddag Heartland Banquet, som tilbydes både fredag og lørdag, tilkøbes for omkring 500 kroner.

Udover de mere konventionelle ‘grab-and-go’-madboder finder man også stande med delikatessevarer, heriblandt hjemmelavede karameller og friske jordbær og ærter, samt en bod hvor du kan lave din egen kryddersnaps.

Og wellness-aspektet stopper ikke ved gourmetmad og udendørs yoga.

Vil man virkelig give sig hen til velværen, kan man som festivalgænger på Heartland opsøge det blandt gæsterne meget omtalte spa-område, hvor man for en 50’er kan få et bad (inklusiv lånehåndklæde) efterfulgt af en tur i de varme spabade.Vis indlæg

Det er en populær attraktion, hvor der på alle tidspunkter af dagen er mennesker at finde i de store bassiner.

Dette markerer også et kendetegn ved Heartland Festivals gæster: De har ikke travlt, men tager sig tid til at nyde alle oplevelserne.

Mad

Vellykket velvære

Ved Riverside der nu gået en time med yin yoga, hvor instruktør Lars Damkjær har gået rundt blandt de mange fremmødte og instrueret i stillinger og åndedræt.

Da timen er slut, kan deltagerne vælge at tage en flyer fra DIGNITY med sig, inklusiv et gavekort til en prøvetime hos Yoga på Vesterbro, og eventuelt afgive en større eller mindre donation til organisationen.

Lars Damkjær, der også til daglig er instruktør hos Yoga på Vesterbro, er positivt stemt ovenpå den første halvdel af yoga-arrangementerne.

”Der er blevet taget super godt imod konceptet. Det er jo de perfekte omgivelser at dyrke yoga i, og der har været stor opbakning og entusiasme hos deltagerne.”

Sådan siger han om formiddagens time.

”Det er dejligt at se, hvor mange der har lyst til at være med til vores arrangement og støtte op om det.”

Og gæsternes gå-på-mod og optimisme er altafgørende for succesraten ved disse tiltag.

De mange luksusaspekter på Heartland fungerer netop, fordi gæsterne er positivt stemte og klar til at prøve noget, de måske ikke normalt ville opleve på en musikfestival.

Fotos af Martin Lindum Cederholm

Heartland Festival: Flaming Lips – Fredagens festfyrværkeri  

in Musik by
Header, Flaming Lips

Rockfænomenet Flaming Lips gav en fantasifuld koncert fredag aften på Lowland scenen. Festivalens hovednavn var en eksplosion af lyd og lys, hvis intensitet aldrig aftog.

Skrevet af Martin Lindum Cederholm

Med utallige gimmicks, kostumer og lydperler bliver publikum taget på en rejse i bandets univers. Lowland scenen fungerer som en amfiscene, med det resultat at alle kan nyde det visuelle potpourri, Flaming Lips leverer.

Fuck Yeah, Kvaerndrup

Fra det øjeblik koncerten er i gang, til der bliver kaldt til ekstranummer, holder bandet gang i festen. Konfetti og balloner fylder luften under første sang, og man er nu indviet i deres fortryllende univers.

Bandet siger, at de er taknemmelige over at spille i så magiske rammer, som Egeskov Slot udgør.

De kvitterer med et kæmpe skilt af oppustelige bogstaver med teksten ‘Fuck Yeah Kvaerndrup’. Forsangeren Wayne Coyne holder skiltet højt og smider det ud til publikum.

Generelt gør bandet en dyd ud af at inddrage publikum. Efter næsten hver sang kommer der nye maskotter ind på scenen.

I starten står en mand udklædt som en stjerne og en som solen i hver sin side af scenen. Senere er det en kæmpe fisk og en frø, som drager ens blik til sig.

Midtvejs i sættet puster de en kæmpe regnbue op over forsangeren, som i mellemtiden har fået en guitar i hænderne. En følsom ballade med forsigtigt guitarspil og lys vokal bliver spillet under regnbuen. Lige så hurtigt som den kommer op, tager de den ned igen.


Pludselig kommer Chewbacca fra Star Wars-filmene på scenen, og Coyne bliver iklædt en kappe af lyskæder. Han kommer op at sidde på skuldrene af Chewbacca og synger ubesværet videre.

