dream of flying

The Dream of Flying: Giver drømmene luft under vingerne, og sender tilskueren op over skyerne! 

in Kultur by

The Dream of Flying er en frihedspointerende udstilling, samtidig med at være historiefortællende. Den sætter fokus på menneskets søgen og higen efter højere himmelstrøg, markeret af dumdristighed og troen på, at det umulige er muligt. Samtidig med  at fremlægge en smuk fortælling om menneskets vej op over skyerne.

Skrevet af Kristina Due

Udstillingen breder sig i begge rum på museets 1. sal, og er opdelt i titlens to modstykker: ’The Dream’ og ’Flying’. Med kæmpe skrift på hvælvingerne i hver af de to rum, tvinger udstillingen museumsgængeren til at tage et valg om hvilken del af udstillingen denne  vælger at udforske først. Starten på turen falder på den mere abstrakte og drømmebetonede del.

Læs også Brandts: Marokkos ulmende problemer og inspirerende drømme

Højt at flyve, dybt at falde

Man drages med det samme af det oplyste og centrede værk: ‘The Wings’ af Choi Xooang. Et absurd værk, der forestiller et sæt vinger opbygget af det, der ligner afskårne hænder, som klamrer sig til hinanden, og skaber illusionen af, at hændernes fingre illustrerer fuglenes yderste vingefjer.

Man kan fornemme en vis fascination blandt publikum, men der er også nogle skeptiske ansigter i blandt.

Bag det iøjenfaldende bevingede kunstværk kører en video med Franz Reichelt. I 1912 hoppede han i døden fra Eiffeltårnet, kun med en hjemmelavet faldskærm på ryggen. Videoen kører i loop, og sammensmeltningen af de to værker lader tilskueren  tilbage med følelsen af, at dumdristighed og viljestyrke kan være en farlig cocktail.

Ved siden af hænger Peter Greenaways 12 faldne engle (Fallen Angels, 2015), som bærer historien om paradisets fugle, der bliver straffet for deres overmod og dumhed, og bliver forvist til jorden.

De er skamferede, maskerede, lemlæstede, tugtede og kønsblottede, og leder tankerne hen på historien om Ikarus, der i sin iver og beruset af overmod, fløj for tæt på solen, og slår betydningen af den velkendte sætning: “højt at flyve, dybt at falde” fast.

Hele rummet emmer af den umulige frigørelse fra jordens overflade, som mennesket forevigt har længtes efter. Det at ville trodse naturvidenskaben og dermed tyngdekraften. DRØMMEN og LÆNGSLEN er hovedfokus.

Læs også Røde Himmel: Odenses nye lærred for musik og kunst

Ornitologien

Udstilingen bærer også præg af misundelsen på den ornitologiske del af dyrelivet, og ord som ‘The (bird)man’ pryder en af væggene, kombineret med en række scanografier af fugle placeret i bestemte og akavede positioner, med fokus på krop- og vingeposition.

Den intense og detaljeprægede kunstform tvinger tankerne  hen på de kort, man havde som barn, som ved bevægelse skiftede motivets position, og jeg får lyst til at hive et af billederne af væggen, og få de fastfrosne fugle til at blafre med vingerne.

Hele ‘The Dream’-delen er overvældende, men næste del af udstillingen giver et fint modspil til den følelse, og kombinationen af de to rum fungerer glimrende!

Læs også Sanseudstilling på Brandts: Rejs ind i Hullet i Muren

Den eksploderende stjerne

Når man bevæger sig mod den mindre abstrakte del af udstillingen, mødes man af en iøjenfaldende installation: Heide Fasnachts ‘Exploding Plane’. Installationen fylder en markant del af udstillingsrummet, og virker meget dominerende, men uden at virke spolerende for øjet.

Hele ‘Flying’-udstillingen er dedikeret til selve flyvefartøjet, som fremstår som rummets hovedperson. Motorer, propeller, detaljerede billeder af fly, et astrokompas og en balancecomputer er bare en brøkdel af de ting, man kan opleve.

Rummet hylder flyvemaskinen. Opfindelsen, der gav mennesket muligheden for at indfri drømmene om  at forlade den jordbundne tilstand og bevæge sig op.

Friheden, som i ‘The Dream’ blot var en længsel, og som drev mennesket ud i vanvittige scenarier, er nu udskiftet med den indfriede frihed, og hvilke muligheder det har givet os, både teknologisk, men også i form af nærhed. At man nu kan transporteres over Atlanten, skaber større nærhed til andre lande og kulturer, som ikke havde været muligt uden, og dette er en vigtig pointe.

Læs også Oprør og stilstand i tresserkunst

Frihed til at drømme

Udstillingen konkluderer selv på hele den luftbårne situation, og pointerer, at der nu, trods menneskets iver efter at kontrollere himmelrummet, er vigtigt at holde det åbent som drømmeportal, og huske på, at vi er fælles om at værne om luftrummet og måden vi bruger og kontrollerer det på.

Hermed de  stærkeste opfordringer til selv at tage ind og få et lille glimt af den store verden, som vi kun kender en meget lille del af, men alle har et helt specielt forhold til, om man er til flyvemaskineteknik, Da Vinci-skitser af fuglevinger eller flyvemodens tendenser gennem tiden.

Udstillingen kører fra 18. marts 2016 til 4. september 2016 på Brandts Museum.

Foto af Kristina Due

Latest from Kultur

IMGP1796

Smag på Heartland!

Lørdag den tredje juni klokken 10.30 var IMR til en workshop om
Gå til top