Tag archive

Udstilling

Life attacks you: Plastikblomster og Photoshop vækker afsavn

in Kultur by
13148059_10208744350581829_2071215618_o

Brandts museums nye udstilling ‘Life attacks you’ er en økokritik installation, som gennem grafiske elementer, kategorisering og gyldne repræsentationer vækker afsavn længsel og mismod. En hul, men intens udstilling, som stiller spørgsmålene: Hvor er virkeligheden? Hvad er virkeligheden? Og hvorfor må jeg ikke røre ved den?

Skrevet af  Jonas M. Hoeck.

13106039_10208698017503531_1346592144_o

Læs også Brandts: Marokkos ulmende problemer og inspirerende drømme

Fængslet

Udstillingen er en totalinstallation indeholdende bur midt i rummet og 11 malerier, som er placeret centralt på en ellers nøgen væg, i et stort kvadratisk rum.

Spotbelysning er den eneste effekt i den simple opstilling, hvilket styrker fokus på de få elementer, som er til stede.

Tilskuerne træder fra indgangen ind i et bur, der udgør en kvadratisk rute. De sorte tremmer, gør at beskueren ikke kan komme tæt på billederne, eller få mulighed for at se malerierne fra ret mange vinkler.

Det giver ikke ligefrem en følelse af, at det er kunsten som skal frygtes i titlen ‘Life attacks you’.

Indtrykket fra udstillingen giver derimod en følelse af , som ved et besøg i zoologisk have, hvor tilskuerne fra sikker afstand bag et stort gitter, beskuer en løve der halvsover i det ene hjørne.

I Kørners udstilling er det i stedet for løven de 11 kunstværker som bliver forskanset bag et gitter, og derfor virker fraværende. Det er en sanseløs og meget følelseskold fornemmelse at bevæge sig rundt inde i det store bur.

I Brandts beskrivelse af udstillingen står der at: ’kunsten tager os med på en rejse til et fremmed og ukendt land’.

Det er på ingen måde den følelse man efterlades med, når man går rundt i en cirkel og beskuer de fjernt hængende værker. I stedet er det en følelse af distance og fremmedgørelse fra verden og naturen.

Kunsten efterligner naturen og virkeligheden, men på en meget opstillet måde. Som beskuer føler man nærmere at buret er til for at fængsle.

Følelsen af fangeskab er kraftig, hvilket ikke kun bliver forstærket af de sorte tremmer man står bagved, men også fordi kunsten virker som et afglans af virkeligheden. Det er den samme effekt man får, som hvis løven i buret viser sig at være af papmache.

Flere af tilskuerne prøver af samme grund, at klemme ansigtet ind igennem tremmerne, for bedre at kunne se den kunst der er dem afskåret. 

13106708_10208698016983518_1647702840_o

Læs også Årets første Ord i Odense åbner Odense lyrikfestival 2016

Grafisk udtryk

Livet og virkeligheden er på spil som temaer, men malerierne i sig selv har ikke nogen stor karakter af virkelighed. Udtrykket er meget grafisk, og minder mere om illustrationer fra Photoshop, end noget der er skabt med penselstrøg.

Dog er der små elementer som afslører en menneskelighed. Eksempelvis en sko som er tegnet op på en anden og mere dynamisk måde end resten af de ellers meget statiske og opstillede malerier.

Den livløse grafiske effekt bliver styrket af en ekstrem kategorisering, som ikke kun finder sted i enkelværkerne, men også mellem værkerne sammenlagt som installation.

Som skabeloner på en skabt virkelighed fremgår menneskedukker, planter og bygningsdesign som sidestillet grafik. Alle malerierne får derved udtryk af en næsten elektronisk virkelighedsopdeling, som mest af alt minder om et baggrundsbillede på en computer.

Den opstillede virkelighed er meget tydeliggjort i det store dobbeltmaleri som hænger midt i rummet. Værket forestiller en idyllisk strandbred med to hvide sejlbåde.