Klimakset af publikumsinddragelse er, når Coyne bliver lukket ind en oppustelig bold og crowdsurfer imens han synger Space Oddity til ære for David Bowie.

Fuck Yeah, Kvaerndrup

Velsmurt stadionpop

Efter at have spillet sammen i mere end 30 år, spiller Flaming Lips med stor autoritet og plads til leg. Tre af musikerne i bandet skifter mellem at spille klaver og guitar imens de synger.

Lydbilledet er mættet af en bassist, to percussionister og tre multiinstrumentalister. Med flotte korharmonier, overlegent samspil og kæmpe spilleglæde får tilskuerne en komplet musikalsk oplevelse.

Flaming Lips er legesyge. De kan ikke stå stille og er ivrige efter at underholde. De hører til på en scene, og det er til alles bedste.

Spilleglæden og legen med rekvisitter fuldender det “magical fucking fairytale place”, Heartland Festival er.

Fotos af Martin Lindum Cederholm

Odenses lidt for begejstrede MØ

in Musik by
062715 - Tinderbox´15 - MØ- inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-6788

Fotograf: Jesper Guldbrandsen

Lørdag aften gav den populære MØ koncert på Tinderbox Festival i Odense for anden gang. Dagen forinden optrådte hun nemlig, til alles overraskelse, sammen med gruppen Major Lazer på selv samme festival. Sangerinden har også et helt specielt tilhørsforhold til byen, da hun oprindelig kommer fra Odense.

Skrevet af Amanda Esbjerg Justesen

En kæmpe mængde af mennesker har samlet sig foran ’Blå Scene’ på Tinderbox Festival. MØ skal til at gå på scenen, og regnen falder i små ubetydelige dråber på det opstemte publikum. Folk virker spændte, og spørger man dem, er hun da også et af højdepunkterne ved hele musikprogrammet på festivalen.

Påduttede kommentarer

Karen Marie Ørsted, som hun i virkeligheden hedder, kommer fra Ubberud, der ligger i Odense.  I dag er hun offentligt bedre kendt som MØ. Den kun 26-årige sangerinde brød igennem i 2013, da hun med sangen ’Pilgrim’ blev P3s Uundgåelige og har siden opnået enorm succes.

Senest har hun skrevet og optrådt med sangen ’Lean On’ sammen med den amerikanske gruppe Major Lazer og er også blevet et kendt navn uden for Danmark.

Med sin musik, der blander soulinspireret-pop, elektronica og R&B, den fandenivoldske attitude og sin interessante tøjstil er det ikke underligt, at hun er blevet et idol for mange.

Da MØ kommer ind på den store scene, bliver hun mødt af et publikum, der er ellevilde, og folk klapper og hujer på livet løs. Den kåde sangerinde råber med et gavtyveagtigt smil på læben ’Odense! Det er dejligt at komme hjem igen!’, inden hun meget hurtigt går i gang med sin første sang. Allerede her virker hendes kommentar meget påduttet.

062715 - Tinderbox ´15 - MØ -  BLÅ-6663

MØ hoppede i friluftsbadet

Da anden sang slutter, spørger hun uden videre publikum, om der er nogen, der har prøvet at hoppe fra 10-metervippen i friluftsbadet. De griner. Hun indrømmer, at hun selv kun har hoppet fra ’femmeren’, da den anden er ’nøjeren’.

Med det samme starter næste sang. Igen virker kommentaren ærgerligt påduttet, men selvom publikum virker til at undre sig lidt, er de stadig opslugt af den interessante sangerinde og hendes specielle væremåde. Hun hopper rundt på scenen, danser og bevæger sig i glidende bevægelser, imens hun synger. Hendes lange mørke hår falder ind i ansigtet, da hun bøjer sig forover og laver en form for lunges til musikken. Alt imens går hun selvsikkert frem og tilbage på scenen og synger.

Hun er iført leopardgamascher, en sort stram trøje med hul på hele ryggen og hvide sko og sokker, der fuldender looket som den rebelske sangerinde, der ved, hvad hun laver.

Kigger man tilbage, er den grønne plæne i Tusindårsskoven ikke til at spotte. Pladsen er dækket af unge mennesker, der synger og danser til musikken samt foreviger øjeblikket med deres telefoner.