13105968_10208698016343502_1336254025_o

Læs også The Dream of Flying: Giver drømmene luft under vingerne, og sender tilskueren op over skyerne!

Et anti-sansefængsel

Afgrænsningen fra virkeligheden bliver tydelig i værkerne, og i det bur som afskærer dem, men også i form af museumsmurene, som nøgne danner et fængsel for den virkelig verden og naturen, som billederne kun imiterer.

Hvis livet angriber beskueren, er det i den forstand, at kunstigheden bliver overdrevet i en sådan grad, at beskuerne bliver opmærksom på et afsavn til verden, som først bliver dem bevidst, når de ser udstillingen.

Når en plastikblomst berøres, bliver afsavnet af naturens duft og følelse virkeliggjort. Det samme er, hvad der sker i det store rum, hvor sanseudstillingen før holdt til. John Kørners udstilling er det modsatte af en sanseudstilling: et anti-sansefængsel.

13129013_10208698016863515_893193392_o

Læs også Røde Himmel: Odenses nye lærred for musik og kunst

Den virkelige verden

De fremmede og ukendte lande bliver vakt til live i bevidstheden på grund af udstillings glatte overfladeeffekt.

’John Kørner skaber billeder, der viser verden – ikke som den ser ud udenpå, men som følelser, stemninger og drømme’.

Sådan står der i beskrivelsen af udstillingen. Dette kunne godt indbyde til en meget sansende og følelsespræget kunst, men det bliver mangel på samme, der giver den intense effekt af fremmedhed.

Udstilling angriber den opstillede virkelighed vi lever i, og får beskueren til at savne den natur, der gemmer sig bag malerierne, og de mure de hænger på.

Som udstilling gør den noget få udstillinger tør; Den normale økokritiske udstilling ville vise dystopiske sceneriger, eller naturlige sanseoplevelser.

Kørners installation tager det hele fra beskuerne, for at lade dem stå tilbage og overveje hvad det er de har mistet, og dermed mangler.

Fotos af Jonas M. Hoeck

The Dream of Flying: Giver drømmene luft under vingerne, og sender tilskueren op over skyerne! 

in Kultur by
dream of flying

The Dream of Flying er en frihedspointerende udstilling, samtidig med at være historiefortællende. Den sætter fokus på menneskets søgen og higen efter højere himmelstrøg, markeret af dumdristighed og troen på, at det umulige er muligt. Samtidig med  at fremlægge en smuk fortælling om menneskets vej op over skyerne.

Skrevet af Kristina Due

Udstillingen breder sig i begge rum på museets 1. sal, og er opdelt i titlens to modstykker: ’The Dream’ og ’Flying’. Med kæmpe skrift på hvælvingerne i hver af de to rum, tvinger udstillingen museumsgængeren til at tage et valg om hvilken del af udstillingen denne  vælger at udforske først. Starten på turen falder på den mere abstrakte og drømmebetonede del.

Læs også Brandts: Marokkos ulmende problemer og inspirerende drømme

Højt at flyve, dybt at falde

Man drages med det samme af det oplyste og centrede værk: ‘The Wings’ af Choi Xooang. Et absurd værk, der forestiller et sæt vinger opbygget af det, der ligner afskårne hænder, som klamrer sig til hinanden, og skaber illusionen af, at hændernes fingre illustrerer fuglenes yderste vingefjer.

Man kan fornemme en vis fascination blandt publikum, men der er også nogle skeptiske ansigter i blandt.

Bag det iøjenfaldende bevingede kunstværk kører en video med Franz Reichelt. I 1912 hoppede han i døden fra Eiffeltårnet, kun med en hjemmelavet faldskærm på ryggen. Videoen kører i loop, og sammensmeltningen af de to værker lader tilskueren  tilbage med følelsen af, at dumdristighed og viljestyrke kan være en farlig cocktail.

Ved siden af hænger Peter Greenaways 12 faldne engle (Fallen Angels, 2015), som bærer historien om paradisets fugle, der bliver straffet for deres overmod og dumhed, og bliver forvist til jorden.

De er skamferede, maskerede, lemlæstede, tugtede og kønsblottede, og leder tankerne hen på historien om Ikarus, der i sin iver og beruset af overmod, fløj for tæt på solen, og slår betydningen af den velkendte sætning: “højt at flyve, dybt at falde” fast.

Hele rummet emmer af den umulige frigørelse fra jordens overflade, som mennesket forevigt har længtes efter. Det at ville trodse naturvidenskaben og dermed tyngdekraften. DRØMMEN og LÆNGSLEN er hovedfokus.

Læs også Røde Himmel: Odenses nye lærred for musik og kunst

Ornitologien

Udstilingen bærer også præg af misundelsen på den ornitologiske del af dyrelivet, og ord som ‘The (bird)man’ pryder en af væggene, kombineret med en række scanografier af fugle placeret i bestemte og akavede positioner, med fokus på krop- og vingeposition.

Den intense og detaljeprægede kunstform tvinger tankerne  hen på de kort, man havde som barn, som ved bevægelse skiftede motivets position, og jeg får lyst til at hive et af billederne af væggen, og få de fastfrosne fugle til at blafre med vingerne.

Hele ‘The Dream’-delen er overvældende, men næste del af udstillingen giver et fint modspil til den følelse, og kombinationen af de to rum fungerer glimrende!

Læs også Sanseudstilling på Brandts: Rejs ind i Hullet i Muren

Den eksploderende stjerne

Når man bevæger sig mod den mindre abstrakte del af udstillingen, mødes man af en iøjenfaldende installation: Heide Fasnachts ‘Exploding Plane’. Installationen fylder en markant del af udstillingsrummet, og virker meget dominerende, men uden at virke spolerende for øjet.

Hele ‘Flying’-udstillingen er dedikeret til selve flyvefartøjet, som fremstår som rummets hovedperson. Motorer, propeller, detaljerede billeder af fly, et astrokompas og en balancecomputer er bare en brøkdel af de ting, man kan opleve.

Rummet hylder flyvemaskinen. Opfindelsen, der gav mennesket muligheden for at indfri drømmene om  at forlade den jordbundne tilstand og bevæge sig op.

Friheden, som i ‘The Dream’ blot var en længsel, og som drev mennesket ud i vanvittige scenarier, er nu udskiftet med den indfriede frihed, og hvilke muligheder det har givet os, både teknologisk, men også i form af nærhed. At man nu kan transporteres over Atlanten, skaber større nærhed til andre lande og kulturer, som ikke havde været muligt uden, og dette er en vigtig pointe.

Læs også Oprør og stilstand i tresserkunst

Frihed til at drømme

Udstillingen konkluderer selv på hele den luftbårne situation, og pointerer, at der nu, trods menneskets iver efter at kontrollere himmelrummet, er vigtigt at holde det åbent som drømmeportal, og huske på, at vi er fælles om at værne om luftrummet og måden vi bruger og kontrollerer det på.

Hermed de  stærkeste opfordringer til selv at tage ind og få et lille glimt af den store verden, som vi kun kender en meget lille del af, men alle har et helt specielt forhold til, om man er til flyvemaskineteknik, Da Vinci-skitser af fuglevinger eller flyvemodens tendenser gennem tiden.

Udstillingen kører fra 18. marts 2016 til 4. september 2016 på Brandts Museum.

Foto af Kristina Due

Brandts: Marokkos ulmende problemer og inspirerende drømme

in Kultur by
12746355_10206625703656298_754749417_n

I samtidskunsten ‘Merchants of Dreams’ på Brandts, får man som tilskuer mulighed for at betragte hvilke fremtidsdrømme, der stadig blomstrer i de spirende marokkanere, samt se Marokkos stridsemner. Paradoksalt skulle et af verdens stridsemner ende med at tage livet af kunstneren bag udstillingen, Leila Alaoui.

Skrevet af Sofie Dyrelund Veng

Leila Alaoui brændte for bedre forhold, når det kom til social ulighed, emigration og tilhørsforhold. Hendes ambitioner endte i en alder af blot treogtredive år.