Fra Boogies til crowd surfing… til Boogies igen

Hun informerer publikum om, at hun skrev denne sang på Boogies og siger bagefter, at det gjorde hun faktisk. Endnu en sætning, der går på, at hun kommer fra Odense, denne gang dog lidt mindre påduttet.

Bassen pumper og kan mærkes helt inde i brystet, og da sangen ’Don’t Wanna Dance’ går på, går flokken af mennesker amok. Folk er glade og lader sig rive med af den gode stemning.

Pludselig sker det uventede; MØ går ned fra scenen og er uden videre blevet båret op til publikum. En crowd surfing er i gang, og hun bliver båret i flere minutter af fans, der hujer og tager billeder af sangerinden.

Da hun kommer ned igen, siger hun med et lille grin tak til publikum, fordi de ville bære hende, og efter et håndkys er sendt ud til folket, forlader hun scenen. Inden hun går igen, når hun dog at sige ’Vi ses på Boogies!’

062715 - Tinderbox ´15 - MØ -  BLÅ-6795

Ingen tvivl om hendes kærlighed til Odense

Der er ingen tvivl om, at MØ er glad for at være hjemme i Odense og har et specielt forhold til byen. Det er bare ufattelig ærgerligt, at det skal virke, som om nogen har fortalt hende, at hun for død og pine skal sige det til publikum. Det virker ikke oprigtigt.

Det er dog svært at sige noget til hendes elskværdige samt excentriske personlighed og hendes ydmyge tilgang til hendes store popularitet. Hun crowd surfede sig ind i odenseanernes hjerter, og hvis man ikke var vild med MØ før Tinderbox, er man det i hvert fald nu.

Reportage – Roskilde eller Tinderbox?

in Musik by
062615 - Tinderbox´15 - Stemning - inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-5461 (2)

Fotograf: Jesper Guldbrandsen

Festivaler er kommet for at blive – og der kommer flere og flere af dem. Folk er mere end villige til at betale i dyre domme for et par dage eller en uge i musikkens navn. Roskilde Festival og Tinderbox er gode eksempler på dette. Men hvad er egentlig bedst, hvis man spørger en garvet festivalgænger, gode gamle Roskilde eller splinternye Tinderbox?

Skrevet af Amanda Esbjerg Justesen

Musikken spiller med en bas, der kan høres, længe inden man når indgangen til Odenses første rigtige festival. Himlen er dækket af skyer, men det er lummert og varmt. En ukendt kunstner siger tak for lyttet, imens nogle mennesker har sat sig på deres jakker foran den lille opvarmningsscene, og andre er på vej ind mod festivalspladsen.

Længere fremme venter check-in, hvor alle tasker bliver undersøgt for eventuelle ulovligheder. Et armbånd, der skal sikre folks berettigelse til at være med, bliver fast placeret på venstre håndled, og endelig kan man bevæge sig ind på pladsen og lade festlighederne begynde.

Den typiske Tinderbox-gæst

Kigger man rundt på det store grønne område, er det ikke en imponerende forsamling, der befinder sig i Tusindårsskoven fredag eftermiddag. Madboder, telte, scener og et stort pariserhjul fremstår som det tydeligste på pladsen, og den emmer af stemning trods et skuffende antal gæster. En stor del af menneskene er samlet ved et stort telt, også kaldet ’Gul Scene’, hvor bandet Sheppard er godt i gang.

I folkemængden kommer der en pige med langt mørkt hår og et stort smil placeret i ansigtet til syne. Hun er iført en brun top, sorte bukser og en blå cowboyjakke og ligner en, der uden tvivl ved, hvordan man klæder sig på til en festival som denne. Cecilie Justesen hedder hun.

Cecilie er 21 år og studerer Velfærdsteknologi på Det Tekniske Fakultet i Odense, hvor hun netop har færdiggjort 2. semester. Hun kommer oprindelig fra Roskilde, men er flyttet til Odense i forbindelse med sit studie. Hun har været på Roskilde Festival tre gange før og har altså erfaring med større festivaler.