Hun mistede livet i et terrorangreb under et fotoprojekt omhandlende kvinders rettigheder i Burkina Faso den 15. januar 2016.

12659766_10206625703616297_678304671_n

Læs også Oprør og stilstand i tresserkunst

Migranternes desperate flugt set i en sympatisk synsvinkel

På Brandts kan man opleve Alaouis videoværk ’Crossings’, som er anerkendt verden over. Tilskueren bliver inviteret med ud på afrikanske migranters farefulde vej mod Europa i dette rørende videoværk.

Under videoens seks minutters sublime billedsprog når tilskuerne at mærke, hvor stor Alaouis sympati var for disse udsatte mennesker. Hendes mission, om at omverdenen skulle føle det samme, lykkedes.

Med det mørke, som omslutter migranternes kroppe, føler man som tilskuer, hvilken situation de har stået i. Nøgleordene er fortvivlelse, skræk og ensomhed.

Terrorangrebet i Burkina Faso resulterede i, at verden mistede en kunstner, som turde at drømme om en bedre fremtid for marginaliserede mennesker. Hun satte de undertrykte menneskers problemer til skue for hele verden.

Alaoui taler til resten af verdens følelser, når hun lader billeder og ord fra en mor, som forlader sine børn og sit barnebarn, køre henover skærmen i ’Crossings’.

En mor som må efterlade sine børn, da hun ikke længere kan klare livet i Afrika. Der er intet arbejde at få, og hendes sidste udvej bliver vejen ud i mørkets ingenting.

Tilskueren ser bagefter op mod nogle trækroner, der snurrer rundt om hovedet på publikum. Stemmer begynder at tale ukontrolleret ind over hinanden.

Publikum mærker desperationen i de rodløse migranter. De har ingen steder at gå hen. I stedet er de på en evig søgen efter et trygt hjem.

12714182_10206625703736300_1683687823_n

Læs også Sanseudstilling på Brandts: Rejs ind i Hullet i Muren

Den religiøse konflikt

Publikum ser direkte ind i afrikaneres gule og døende øjnene. Der findes ikke skyggen af livsglæde i de mennesker, som skiftevis glider ind og ud af billedet. De er på flugt fra krig, hvor muslimer og kristne helst ser hinanden døde.

Her ser tilskuerne til udstillingen endnu en pointe, som Alaoui mente var et fremtrædende problem; her på jorden hersker der en kontinueret konflikt imellem religioner. Den indsigtsfulde kunstner så for sig, hvilken dystopi det ville føre til – mennesker vil for evigt være på flugt.

”Jeg vil gerne rejse tilbage, men hvor skal jeg gå hen?”

Brandts beskrivelse af Merchants of Dreams udtrykker, hvilke drømme Alaoui og de sytten andre kunstnere har og havde. Et håb om en verden, hvor lighed skal strømme over kloden. Religion skal ikke længere skabe fjendskab.

Videoværket slutter med hjerteskærende ord fra en migrant:

“Jeg vil gerne rejse tilbage, men hvor skal jeg gå hen, hvis jeg rejser tilbage? Jeg vil gerne blive her, men hvor skal jeg være, hvis jeg bliver? Jeg vil gerne dø.”

 Alaoui gjorde det her klart, hvad hendes job som kunstner var; hun ville sætte de globale udfordringer under debat.

Ønsker man at se Alaouis og de sytten andre kunstneres forsøg på at formulere problemer og drømme i et og samme værk, har man muligheden for det på Brandts 13.

Udstillingen ‘Merchants of Dreams’ åbnede den 22. januar 2016 og kan opleves indtil den 8. maj 2016.

Fotos af Sofie Dyrelund Veng

Læs også Røde Himmel: Odenses nye lærred for musik og kunst

Sanseudstilling på Brandts: Rejs ind i Hullet i Muren

in Kultur by
12305643_10206101688676251_1557151429_n

Brandts præsenterer sanseudstillingen ‘Hullet i Muren’, som er skabt af kunstneren Trine Boesen. Hun har skabt et univers med et fuldstændig skørt twist, som giver dig fornemmelsen af at stå midt ude i det uhåndgribelige.