Folk, der med nysgerrige øjne strækker hovederne for at få et glimt af åbningsbandet, står og svinger lidt nervøst fra side til side. Det er tydeligt at se, at de ikke er helt sikre på, hvordan de skal agere, og således beviser de, hvor dugfrisk festivalen er.

Da bandet spiller deres populære sang ’Geronimo’, er det dog, som om hele flokken bløder op. Smil breder sig på størstedelen af folks læber, og de begynder så småt at hoppe til musikken og smide hænderne i vejret.

Da sangen er slut, og de to værter Felix Smith og Peter Falktoft runder af, bevæger Cecilie sig ud på den åbne plads igen. Hun fortæller, at de næste hun gerne vil høre, er Hozier, der går på på ’Blå Scene’ om et par timer.
062615 - Tinderbox´15 - Stemning - inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-5461 (1)

Intime Tinderbox

Spørger man hende, hvad hendes førstehåndsindtryk af Tinderbox er, er hun ikke i tvivl. Det er godt. Hun synes, det er hyggeligt og intimt og er vild med, at scenerne og boderne ligger inden for en behagelig afstand, så man ikke skal gå så langt. Hun synes, det minder meget om Roskilde Festival, med få, men betydende forskelle.

På Roskilde Festival er der mange kunstnere, og de bliver tit spillet oveni hinanden. Mange af dem, der spiller på Roskilde er mindre og upcoming musikere. På Tinderbox er der få, men store navne, og man har tid til at høre stort set alle sammen.

Stort udbud af mad

På festivalspladsen er der på kort tid kommet rigtig mange mennesker. Det er fortsat lunt i vejret, og solen er sågar kommet frem. Som aftenen nærmer sig, begynder gæsterne at stå i kø til de mange delikate madboder, der er placeret rundt på pladsen.

Kendte brands som Nelle’s, Bar Sushi, Bull og mange andre er det, der står på menuen hvis man skal spise på Tinderbox. Det er ikke tilladt at tage andet end en tom flaske med ind, så madboderne er naturligvis noget, de fleste benytter sig af.

Jeg er vild med maden her. Jeg er overrasket over, hvor mange brands der er, og hvor mangfoldig maden er. Eksempelvis synes jeg, det er sjovt, at man ikke bare køber en hotdog, men en gourmethotdog. På Roskilde er der ikke et så stort udvalg, som der er på Tinderbox.

062815 - Tinderbox´15 - Stemning - inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-9229

Øl er ikke det vigtigste

Da Cecilie har hørt Hozier og derefter Echosmith, køber hun en panini og sætter sig ned i et stort telt, der er placeret midt på pladsen. Her nyder hun stemningen på Tinderbox og slapper af til kunstnere som Marie Key og James Blake, som var nogle af de kunstnere, hun gerne ville høre.

Folk er begyndt at gå rundt med øl og små shotsrør i hænderne, og stemningen er høj. De mange mennesker, der efterhånden er kommet til Tinderbox, er begyndt at slappe af, og baggrunden er fuld af snakkesalige stemmer og høj musik.

Når jeg tager på festival, er det selvfølgelig først og fremmest for at høre musikken. Men på Roskilde er det nok lige så meget for at drikke mig fuld. Inden jeg skulle på Tinderbox, var jeg meget bevidst om, at det var for at høre god musik, og det virker, som om de fleste andre har det på samme måde.

Elektronisk musik på Magicbox

Da klokken nærmer sig 20.00, fortsætter Cecilie hen på Magicbox, der ligger et stykke væk fra resten af scenerne.  Magicbox er en scene for sig, hvor alt elektronisk musik bliver spillet, og som har inspiration fra eksempelvis Tomorrowland, der bliver afholdt en gang om året i Belgien. Den elektroniske scene består desuden af sit helt eget område med diverse barer og plads til at danse.

Går man ind i Magicbox’en, ser man som det første en stor scene med et endnu større lysshow. Folk står enten ved scenen eller sidder på tæpper bagved. Går man tættere på, ligger en Red Bull-bar til venstre for indgangen, en almindelig bar længere fremme og en champagnebar til højre for scenen, så tørsten hurtigt kan blive slukket.

Da Cecilie oplever Magicbox for første gang, er der ingen, der spiller, men musikken kører, og lyset skinner i flotte farver, imens folket danser vildt og voldsomt.