Skrevet af Sofie Dyrelund Veng

Trods Boesens uddannelse fra Det Kongelig Danske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi, er hun bestemt ikke bleg for at stille sig ligesindet med børn.

Hun kaster gerne rundt med vilde neonfarver.

Boesen gør det også klart, at hendes installationskunst ‘Hullet i Muren’ er tilegnet børn og legesyge voksne.

12285845_10206101688916257_1906188813_n

Læs også Oprør og stilstand i tresserkunst

En anderledes verden

Til ferniseringen er der en stemning, som man ikke forventer til sådan begivenhed.

Trapperne er fyldt med glædesfulde og spændte børn – og da de først får lov at gå igennem det mystiske hul i muren, er de helt ude af kontrol. Det kan man ikke bebrejde dem.

Når man først står ved det sorte hul, har man ikke en ærlig chance for at vide, hvilket univers man nu træder ind i.

Man står foran en ganske almindelig mur, på en dagligdags græsplæne. Bag hullets sorte forhæng gemmer sig et rum, som byder på et kaos af skilte.

Uanset hvor man kigger hen, ser man sig selv og sit forvirrede ansigtsudtryk –  rummet er fyldt med spejle. Man er allerede her trådt ind i en helt anderledes verden.

12283310_10206101688716252_1872614758_n

Læs også Harry Potter Festival – Stedet hvor virkelighed bliver til magi

I morgen

”I morgen” står der fristende på et af skiltene, som peger på endnu en mystisk indgang.

Når man trækker denne indgangs dække til siden, bliver man ved første øjekast en smule forskræmt.

Der hænger strimler af plastik ned fra loftet. Scenen giver dig en følelse af at gå direkte ind i en tyk gennemsigtig masse.

Det hjælper heller ikke just på den sære mavefornemmelse, at rummet desuden er lyst op i mønstre af neongrønne farver.

Ind i maleriet

Boesen fortæller, at hendes installationskunst giver en følelse af at træde ind i et af hendes malerier.  Disse er gerne lidt ude for rammerne – bogstavelig talt.

Man når til rejsens finale og maleriets virkeliggørelse, efter man er blevet kastet rundt i en mørk gang. Her hænger der fra loftet kæmpestore robuste balloner, som skubber til en fra alle sidder.

Da tumulten er overstået, ender man midt i et sort hul, der er mindst lige så dragende og dybdegående som Boesens malerier.

En anden tydelig association med malerierne er kontrasten mellem det sorte og de sprudlende farver. Man er omsluttet af planeter, satellitter og meteorer, som bliver slynget rundt om hovedet på en.

Som prikken over i’et, er man omringet af stjerner og mørke, som får rummet til at syne uendeligt.

Det er umuligt ikke at få følelsen af, at man står midt ude i universets kaos, som alligevel ser ud til at være i fineste kontrol.

12309166_10206101688876256_294578677_n

Læs også FINDERS KEEPERS: Platformen for spirende designere og kunstnere

Gå på opdagelse

Det er ingen hemmelighed, at børnene er vilde med dette installationsværk, som hurtigt er blevet til en scene for børnenes fantasier og sanser.

Man kan ikke andet end at blive en smule inspireret af børnenes betagelse. Derfor finder man nogle af de samme forbavsende veje som dem.

Blandt andet gemmer en af satellitterne på et farvestrålende kalejdoskop. Man takker bagefter sin nysgerrige side for, at man ikke gik glip af det.

Finalerummet indeholder en masse af disse besynderlige opdagelser, som man fanger sig selv i at dvæle ved.

Denne sanseudstilling er bestemt et kig værd, hvis man stadig ligger inde med en del af sit barndoms-jeg.