Der er en helt speciel stemning over det lille område, der både skriger af hygge og basmusik på samme tid. Cecilie synes, det er afslappet og et rart sted at være, men mener, at det nok er sjovere om aftenen, når lysshowet kommer til sin ret, og folk er blevet lidt fuldere. Hun synes, selve konceptet er en rigtig god idé og afslører, at hun ikke har oplevet noget lignende på Roskilde Festival.

062815 - Tinderbox´15 - Stemning - inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-5555

Major Lazers slaver

Tusmørket er begyndt at falde på, da gruppen Major Lazer skal til at indtage ’Blå Scene’. På Tinderbox er der efterhånden kommet så mange mennesker, at det slet ikke er til at fatte. Den lille forsamling fra om formiddagen har vokset sig stor, og der er kommet en ægte festivalsstemning på pladsen.

Cecilie kommer til at stå tæt ved scenen og er i højt humør, da koncerten slutter. Hun kommer med hastige skridt gående væk fra scenen med sved på panden og et glædesstrålende ansigt.

Det var helt vildt! Vi var nærmest deres slaver. Alt hvad Major Lazer sagde, publikum skulle gøre, gjorde de, uden at tøve. Mush pits blev dannet, folk hev deres trøjer af og smed dem op i luften, og folk stod endda og røg hash. Det begyndte at regne, men det mærkede man næsten ikke, fordi folk stod så tæt, og der var så mange.

Hun fortæller, at en mush pit er når publikum danner en cirkel, og når ’beatet dropper’, smadrer de ind i hinanden. Desuden fortæller hun, at det ikke er ualmindeligt, at folk står og ryger hash under koncerter på Roskilde Festival, så hun er ikke overrasket.

Calvin Harris slutter

Under Major Lazor koncerten er det blevet mørkt, og folk er blevet mere berusede. Pariserhjulet lyser op i flotte farver, og overalt er der mennesker og musik. Går man rundt på pladsen, kan man næsten ikke kende pladsen, der kun ti timer tidligere ikke var synderligt imponerende.

Mørket har gjort sit, og folk er blevet veltilpas med Tinderbox. Ingen slagsmål eller ulykker virker til at være opstået nogen steder, og folk ser ud til at være glade for at få muligheden for at opleve festivalen.

Klokken 01.00 går Calvin Harris på, og den får ikke for lidt. Cecilie står et stykke fra scenen og hopper og danser ivrigt med til den velkendte musik, der ligesom Magicboxscenen er beriget med et overdådigt lysshow.

Foran kan man se folk, der sidder på skuldrene af deres venner med armene i vejret, og skyggerne fra lyset på scenen gør stemningen næsten sentimental. Dog er det svært at tænke på andet end den høje musik, som folk uden undtagelse danser til. På scenen kommer der intet mindre end ild op, der forsvinder igen med det samme, og hvid røg der breder sig og gør publikum endnu mere stemte. Et brag af en afslutning sker på den allerførste dag af Danmarks første Tinderbox.

062815 - Tinderbox´15 - Passenger- inmediasres.nu - FOTOGRAF JESPER GULDBRANDSEN-7615

Svært at sammenligne Tinderbox og Roskilde

Som Cecilie forsøger at møve sig igennem menneskemængden for at komme hjem fra Tinderbox, fortæller hun,  at hun synes, det er svært at sammenligne Roskilde Festival og Tinderbox.

Jeg synes, at Roskilde Festival har sin helt egen charme. Jeg har en ide om, at mange tager på Roskilde for at møde nye mennesker og få en følelse af fællesskab. Ikke altid på grund af musikken. På Tinderbox var der mest fokus på musikken, men det synes jeg bestemt heller ikke gør noget.

Hun må sande, at hun ikke helt ved, hvad hun synes er bedst, Roskilde Festival eller Tinderbox. Det må komme an på agenda og det enkelte menneske. Roskilde er større, ældre, og Tinderbox er mindre og helt ny. Begge festivaler er imponerende på hver deres måde. Hun nævner dog til sidst, at det helt sikkert ikke er sidste gang, hun er at finde på Tinderbox Festival i Odense.

Gå til top