Tag dig selv med på en oplevelse ud i det uhåndgribelige og træd ind i nogle af Trine Boesens tillokkende malerier. Det kan gøres på Brandts i Odense i perioden 20. november 2015 til 27. marts 2016.

Fotos af Sofie Dyrelund Veng

Havet oversvømmede Brandts

in Kultur by
brandts inmediasres

Foto: Alice Haugaard

Brandts havde endnu engang temaaften for kunstinteresserede. Denne gang blev gæsterne inviteret om bord på aftenens sømands-lounge, der bød på rompunch, hjemmelavede papirs både og sømandsportrætter. 

Skrevet af Alice Haugaard  Læs videre

Tattoos og nøgne mennesker

in Kultur by
IMG_3615

I fredags åbnede Brandts dørene for en ny eksperimenterende udstilling. Udstillingen hedder TATTOO og er ikke en typisk udstilling for Brandts.

 Skrevet af Annemette Drue 

”Vi ønsker at blive nyskabende inden for kunst.” Sådan sagde direktør Steen Møller i sin store åbningstale af den nye udstilling TATTOO.

Både store og små, gamle og unge, tatoverede arme og nøgne arme stimler sammen foran dørene. Den lyshårede, sortklædte kvinde, der vogter døren, giver tegn. De første må komme ind og se de fotograferede, tatoverede mennesker.

En summende lyd rammer mig, da jeg kommer ind i billedrummet. Foran mig står en klump af mennesker. I midten af gruppen sidder en tatovør, der er i gang med at tatovere en ung mand. Tatovøren er snakkende og svarer gerne på publikums nysgerrighed.

Den summende lyd fortsætter under hele udstillingen, hvor man kan se tegninger og billeder af alle slags tatoveringer, lige fra pinupgirls, til halvnøgne mennesker, hvor man kan se, at hele kroppen er udsmykket med den sorte og farvede blæk. Billeder i sort hvid, som giver indtrykket af gammel tid. Et stort rum, der fyldes af mennesker, kunst, maling og nåle. Der er opstillet en film, men den var svær at høre for nålens lyde og de mange mennesker, der besøger udstillingen. Imellem alle billederne ses også tegninger af nøgne damer, Skipper Skræk og ankre.

Nøgne staffelier 

Udstillingen er delt op i to rum. Andet rum er de mere kulørte billeder og moderne tatoveringer. En stor farverig væg hilser en velkommen, når man træder ind i rummet. Her ses billeder af nøgne mennesker, der står op, sidder ned og ligger på gulvet. Fælles for alle. De har en tatovering. Tatoveringer på halsen, ryggen, maven, armene. De har ikke fullbodytattoos, men kunstneren har valgt, at portrættere dem helt nøgen alligevel. Nøgenhed er automatisk noget, der følger med tatoveringer. Men de nøgne kroppe overtager ikke billederne. Billederne har stærke farver i baggrunden, og det resulterer i, at det virker mere moderne.

Hele vejen igennem bliver man fulgt rundt på grund af udstillingens opbygning. Man kan læse en smule igennem udstillingen, men den består mest af billeder. Brandts vil give mere plads til eksperimenterende udstillinger. Det gør de ved at give plads til udstillinger som tattooudstillingen. Men en udstilling skal vække nogle følelser. Forargelse, overraskelse, glæde, vrede. Publikum går rundt og ser billederne, snakker en smule. Nogle stopper op, men de fleste flyder rundt i lokalerne.

Udstillingen har ikke mere at byde på, og den vinker farvel. Den summende lyd fra tatoveringsnålen følger publikum ud i regnen. Regnen der falder i tunge dråber, men en tatoveringsnål uendelige summen forbliver i ørerne.

Jeg giver udstillingen 4 ud af 6 stjerner.

[tagline link=”http://…” linktarget=”” button=”Et stykke med fakta” buttoncolor=”orange” title=”Faktaboks:” description=” Man kan blive tatoveret under udstillingen flere dage

Udstillingen kører fra 10. Maj til 21. September

Udstillingen finder sted på Brandts i Brandts Passage”]

Gå til top